Der er arbejdsdage, hvor hjernehalvdelene svinder ind til kvarter, og psyken minder om en hårdt opvredet karklud.

I går var sådan en dag. Valget stod mellem at stede mig selv til hvile på sofaen eller lade hjemturen gå via det lokale værtshus for at læse avisen.

Jeg valgte det sidste. Skulle omvejen koste et par hjerneceller, ville det være en lettelse.

Vi havde engang en læge i skakklubben, og han fortalte ved en passende lejlighed, at den første øl virker opkvikkende, fordi den bedøver træthedscenteret.

Hans medicinske sagkundskab undervurderede nok træthedscenterets modstandskraft, for undertiden skal der mere end én til.

Men storcentre var heller ikke så almindelige dengang.