Tag-arkiv: Mærkat

Den bedste af alle mærkater

8 svar

Den nye mærkat til postkassen kom forleden: Reklamer og gratisaviser – Nej Tak. Noget af det bedste siden penicillin og befrielsen i 1945.

Reklamer nej takSelvom teksten savner lyriske kvaliteter, hører den til min yndlingslæsning og overgås kun af Stille flyder Don, Harry Potter og nogle stykker mere.

Jeg går dagligt (undtaget søn- og helligdage) ned til postkassen i skel for at læse mærkaten og glæde mig over, at dens knappe budskab er feset ind.

Befrielsen for reklametryksager er ikke helt så stort som stavnsbåndets ophævelse eller befrielsen i 1945, men når jeg ser mærkaten, forstår jeg levende, hvorfor de begivenheder udløste store følelser.

Friheden er dyrebar! Også selvom ordningen ikke omfatter rudekuverter.

 

Det nye pas

6 svar

Mit nye pas kom med posten i går. I en håndskrevet kuvert fra Rigspolitiet. Det bedste var dog næsten mærkaten på passets bagside.

Det tog kun seks dage at få det nye pas, og det sætter jeg pris på.

Jeg følte mig nemlig sådan lidt statsløs uden, og integrationsministerens pinddoktor kunne jo finde på, at jeg skulle (hovs)assimileres, og det skal jeg ikke nyde noget af.

Det bedste var dog næsten mærkaten med stregkode på passets bagside:

Mærkat på pas

Nogen har tænkt sig om, og det kan jeg godt lide. Tænk, hvis der ikke stod andet end stregkoden. Turde man så fjerne en mærkat fra Rigspolitiet? Ville den kunne holde i 10 år?

Det var i øvrigt en nydelig håndskrift, den på kuverten.

 

Reklamer nej tak og julestemning

3 svar

De sidste 2 uger er det væltet ind med reklamer og gratisaviser, selvom vi har reklamer absolut nej tak på postkassen.

Min første harmdirrende indskydelse var at lade det regne med svovl og edder via telefonen, men så blev jeg overmandet af mild julestemning: jeg kunne jo også få skiftet mærkaten på postkassen. For når sandheden skal frem, er den så falmet af solen, at den kan overses, hvis man er tilstrækkeligt motiveret.

Så jeg gik ned til posthuset blot for at erfare, at det er lukket og flyttet til den nærmeste Superbrugs. Nå, videre til Superbrugsen og trække et nummer. Der var kun 11 i køen før mig, og det tog kun et kvarter at komme til.

Nej, de har ikke mærkater på posthuset – man skal ringe til kundeservice, fortalte skrankedamen og skrev nummeret op til mig.

Mens telefonen og jeg ventede i 10 minutter på den første ledige medarbejder, servicerede de os med musik og opfordringer til at sende pakker til tiden. Jeg fik også hævet penge i en automat, selvom det er lidt besværligt med én hånd.

Den første ledige medarbejder var julevenlig og lovede at sende mig hele to mærkater, så jeg kan holde farven ved lige.

Så må vi se, om det hjælper. Hvis ikke, skal de dæleme få min julestemning at julemærke, skal de!