Tag-arkiv: Kærlighed

Arbejdsmanden og katten

Han er vejrbidt, og de knoklede hænder fortæller om et livs hårdt arbejde. Man ved bare, at de håndflader er ru som sandpapir.

Det er aften i Giardini på Sicilien, og himlen er blå igen efter 2 dage med regn og rusk. Vi sidder uden for L’Isola del Gelato med udsigt over Middelhavet.

Mand med katVed nabobordet sidder en ældre arbejdsmand eller fisker med en fyraftens-granita og en croissant. Klokken er kun 18, og der er måske timer til aftensmaden.

Han er vejrbidt, og de knoklede hænder fortæller om et livs hårdt arbejde. Man ved bare, at de håndflader er ru som sandpapir.

En kat kommer op ad trappen til terrassen og hopper op på mandens skød. Han lyser op i et smil og aer den kærligt med sine kraftige hænder.

De hygger sig gevaldigt, og det er tydeligvis ikke første gang – det ligner et ømt ritual. Katten finder sig i alt. Den er stor, og dens blanke pels tyder på regelmæssig børstning.

Manden lægger katten over på stolen ved siden af og går ind og betaler. Katten ligger stille på mandens jakke. Da han kommer ud, tager han jakken over den ene arm og katten over den anden.

Katten hænger som et badehåndklæde over underarmen, helt slap med dinglende forben og bagben.

Og så går de hjem.

 

Min kærlighed til espresso

Efter mange kopper kedelig dansk filterkaffe var min første espresso en smagsåbenbaring. Det var kærlighed ved første kop.

Jeg tror, jeg var 15, før jeg begyndte at drikke kaffe. Det var jo næsten ikke til at begå sig uden. Det krævede for mange svar på undrende spørgsmål.

Jeg vænnede mig til den bitre drik og kom til at holde af den. Indtil jeg en dag smagte espresso. Espresso var en åbenbaring af smag: koncentreret, aromatisk og næsten chokoladeagtig i konsistens. Med ét var dansk filterkaffe en mat afglans af den ægte vare. Jeg var solgt!

Det sker da stadig, at jeg drikker en kop brun tissevand, men kun hvis jeg ikke kan få espresso.

Den bedste espresso, jeg har smagt, var nok den hos bageren på torvet i Greve (Toscana) og så den på busstationen i Taormina på Sicilien; men selvfølgelig kan man få fremragende espresso overalt i Italien. Portugiserne laver også god espresso – de kalder den bare ”bica”.

Espresso er som oftest bare et fingerbøl, så det hænder, at jeg bestiller en doppio – en dobbelt. Det var nok ikke hverdagskost for servitricen på caféen nær Københavns bymuseum.

Tre kopper espresso hører til mit faste morgenritual. Det giver ordet ”øjenåbner” ny betydning.

Pling!