Tag-arkiv: Bærbar

Den ufølsomme touchpad

Pludselig virkede touchpaden på Helles bærbare ikke mere, og jeg måtte træde til.

Touchpad

[sproget.dk om touchpad: ”pegeredskab på en (bærbar) computers tastatur i form af en lille berøringsfølsom plade hvor man bevæger sin finger og dermed flytter markøren på skærmen”]

”Eric?”

”Ja”

”Min touchpad virker ikke. Jeg kan ikke se cursoren.”

”Har du prøvet at boote?”

”Ja. Da cursoren forsvandt, kom der sådan et ikon op på skærmen – med en hånd.”

Efter 42 års samliv gør man gør sig ikke lystig, man siger:

”Hm, det lyder da mærkeligt.”

Og så rider man til undsætning på den hvide hest.

Læs resten

Ny computer og virus

Det er en rigtig arbejdsgiverforkølelse: weekendvirus, øv! Jeg har brugt et par dage på at pudse næse og få den nye computer op at køre.

Da jeg tabte den bærbare, gik displayet til og måtte skiftes. Først senere viste det sig, at det ikke var den eneste skade. Forleden revnede det ene skærmhængsel, og revnen kan hvert øjeblik løbe helt igennem, så skærmen løsrives hurtigere end Brexit.

Revnet hængsel

Jeg beklager den forringede billedkvalitet

Det var ærgerligt, for mht. ydeevne er det en god maskine med flere år i sig endnu, men det kunne ikke svare sig at få den repareret.

Jeg måtte have en ny og helst hurtigt, for det er ulig nemmere at migrere til en ny computer, når den gamle stadig fungerer.

Jeg hentede den nye bærbare fredag og startede med at fjerne forhåndsinstalleret ragelse.

Ny laptop

Spil i mange afskygninger røg ud og ligeledes antivirusprogrammet, fordi jeg foretrækker et andet. Derudover det løse som Netflix, Twitter, Kindle m.m., og hvorfor betale for Office 365, når min gamle 2003 fungerer fint?

Efter grundig rengøring var det tid at installere programmer og opdateringer og dernæst overføre dokumenter og billeder.

Læs resten

Familieforøgelse, vi har fået en lille ny!

Den lille ny er simpelthen så nuttet: den er sort, vejer 1,2 kg og er 10,1 tommer stor. Det er en lille bærbar, en netbook.

Sådan en minibærbar, en bærby, har jeg ønsket mig i nogen tid. En nem og handy sag som kan komme med på rejse andre steder end blot Cyberspace.

Nu skal jeg bare lige havde den opdraget, dvs. fjerne alle de programmer som er gratis på prøve, som har installeret sig selv, som jeg ikke vil betale for, og som bare skal ud!

Det tager tid, men sådan er det jo. Den er lærenem og allerede meget mere velopdragen, end den var for et par timer siden.