Tag-arkiv: Kærlighed

Verners tab

8 svar

Eller den ældre Verners lidelser. Verner møder en ung mand på bodegaen og snakker om poesi, tiden med Sofie og om at miste hende.

Knust hjerte

Godaften Lisbeth, det sædvanlige og så en genstand til den unge mand, hvad han end måtte ønske sig. – Ja, undskyld jeg siger ”unge mand”, men det er objektivt korrekt, og jeg ved ikke, hvad du hedder. Selv hedder jeg Verner.

Tak for skænken, jeg hedder Robert.

Et fornuftigt navn som også kan bruges i udlandet. Og hvordan er et ungt menneske som dig så havnet i Mosehullet? Jeg troede, at ungdommen i dag gik på café og drak cappuccino med økologisk rørsukker.

Jeg er lige flyttet ind henne i nr. 2, og så syntes jeg, at jeg ville tjekke stedet ud.

Ja jeg tjekker ind. Hver dag. Tilflytter?

Ja, fra Herning. Jeg er begyndt på uni og har været heldig at få et værelse.

Og således blev antallet af intellektuelle i Mosehullet minsandten fordoblet!

Røde: Verner, hvem er der ud over studenten?

Verner: Røde, for nu at bruge et sprog du forstår: Knyt sylten! Jeg læste teologi i tre semestre, til jeg mødte sådan en som dig og mistede troen på Gud og menneskehedens fremtid.

Røde: Det beviser bare, at du er en kvartstudert røver. Der er sgu ikke mere intellektuel i dig, end der er honning i en frø!

Læs resten →

Italiensk is og børn i Giardini Naxos

13 svar

Is indtager en særstilling i italiensk kultur. Alle spiser is, og med is overøser man børnene med kærlighed og skaber en livslang afhængighed.

Italiensk is

Har man smagt italiensk is, ved man, at det er verdens bedste. Is er kunst, som fremstilles af de ypperste råvarer.

Sidst på eftermiddagen er der kø ved isbutikken, og dette rituelle mellemmåltid kan sagtens være den egentlige, men ikke anerkendte, årsag til, at italienerne spiser sen aftensmad.

En ting, man også bemærker i Italien, er den kærlighed, man uhæmmet øser ud over børnene. De kysses og krammes og nusles og pusles, og børnene finder sig i det hele, fordi belønningen venter. Man kan sige, at isen bryder isen.

Læs resten →

Kattens usvækkede kærlighed

15 svar

Vi håbede, at vores ferie ville få katten Tot til at tabe modet og forlige sig med sin familie og navnet Hugo, men nu er han tilbage igen.

Katten TotFør ferien i september skrev jeg om det kattens dilemma, Tot havde bragt os i, fordi han forfærdelig gerne ville flytte ind hos os og hedde Tot i stedet for Hugo.

Vi håbede, at godt to uger med en lukket dør ville få ham til at tabe modet og forlige sig med familien, men da vi kom hjem, var der fantastisk vejr til at sidde ude, og gæt hvem der kom på besøg: Tot.

Han var velnæret og havde fået et lyserødt halsbånd med små rhinstene, men hans brændende ønske om at flytte ind var usvækket, og han bebrejdede os ikke det mindste, at han var gået forgæves i næsten tre uger.

Han fik at vide, at han skulle gå hjem at spise, og det gør han sikkert også, men han dukker jævnligt op og gør sig lækker. Han hopper op på sålbænken uden for køkkenet, kigger ind på os og mjaver indtrængende.

Han er så fysisk kontaktsøgende, at der nok ikke er meget kæleri derhjemme. Søndag var han hos os det meste af dagen, og først efter flere timers nærkontakt og kælen, faldt han med et suk til ro i en lænestol.

Han øser så uforbeholdent af sin kærlighed, at vi kun kan gengælde, så vi er selv skyld i det – jeg ved det godt. Men selvom Tot ønsker et fast forhold, må det altså blive ved besøgene.

Vi får se, om den hjemlige radiator kan holde på ham, når det bliver rigtig koldt. Jeg tror ikke, de har sat varme på endnu.

Relateret: