{"id":14389,"date":"2016-01-08T15:54:13","date_gmt":"2016-01-08T14:54:13","guid":{"rendered":"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=14389"},"modified":"2016-01-08T15:54:13","modified_gmt":"2016-01-08T14:54:13","slug":"garibaldi-manden-der-forenede-italien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2016\/01\/08\/garibaldi-manden-der-forenede-italien\/","title":{"rendered":"Garibaldi, manden der forenede Italien"},"content":{"rendered":"

Der er n\u00e6ppe en by eller fl\u00e6kke i Italien uden et monument, en gade eller et piazza til \u00e6re for Garibaldi, men hvem var egentlig denne mand?<\/strong><\/p>\n

\"Giuseppe<\/a>

Klik for st\u00f8rre billede<\/p><\/div>\n

Mit kendskab til Garibaldi og Italiens rodede historie i det 19. \u00e5rhundrede var beskedent, men s\u00e5 faldt jeg over Garibaldis selvbiografi og blev fascineret af historien om hans eventyrlige liv.<\/p>\n

Der er ikke mange, der som han har gjort en forskel i historien og vel at m\u00e6rke helt uden egen vinding for \u00f8je – ikke for rigdom, ikke for magt, men for et ideal.<\/p>\n

Den superkorte version er, at Garibaldi i spidsen for 1000 frivillige r\u00f8dskjorter kom den sicilianske opstand til unds\u00e6tning i 1860 og erobrede \u00f8en fra en knusende milit\u00e6r overmagt.<\/p>\n

Hans h\u00e6r af frivillige voksede, satte over Messinastr\u00e6det, bragte det despotiske konged\u00f8mme, Begge Sicilier, til fald og forenede Italien under Victor Emmanuel II (huset Savoy), som indtil da havde v\u00e6ret konge af Piemonte og Sardinien.<\/p>\n

Garibaldi beskrives som en beskeden mand, en filantrop, en poet af sind. Han havde en enorm karisma, blev tiljublet af sin samtid og forgudet af sine soldater. Der er skrevet b\u00f8ger om hans liv, og her er kun plads til en appetitv\u00e6kker.<\/p>\n

De tidlige \u00e5r og eksilet i Sydamerika<\/h3>\n

Giuseppe Garibaldi blev f\u00f8dt i Nice i 1807. Faderen var s\u00f8mand, og det blev Giuseppe ogs\u00e5. I 1832 blev han kaptajn.<\/p>\n

Italien var et kludet\u00e6ppe af kongeriger, fyrstend\u00f8mmer, pavestaten og (i nord) \u00f8strigsk besatte omr\u00e5der, og Garibaldi blev draget af ideerne om en forenet, italiensk republik.<\/p>\n

Han blev medlem af et hemmeligt selskab ledet af Mazzini<\/a>, og efter en forfejlet opstand i Piemonte i 1834 blev Garibaldi d\u00f8mt til d\u00f8den in absentia.<\/p>\n

Ad omveje kom han til Sydamerika, hvor han og andre eksil-italienere k\u00e6mpede i revolutioner og borgerkrige, og hvor han i en periode var \u00f8verstkommanderende for Uruguays fl\u00e5de.<\/p>\n

Garibaldi skrev selv om disse \u00e5r, da han var i eksil i New York i 1850-51 (link til gratis e-bog sidst i indl\u00e6gget).<\/p>\n

<\/p>\n

Forsvaret af Rom og fornyet eksil<\/h3>\n
\"Giuseppe<\/a>

Klik for st\u00f8rre billede<\/p><\/div>\n

1848 var revolutionernes \u00e5r i Italien, og i 1849 deltog Garibaldi i forsvaret af den nysl\u00e5ede, selvudr\u00e5bte republik i pavestaten, men Frankrig (den senere Napoleon III) sendte tropper mod Rom for at forsvare pavestaten. Overmagten var for stor, og Garibaldi gik igen i eksil.<\/p>\n

I 1854 vendte han tilbage til Genova, og med arven efter en bror k\u00f8bte han halvdelen af den lille, stenede \u00f8 Caprera nord for Sardinien og slog sig ned som bonde.<\/p>\n

Piemonte og Sardinien var \u00e9t konged\u00f8mme under Victor Emmanuel II, og i 1859 ledede Garibaldi med held en frivillig enhed, Alpej\u00e6gerne, i krigen mod \u00d8strig og vandt stor popularitet.<\/p>\n

Syditalien (fra pavestatens sydlige gr\u00e6nse) og Sicilien var p\u00e5 det tidspunkt kongeriget \u201dBegge Sicilier\u201d. Det var en politistat af v\u00e6rste skuffe, hvor befolkningen blev udpint, og tusinder af politiske fanger r\u00e5dnede op i f\u00e6ngsler under uhyrlige forhold.<\/p>\n

