Det har været en travl uge med finanslov, fedtafgift og pointsystemer. Jeg fik slet ikke tid til at søge jobbet som generaldirektør i DR.

På Finansministeriets hjemmeside finder man skriftet: ”Aftaler om Finansloven for 2011” . Helt overordnet aftaler man i god liberal ånd at skærpe kontrollen med en masse ting, men godbidderne gemmer sig som altid i detaljen.

Fedtafgiften skal få os til at spise sundere ved at gøre det dyrere at købe brød, olivenolie og magert kød som f.eks. mørbrad. Den tygger jeg stadig på.

Organisationer skal nu betale 3000 kr. i gebyr, når de klager til Miljøklagenævnet. Miljøministeren siger, at de grønne organisationer nu skal tænke sig om en ekstra gang, inden de klager.

Det må være organisationer som Det Økologiske Råd, hun tænker på. Rådet har siden 2007 klaget hele 511 gange (mest over miljøgodkendelser af husdyrhold), og gebyrer på i alt 1,5 mio. havde nok lagt en dæmper på deres brok og gavnet eksporten.

De ville ganske vist få gebyret tilbagebetalt, når de om nogle år får medhold, men det er alligevel mange penge at låne staten i så lang tid. Det Økologiske Råd har fået medhold i alle de 54 klager, som er afgjort.

Reglerne for familiesammenføring var jeg inde på i forrige blogindlæg, og jeg vil her kun pege på en fin sproglig detalje, nemlig ordet ”integrationspotentiale”. Det var nyt for mig.

I den målrettede indsats mod ghettoer finder man interessant brug af punktummer. Om de 29 ghettoer står:

”Det er områder, hvor en stor del af beboerne er uden arbejde. Hvor relativt mange beboere er kriminelle. Og hvor der bor mange danskere med indvandrerbaggrund.”

Bemærk hvor dygtigt punktummerne giver læseren mulighed for midlertidigt ophold og eftertanke.

Finansloven indeholder også en national handlingsplan om demens, men jeg har glemt, hvad den går ud på.

Nu må jeg i gang med min uopfordrede ansøgning. Jeg har ideer om et nyt program, som passer til tidsånden: ”Vild med vås”.