Vi besøger cementfabrikken og får god inspiration til, hvordan man kan øge brugen af alternativt brændsel, hvis virksomheden er dedikeret.
Brusebadet er en istid om at blive varmere end kuldslået, men jeg trøster mig med, at det måske er koldere at være med i Siriuspatruljen.
Solen står tidligt op i det østlige Polen, og det grå morgenlys matcher karréen på den anden side af gaden. En mand i dynejakke fejer visne blade sammen, og folk på gaden haster forbi, mens jeg nyder en morgensmøg.
Vi tjekker ud (204 DKK for en overnatning), og kl. 8:10 holder den sorte Audi foran hotellet. Chelm og omegn er én stor knold af kridt, og cementfabrikken ligger lige uden for byen.
Vi modtages med stor gæstfrihed, og efter en snak og en Power Point-præsentation er tiden inde til det egentlige: at se fabrikken og anlægget for indfyring af alternative brændsler.
Ovnen har mange ligheder med vores. Det vil føre for vidt at forklare forskellene her – det må række, at det er en enstrenget ovn med kalcinator, og at produktionskapaciteten er 5000 tons cementklinker i døgnet.
På årsbasis produceres 1,6 millioner tons cement, og der er 220 ansatte. Der indfyres ca. 1000 tons affald i døgnet, og det svarer til tre store lastbiler i timen i dagvagten. I sig selv en logistisk øvelse når der skal tages prøver, som skal godkendes før aflæsning.