Kongen var Francis II (bourboner), og hovedst\u00e6derne var Napoli og Palermo.<\/p>\n

Garibaldi og de 1000<\/h3>\n

Liberale kr\u00e6fter p\u00e5 Sicilien bad Garibaldi om at komme dem til unds\u00e6tning, og det lovede han, under foruds\u00e6tning af at de selv startede revolutionen. Han var da n\u00e5et til en praktisk erkendelse af, at skulle Italien forenes, m\u00e5tte det v\u00e6re under Victor Emmanuel II.<\/p>\n

I maj 1860 sejlede han med lidt mere end 1000 d\u00e5rligt bev\u00e6bnede frivillige ud fra Genova og gik i land i Marsala p\u00e5 Siciliens vestkyst.<\/p>\n

Neapolitanernes milit\u00e6re overmagt var knusende, men deres general var uduelig, og med folkelig opstand lykkedes det r\u00f8dskjorterne at erobre Palermo. Flere og bedre bev\u00e6bnede frivillige fra Norditalien st\u00f8dte til, og snart havde de kontrol over \u00f8en.<\/p>\n

Kongerigets krigsskibe og forterne p\u00e5 Calabriens kyst kontrollerede Messinastr\u00e6det, s\u00e5 Garibaldi s\u00f8gte mod syd og udskibede nogle tusinde mand fra Giardini (n\u00e6r Taormina), og landede ved daggry den 19. august i det sydlige Calabrien.<\/p>\n

\"Giardini\"<\/a>

Giardini i dag. Taormina ligger i h\u00f8jderne til venstre i billedet.<\/p><\/div>\n

Herfra gik det (undskyld udtrykket) slag i slag, og for at g\u00f8re en lang historie kort \u201doverrakte\u201d han samme efter\u00e5r kongeriget til Victor Emmanuel og trak sig tilbage til bondelivet p\u00e5 Caprera.<\/p>\n

Den gamle kriger deltog i flere milit\u00e6re eventyr, men intet der kunne m\u00e5le sig med foreningen af Italien.<\/p>\n

Alle bidrager vel i st\u00f8rre eller mindre grad til at \u00e6ndre historien, men Garibaldi er en af de f\u00e5, som virkelig gjorde en forskel.<\/p>\n

Christian IV byggede ikke Rundet\u00e5rn, det havde han folk til, og Garibaldi forenede heller ikke Italien; men uden ham var det ikke sket, da det skete. Det var Garibaldi alene, der p\u00e5 det tidspunkt kunne samle en h\u00e6r af begejstrede frivillige og f\u00f8re den til sejr.<\/p>\n

Han inkarnerede sandt lederskab, og man kan fundere over, hvad der fik folk til at f\u00f8lge ham med den begejstring, de gjorde.<\/p>\n

Karisma og milit\u00e6r succes spillede afgjort en rolle, men man skal ikke undervurdere Garibaldis integritet, at han var en rollemodel, man kunne beundre i en tid, hvor man (heller) ikke var ubekendt med korruption, nepotisme og magtsyge.<\/p>\n

Han var ikke bleg for at tage teten i kugleregnen (og overlevede mirakul\u00f8st), han udstod strabadserne p\u00e5 lige fod med tropperne og s\u00f8gte ikke vinding for sig selv.<\/p>\n

I \u00f8vrigt fattede Garibaldi p\u00e5 sine gamle dage sympati for socialismen og gik ind for kvindernes frig\u00f8relse.<\/p>\n

Han d\u00f8de i juni 1882 i sit hjem p\u00e5 \u00f8en Caprera.<\/p>\n

Historiens ironi?<\/h3>\n

Historiens ironi er, at Garibaldi med sin vision om Italiens forening m\u00e5ske blot blev den nyttige idiot, et redskab for Victor Emmanuel II\u2019s royale ambitioner.<\/p>\n

Kongen af Sardinien og Piemonte kunne af storpolitiske \u00e5rsager ikke bare angribe det Bourbonske \u201dBegge Sicilier,\u201d og s\u00e5 var det bekvemt med Garibaldis h\u00e6r af frivillige, som han uofficielt kunne st\u00f8tte og officielt forn\u00e6gte.<\/p>\n

Styret i Syditalien blev if\u00f8lge nogle kilder ikke mindre repressivt efter Italiens forening, og Sicilien hensank i v\u00e6rre armod end under Bourbonerne.<\/p>\n

Men sejrherrerne skriver historien, og det \u00e6ndrer ikke p\u00e5, at Garibaldi var en af de helt store.<\/p>\n

Gratis e-b\u00f8ger:<\/h3>\n