For foden af Aalborgs Alpe d’Huez kørte en racercykel op på siden af mig, og fyren sagde: “Du er gonnok godt beskyttet!”
Jeg fører normalt ikke sadelkonversation med fremmede cyklister, men måske er det almindeligt sydpå, for dialekten var århusiansk eller måske fra Odder [Oijjer]. Både tiltalen og dialekten overraskede mig.
Men han havde jo lidt ret: 2 lygter både for og bag, cykelhjelm og neongul refleksvest. Som cyklist kan man ikke gøre meget for at beskytte sig, men ved at gøre sig synlig kan man mindske risikoen.
Det sagde jeg dog ikke, for på Aalborgs Alpe d’Huez skal man økonomisere med luften.
Så tilføjede han: ”Det ironiske er bare, at det som regel er de beskyttede, det går ud over,” og så trak han fra på den mørklagte racer.
Det svarede jeg heller ikke på. Hvorfor spilde luft på tåbeligheder? Der var to stigninger forude.
Man kan så fundere over, hvorfor nogen siger tåbeligheder til fremmede. Måske var det her et ubevidst behov for at besværge sikkerheden ved at køre uden lys og hjelm, som kom op i ham, da han så mig.
Jeg ved det ikke, og man skal heller ikke psykoanalysere enhver, som udstiller sit selvbedrag. Så fik man nok at gøre.