Vi har fået tinglyst fremtidsfuldmagter, og som led i flytteforberedelserne har jeg ryddet ca. 9 hyldemeter bøger og en god portion tidsskrifter.
De to ting har dog intet med hinanden at gøre bortset fra sammenfaldet i tid.
Bøger
Vi burde egentlig have lavet fremtidsfuldmagter for mange år siden, men bedre sent osv.
Om skaklige sjuskefejl i romanen Det Flamske Maleri af Arturo Pérez-Reverte. Advarsel: Mest for skaknørder!
Kort om bogens plot (citat fra Litteratursiden):
Et skakspil, skæbnesvangert og fatalt, er centrum i denne roman om Julia, der som kunstrestaurator får den meget prestigefyldte opgave at restaurere et flamsk maleri fra 1471, Skakspillet. To mænd sidder bøjet over et spil skak, mens en kvinde sidder ved vinduet og læser i en bog. En skjult inskription, ”Hvem myrdede ridderen?”, får Julia til at undersøge historien bag billedet.
Det viser sig, at den ene spiller, ridder Roger de Arras, blev myrdet to år før maleriet, og at han vist havde en affære med kvinden ved vinduet. Symbolikken forstærkes af at en hvid springer (ridder i gamle dage) lige er blevet slået af fruens gemal. Sagen er oplagt: Gemalen skaffer sig af med sin rival.
Læs mere på Litteratursiden.dk.
Jeg læste den prisbelønnede roman (i dansk oversættelse) første gang i 2001 i toget på vej til Rom. Den adspredte mig til et sted mellem Hamburg og München. Arturo Pérez-Reverte skriver godt, og romanen er elementært spændende.
Dengang hæftede jeg mig ikke ved de skaklige fejl, nok mest fordi diagrammerne, som viser forskellige skakstillinger, har en elendig kvalitet (i hvert fald i min udgave), så det er svært at se de sorte bønder på sorte felter.
Forleden trak jeg bogen ud af reolen og læste den igen. Denne gang fandt jeg bræt og brikker frem, stillede stillingen op og det både morede og ærgrede mig at opdage, at plottet er bygget på skaklig sandgrund.
Skakstillingen på maleriet er denne, og den er helt central for bogens handling:
Stillingen på maleriet
Opgaven (den skjulte tekst) lyder: ”Hvem myrdede ridderen?”.
Stormestersuitens forgemak er ryddet, og vejret er fint til at cykle til genbrugspladsen med en gammel radio og et kamera.
Stormestersuiten er to forbundne kælderrum, som fik tilnavnet, efter Viktor Kupreichik havde boet der under to lokale skakturneringer i 90’erne.
Viktor var hviderussisk stormester, en superfarlig angrebsspiller og en hyggelig fyr. Han spadserede lange ture i sine udtrådte sko, men kom vist aldrig så langt som til genbrugspladsen. Han døde i maj 2017, 67 år gammel.
Forgemakket blev pulterrum, da huset blev renoveret. Når et rum er fyldt med ”skrammel,” er det ikke til at gøre rent, så der kom støv og spindelvæv overalt.
Jeg har nu ryddet det for løsøre og gjort grundigt rent; det kan igen kaldes ”kælderbiblioteket”.
Det kan igen kaldes kælderbiblioteket
To hylder med gamle ringbind blev ryddet, og det gav 1,8 meter mere til bøger, og med en portion sorteret fra til genbrug har alle bøger omsider fået alfabetisk hyldeplads.