{"id":14027,"date":"2015-09-11T11:04:24","date_gmt":"2015-09-11T09:04:24","guid":{"rendered":"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=14027"},"modified":"2015-09-26T12:00:01","modified_gmt":"2015-09-26T10:00:01","slug":"ferierutine-fugleskraemsler-og-broelaben","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2015\/09\/11\/ferierutine-fugleskraemsler-og-broelaben\/","title":{"rendered":"Ferierutine, fugleskr\u00e6msler og br\u00f8laben"},"content":{"rendered":"

Tiden fordrives mest p\u00e5 terrassen. Det er for varmt at v\u00e6re aktiv, og vi har alligevel set det meste af Leros. Alligevel oplever vi noget.<\/strong><\/p>\n

Min dag starter med kaffe i bl\u00f8dt morgenlys, Helle f\u00e5r te med honning. Jeg smutter til bageren efter br\u00f8d med knasende skorpe, og s\u00e5 er der morgenmad.<\/p>\n

Som i 2009 koster et br\u00f8d 1 til 1,1 euro, men det er nok blevet lidt mindre. Siden 2013 er der vist ogs\u00e5 lukket flere butikker, og der er flere ejendomme til salg.<\/p>\n

Men vi er ikke i krise, og morgenmadens gyldne punktum er yoghurt med honning.<\/p>\n

\"Yoghurt<\/p>\n

I g\u00e5r var der vindstille og for sitrende varmt til at foretage sig noget som helst ud over at t\u00e6nde piben og l\u00f8se kryds og tv\u00e6rs. En tur i poolen var den svalende undtagelse.<\/p>\n

Fugleskr\u00e6mslerne<\/h3>\n

<\/p>\n

Vi har ikke set noget til flygtninge p\u00e5 denne side af \u00f8en. De ekspederes vist alle til hovedbyen Lakki, som ligger p\u00e5 den anden side.<\/p>\n

Men n\u00e5r jeg sidder p\u00e5 terrassen og lader blikket glide opad mod johanitterborgen, er der p\u00e5 vejen en \u201dhave\u201d med to fugleskr\u00e6msler, som jeg har d\u00f8bt Inger og Tulle. Det er Tulle til h\u00f8jre p\u00e5 det st\u00e6rkt forst\u00f8rrede billede.<\/p>\n

\"Fugleskr\u00e6msler\"<\/p>\n

Inger ser lidt tynget ud, mens Tulle st\u00e5r i kulissen. De rokker sig ikke ud af stedet og er sikkert lige s\u00e5 effektive som annoncer i libanesiske dagblade.<\/p>\n

Br\u00f8laben<\/h3>\n

Intet paradis uden slange; jeg kalder ham br\u00f8laben. Han bor et par lejligheder fra vores, men deres terrasse vender ogs\u00e5 ud mod poolen.<\/p>\n

\u201dBr\u00f8labe\u201d er en overdrivelse og synd for aben, men med hans evigt buldrende flom af ligegyldigheder, var det min f\u00f8rste association.<\/p>\n

De andre i selskabet taler ogs\u00e5 meget h\u00f8jt, men deres stemmer har ikke samme selvglade resonansbund. Jeg burde nok v\u00e6re taknemmelig for, at de ikke har medbragt en radio.<\/p>\n

Heldigvis st\u00e5r de sent op, er v\u00e6k nogle timer fra omkring middagstid og kommer for sent hjem til at forstyrre aftenfreden.<\/p>\n

Galimatias<\/h3>\n

Naboens hane hedder Galimatias. Hvis nogen tror, at haner kun galer om morgenen, kan de godt tro om igen. Galimatias galer mindst en gang hvert andet minut, undtaget n\u00e5r han holder siesta, og det g\u00f8r han nogle gange om dagen. Fornuftig hane.<\/p>\n

Men Galimatias generer ikke; sammenlignet med br\u00f8laben er hans galen s\u00f8d musik.<\/p>\n

Aften i Pandeli Bay<\/h3>\n

Hen under aften slentrer vi ned til bugten. Det tager ca. 5 minutter, s\u00e5 er man ved havet. Til venstre ligger den lille havn med fiskerb\u00e5de, og ude i bugten duver sejlskibe for anker.<\/p>\n

\"Pandeli<\/p>\n

Langs stranden ligger en h\u00e5ndfuld taverner, hvor man kan sidde i vandkanten og spise. Vi f\u00e5r gerne en aperitif p\u00e5 caf\u00e9en med det palmebladst\u00e6kkede halvtag.<\/p>\n

To ouzo koster 3 \u20ac, og for samme bel\u00f8b kan man f\u00e5 en halv liter vin, hvis man foretr\u00e6kker det.<\/p>\n

Her sidder ogs\u00e5 lokale m\u00e6nd. Nogen spiller backgammon, andre har bare sl\u00e5et rod med en kaffekop. De har l\u00e6derbrune ansigter, og i generne er der saltvand og solfaktor.<\/p>\n

Gummib\u00e5de ude fra sejlskibene begynder at anl\u00f8be molen. Nogen har gaster til at f\u00f8re b\u00e5den, og efter landgang sejler gasten tilbage. Han henter dem vel igen, n\u00e5r de ringer.<\/p>\n

Det er ikke lutter romantik at krydse rundt i Middelhavet, for der er meget arbejde med at vedligeholde et skib, men det hj\u00e6lper selvf\u00f8lgelig, hvis man har folk til det grove.<\/p>\n

Ved samme tid begynder sm\u00e5 fiskerb\u00e5de at st\u00e6vne ud mod havet. Hvorn\u00e5r de kommer ind igen, ved jeg ikke, men jeg sover nok min s\u00f8de s\u00f8vn, n\u00e5r det sker.<\/p>\n

Den unge indehaver (tror vi han er) af den palmebladst\u00e6kkede er g\u00e6stfri og venlig. Man kan ogs\u00e5 spise her; det gjorde vi tirsdag, og det g\u00f8r vi m\u00e5ske igen.<\/p>\n

Menukort er der ikke, men den unge mand remsede en farlig masse op, og jeg fangede langt fra det hele.<\/p>\n

Det blev til to forretter til deling (spinatk\u00e5l og r\u00f8dbeder), br\u00f8d og to sm\u00e5, grillede makreller til hver. Hertil vand og en halv liter vin. Regningen l\u00f8d p\u00e5 17 \u20ac. Det var velsmagende, og prisen er til at klare.<\/p>\n

Det lufter lidt i dag, og oppe over johanitterborgen vajer det gr\u00e6ske flag dovent. Indtil videre bliver vi i skyggen, og vi beh\u00f8ver ikke vaje.<\/p>\n

Lediggang er m\u00e5ske roden til alt ondt, men kan v\u00e6re pokkers behagelig.<\/p>\n

\/Eric<\/p>\n

Relateret:<\/strong><\/p>\n