{"id":14456,"date":"2016-02-27T13:01:02","date_gmt":"2016-02-27T12:01:02","guid":{"rendered":"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=14456"},"modified":"2016-03-10T16:05:06","modified_gmt":"2016-03-10T15:05:06","slug":"om-cementproduktion","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2016\/02\/27\/om-cementproduktion\/","title":{"rendered":"Om cementproduktion"},"content":{"rendered":"

Det f\u00f8rste af nogle indl\u00e6g om cementproduktion i almindelighed og p\u00e5 Aalborg Portland: Kemi, r\u00e5stoffer, maskiner m.m.<\/strong><\/p>\n

\"Aalborg

Aalborg Portland 1894. Kilde: Aalborg Portlands arkiv<\/p><\/div>\n

Et indl\u00e6g om et vedligeholdesstop p\u00e5 en cementovn vakte overraskende stor interesse, s\u00e5 jeg t\u00e6nkte: \u201dGodt s\u00e5, jamen der er da mere, hvor det kom fra.\u201d<\/em><\/p>\n

S\u00e5 jeg har skrevet nogle sider om cementproduktion i almindelighed og p\u00e5 Aalborg Portland (AP), hvor jeg snart har arbejdet i 30 \u00e5r.<\/p>\n

Hvordan man laver cement? Tja, man blander noget calcium, silicium, aluminium og jern og putter det i ovnen en halv times tid ved 1450\u00b0. Glem alt om stegetermometer.<\/p>\n

Jeg ville selvf\u00f8lgelig v\u00e6re fuld af l\u00f8gn, hvis jeg p\u00e5stod, at det var s\u00e5 enkelt.\u00a0Den industrielle proces er noget mere kompliceret, og det er den, jeg vil fort\u00e6lle om.<\/p>\n

En del vil handle om, hvordan vi g\u00f8r p\u00e5 AP, og kommer du ind p\u00e5 disse sider om nogle \u00e5r, kan du godt regne med, at en del information er for\u00e6ldet.<\/p>\n

AP har venligt givet mig lov til at bringe billeder fra virksomhedens arkiv, og andre har jeg selv taget. Jeg er ikke talsmand for virksomheden, og alt, hvad jeg skriver, er helt for min regning.<\/p>\n

\"Skorstene\"

Skorstene i dag. Kilde: Aalborg Portlands arkiv<\/p><\/div>\n

F\u00f8r jeg i n\u00e6ste indl\u00e6g tager jer 144 millioner \u00e5r tilbage, hvor det hele startede, skal vi lige have p\u00e5 det rene, hvad cement egentlig er for noget.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad er cement?<\/h3>\n

<\/p>\n

Svar:<\/strong> En lim.<\/p>\n

Der er forskellige typer cement med forskellige egenskaber, men f\u00e6lles for dem alle er, at hvis man blander cement med sand og andre tilslagsmaterialer som fx sten og tils\u00e6tter vand, s\u00e5 st\u00f8rkner (\u201dafbinder\u201d) blandingen p\u00e5 typisk 100 \u2013 200 minutter.<\/p>\n

I de efterf\u00f8lgende d\u00f8gn h\u00e6rder blandingen og bliver h\u00e5rd som sten. Selvom styrken stiger i flere \u00e5r, klassificerer man typisk cementen efter styrken, der m\u00e5les efter 28 d\u00f8gn.<\/p>\n

Med den rette beton kan konstruktioner holde i tusinder af \u00e5r. Se bare p\u00e5 Pantheons betonkuppel i Rom. Pantheon blev bygget omkring 120 e.Kr. og st\u00e5r endnu.<\/p>\n

Lidt om cementkemi – meget lidt<\/h3>\n

Gab! F\u00f8rst lidt t\u00f8r teori \ud83d\ude41<\/p>\n

Cementproduktion er en kemisk industri, og det overrasker mange, at man med s\u00e5 store maskiner og m\u00e6ngder kan styre efter kemiske m\u00e5l, der gerne m\u00e5 rammes med decimalers n\u00f8jagtighed.<\/p>\n

N\u00e5r man br\u00e6nder en blanding af calcium, silicium, aluminium og jern (som oxider) ved 1400 – 1500\u00b0 C, dannes nogle helt nye mineraler, som giver cementen dens s\u00e6rlige egenskaber som h\u00f8jstyrkelim.<\/p>\n

Disse nye mineraler har fine navne som tetracalcium aluminoferrit<\/em>, men for ikke at sl\u00e5 knuder p\u00e5 tungen siger alle fagfolk:<\/p>\n

C3<\/sub>S, C2<\/sub>S, C3<\/sub>A og C4<\/sub>AF<\/p>\n

hvor C, S, A og F er forkortelser for CaO, SiO2<\/sub>, Al2<\/sub>O3<\/sub> og Fe2<\/sub>O3<\/sub>.<\/p>\n

Det er frem for noget m\u00e6ngden af disse mineraler, der afg\u00f8r cementens egenskaber, men andre stoffer som alkali, svovl, klor, fluorid, magnesium, fosfor og forskellige spormetaller spiller ogs\u00e5 en rolle.<\/p>\n