Tag-arkiv: Bøger

Skak-sjusk i Det Flamske Maleri

Om skaklige sjuskefejl i romanen Det Flamske Maleri af Arturo Pérez-Reverte. Advarsel: Mest for skaknørder!

Kort om bogens plot (citat fra Litteratursiden):

Et skakspil, skæbnesvangert og fatalt, er centrum i denne roman om Julia, der som kunstrestaurator får den meget prestigefyldte opgave at restaurere et flamsk maleri fra 1471, Skakspillet. To mænd sidder bøjet over et spil skak, mens en kvinde sidder ved vinduet og læser i en bog. En skjult inskription, ”Hvem myrdede ridderen?”, får Julia til at undersøge historien bag billedet.

Det viser sig, at den ene spiller, ridder Roger de Arras, blev myrdet to år før maleriet, og at han vist havde en affære med kvinden ved vinduet. Symbolikken forstærkes af at en hvid springer (ridder i gamle dage) lige er blevet slået af fruens gemal. Sagen er oplagt: Gemalen skaffer sig af med sin rival.

Læs mere på Litteratursiden.dk.

Jeg læste den prisbelønnede roman (i dansk oversættelse) første gang i 2001 i toget på vej til Rom. Den adspredte mig til et sted mellem Hamburg og München. Arturo Pérez-Reverte skriver godt, og romanen er elementært spændende.

Dengang hæftede jeg mig ikke ved de skaklige fejl, nok mest fordi diagrammerne, som viser forskellige skakstillinger, har en elendig kvalitet (i hvert fald i min udgave), så det er svært at se de sorte bønder på sorte felter.

Forleden trak jeg bogen ud af reolen og læste den igen. Denne gang fandt jeg bræt og brikker frem, stillede stillingen op og det både morede og ærgrede mig at opdage, at plottet er bygget på skaklig sandgrund.

Skakstillingen på maleriet er denne, og den er helt central for bogens handling:

Stillingen på maleriet

Stillingen på maleriet

Opgaven (den skjulte tekst) lyder: ”Hvem myrdede ridderen?”.

Læs resten

Til genbrugspladsen

Stormestersuitens forgemak er ryddet, og vejret er fint til at cykle til genbrugspladsen med en gammel radio og et kamera.

Stormestersuiten er to forbundne kælderrum, som fik tilnavnet, efter Viktor Kupreichik havde boet der under to lokale skakturneringer i 90’erne.

Viktor var hviderussisk stormester, en superfarlig angrebsspiller og en hyggelig fyr. Han spadserede lange ture i sine udtrådte sko, men kom vist aldrig så langt som til genbrugspladsen. Han døde i maj 2017, 67 år gammel.

Forgemakket blev pulterrum, da huset blev renoveret. Når et rum er fyldt med ”skrammel,” er det ikke til at gøre rent, så der kom støv og spindelvæv overalt.

Jeg har nu ryddet det for løsøre og gjort grundigt rent; det kan igen kaldes ”kælderbiblioteket”.

Kælderbiblioteket

Det kan igen kaldes kælderbiblioteket

To hylder med gamle ringbind blev ryddet, og det gav 1,8 meter mere til bøger, og med en portion sorteret fra til genbrug har alle bøger omsider fået alfabetisk hyldeplads.

Af sted

Læs resten

Bogudrensning

Når bøgerne står i to geledder på hylderne, har man enten for mange bøger eller for få reoler. I dag røg et par meter ud efter et nyt princip.

Bøger

Bøger

At eje bøger beriger mig en særlig glæde, men alligevel har jeg før ryddet op efter det benhårde princip: ”Er det en bog, du vil læse igen?” Var svaret nej, røg bogen ud.

Alligevel har vi for mange bøger, for der er ikke plads til flere reoler.

Forleden slog det mig, at vi efterhånden har en del dubletter, nemlig bøger vi også har som e-bøger. E-bøger fylder ikke, og tilmed er mange af dem på engelsk (originalsproget), hvor mange af de ”rigtige” bøger er oversættelser.

Det var et enkelt kriterium, og i dag gik jeg i gang.

Adskillige af Chandler, Clavell, Dickens, Kipling, London, Marryat, Somerset Maugham, Sayers, Verne med flere røg ud efter dubletprincippet. Dashiel Hammett glemte jeg, men det er der råd for.

Lord of the Rings og The Hobbit var de eneste dubletundtagelser; det nænnede jeg ikke i dag, men det er et spørgsmål om tid.

En 20-30 Maigret-krimier af Simenon blev også containerføde. Ikke fordi jeg har dem som e-bøger, men fordi jeg ikke har læst dem i mere end 25 år og ikke kommer til det.

Et par vinbøger blev hældt ud. De vine, de omtalte, er for længst for gamle.

Jeg burde selvfølgelig have foræret bøgerne væk, men bøger er pokkers tunge, så når man ikke har bil, er den slags for besværligt. Hvis folk skulle have tilbuddet om at hente, ville vi have et rend i lang tid, og de ville rode. Bøgerne altså.

Nu står de skånede bøger igen i ét geled med en smule plads til tilvækst, overskueligt og med genoprettet alfabetisk orden.

Spørgsmålet er så, hvad jeg gør med de bøger, der står stablet i kælderen. Jeg får nok en lys idé, når jeg kommer på efterløn.

/Eric