For en halv time siden stod solen op og klædte sig i gråt. Jeg går en tur på denne årets første dag.

Brugt fyrværkeri. Fra et sted i kvarteret.

I rendestenen ud for vores hus ligger et udbrændt batteri, altså fyrværkeribatteri. Jeg har ikke skudt det af, men jeg kommer nok til at rydde op efter de skydegale.

Længere nede ad gaden flyder det med brugt fyrværkeri, øldåser og boblevinsflasker, og nogen har draperet hækkene i toiletpapir. En hestehale af kulørte bånd hænger ud af en postkasse.

Ifølge politiet var det en rolig nytårsaften. For mig lød det nu som den sædvanlige borgerkrig, og katten søgte skrækslagen tilflugt under kældertrappens nederste trin. Ordensmagten måler nok på andre parametre.

Læs resten →

Da det grå morgenlys piblede frem, inspicerede jeg matriklen. Der er ingen skader efter gårsdagens angreb, og der er ikke forøvet hærværk.

Raketten ved hækken

Det normalt så stille middelklassekvarter lød i aftes som en artilleriduel, og katten krøb forskræmt i dækning på kældertrappens øverste trin.

Det har dog været værre. For år tilbage buldrede det hele december måned, men i dag var der kun en enkelt raket på terrassen og en ved hækken til naboens have.

Der var heller ingen udbrændte batterier på fortovshjørnet. Det er første gang i mange år, at der ikke står fyrværkeriaffald og venter på, at mor rydder op.

Der var heller ikke barberskum på garagedørens håndtag og heller ikke på fordøren. Postkassen fjernede jeg i går, så den ikke kunne friste over evne.

Så det har nok alligevel været en forholdsvis rolig aften med moderat tungmetalsforurening af køkkenhaverne.

Postkassen er monteret igen, og i morgen er det hverdag. Jeg har ingen deciderede mål for 2017. Mine mål begrænser sig stort set til livmål, modersmål, måltider og rejsemål.

Men da det er nytår, kan vi da godt slutte af med en målsætning:

”Hun scorede til 1-0.”

/Eric