Tag-arkiv: Vrøvl

Kølighed og andet vrøvl. Dansk er en svær en #34

Ord er ofte forvirrende, hvis man tager dem bogstaveligt. Fx “kølighed”. Er der tale om vekselvarme eller en gradbøjning ligesom lyserød?

Meget taler for det sidste, for så kunne det beskrive oplevelsen af koldbrand, mens lunkenhed må føles knap så koldt varmt.

Der er andre ord med indbygget paradoks. Hvad mener du fx om livlig? Nu vil nogen måske udbryde: ”Startende og begyndende!” men de beskriver blot en fortællestil, hvor man begynder ved slutningen.

Der er andre forvirrende ord. Fx er en tablet ikke den nemme vej til at tabe sig, og prøver man alligevel, bliver man kun fidusmager.

Læs resten

Sproglige strøtanker. Dansk er en svær en #29

Kan en fyr virkelig være granvoksen? Hvor høj bliver en filigran? Har tæskehold bankrådgivere? Der er så mange sproglige mærkværdigheder.

Er biologer foreninger for biografgængere? Kan man bruge mineral i stedet for perlegrus? Har bisætninger brod, og er man prekær, før man bliver nogen kær? Er i sidste øjeblik præsent?

Har Kongens Lyngby et dynastisystem? Ryger dronningen kongerøgelse eller Prince? Tænkte Einstein supertanker?

Er snedkere træmænd? Er fildelingstjenester populære i fængslet, og hvordan kan man være udsat, når man er indsat?

Hvis faktorernes orden er ligegyldig, hvorfor sender de så ikke X Factor efter midnat?

Og sådan er der så meget.

 

Guiders sniksnak om kapers og flydende væske

Når jeg ikke kan undslippe, og rejseselskabets guide lader munden løbe med sniksnak, forvandles jeg til en gnaven gammel mand.

På charterrejser er der guider. Det er gerne purunge og søde mennesker, og nogen af dem lader gavmildt munden løbe med sniksnak og sludder for at give os noget for feriepengene.

Engang var vi på arrangeret udflugt til Siracusa på Sicilien, og i bussen snakkede den unge guide uafbrudt. Stemmen var affekteret og sproget hjemmestrikket svensk-dansk. Der var kilometervis af faktuelle fejl, og hun fortalte sit modne publikum om grædende madonnaer og andre katolske mirakler, som var miraklerne historiske kendsgerninger.

Vrøvlets humoristiske højdepunkt var historien om, at der svømmer ”kapers” rundt i Fonte Aretusa, Siracusas berømte kilde. Det kan jeg dementere med sikkerhed. Karperne ville sikkert omgående spise evt. vildfarne kapers.

Fonte Aretusa

Læs resten