Tag-arkiv: Tandlæge

Kroning uden apanage

En udgift kommer sjældent alene. Knap har jeg forgyldt medicinalgiganterne, før jeg skal krones, og det er ikke som nasseprins.

KroneDet halvårlige tandeftersyn i dag. Udsat først pga. høfeber stormstyrke 8 og dernæst pga. hjertesorger.

Nul huller, men der er gået en lillebitte flis af to tænder. Den ene skal have ny fyldning, da den ikke er stendød endnu, og den anden – stendøde – skal krones.

Her bliver ingen kroningsfest, ingen dækning af Se og Hør, patientens andel forventes at beløbe sig til 6.455 kr. Tre planlagte besøg hvor man må tage fri fra arbejde.

Hvordan skifter man sig selv ud med en nyere model? Det skal være en af de energirigtige og vedligeholdelsesfri …

/Eric

Kærtegn i tandlægestolen

Min nye tandlæge er myndeslank, har hår i to røde farver, lyserøde sneakers og blå briller. Og så overraskede hun mig under tandrensningen.

Tandlægeklinikken ligger i Aalborgs centrum, og da der blæser en strid modvind i dag, valgte jeg at tage bussen i stedet for cyklen, så jeg kunne være cool, når jeg kom.

Det viste sig, at min tandlæge gennem en del år ikke arbejder der mere, så jeg skulle behandles af en ny, hende med håret i iltre farver.

Hun var omsorgsfuldt informativ under undersøgelsen. Der var nul huller, men da jeg hverken forsager tobak, kaffe eller rødvin, har bisserne bedst af to tandrensninger om året,

Regeringen sagde ganske vist, at én tandrensning er rigeligt, da den skar tilskuddet ned til netop en, og det viser bare, at politikere har det hele i munden. Nå, men tilbage til klinikken:

På et tidspunkt kom redskabet for tæt på en ømemaljet tandhals, og jeg spjættede ved den pludselige smerte.

”Undskyld!” sagde hun og aede mig på kinden.

Se det var sødt. Det er ikke just det, man forventer, når man lægger sig i tandlægestolen.

Jeg overvejede et lille jammer mere, men hun ville have gennemskuet mig, er jeg sikker på, og der kommer nok en anden gang.

/Eric

Hvepse i mundhulen

Man kan vænne sig til meget, men jeg vænner mig aldrig til at få kraniet forvandlet til resonansbund for tandlægens højfrekvente redskaber.

Borearbejde”Vi skal liiige have taget et par røntgenbilleder, det er 3 år sidst. – Det har du vel ikke noget imod?”

Det har min tegnebog i høj grad, men hvad ved den om tandpleje og diagnostiske hjælpemidler? Så jeg trækker på skuldrene, hvilket er lidt af en bedrift, når man ligger i limbo på en tandlægestol.

Undersøgelsen afslører ingen huller, men der er knækket noget af en kindtand, og det er bedst at få lavet en plastfyldning, får jeg at vide.

”Skal du have bedøvelse?” spørger hun, og jeg svarer: ”Ja, hvis det gør ondt!”

Jeg plejede at være ret sej til det uden bedøvelse, men sidst hun borede for nogle år siden, ramte boret et eller andet, så jeg nær havde ramt loftet.

Aldrig har jeg følt så intens smerte, og jeg tænker uvilkårligt på Maratonmanden, som blev filmatiseret med Dustin Hoffman i hovedrollen (hovedpersonens tænder torteres af en nazistisk tandlægekrigsforbryder).

Boremaskinen slippes ikke løs i dag, men tandrensningen slipper hvepse løs i mundhulen. Jeg ved ikke, hvad instrumentet hedder, men det føles og lyder som en vinkelsliber, når det fræser emaljen. Tobak, kaffe og rødvin nydes ikke ustraffet.

Det offentlige tilskud til tandrensning går nu til fængselsvæsnet, og tandrensningen løber op i 307,13 kr. (komma tretten). Det med fængselsvæsnet er ingen joke, men destilleret politikerlogik i finansloven for 2013.

Nu skal jeg bare have aftalt en tid til plastfyldningen, som koster 1175 minus 96,05 (komma nul fem) i tilskud. Skal jeg tage bedøvelsen til 280 (komma nul nul)? Eller skal jeg spare den og risikere, at tandlægestolen igen forvandles til katapult?

Åh, disse svære beslutninger …

/Eric