{"id":14593,"date":"2016-03-06T14:45:00","date_gmt":"2016-03-06T13:45:00","guid":{"rendered":"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=14593"},"modified":"2016-03-10T15:57:56","modified_gmt":"2016-03-10T14:57:56","slug":"emissioner-roegrensning-fjernvarme-og-sand-fra-sahara","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2016\/03\/06\/emissioner-roegrensning-fjernvarme-og-sand-fra-sahara\/","title":{"rendered":"Emissioner, r\u00f8grensning, fjernvarme og sand fra Sahara"},"content":{"rendered":"<p><strong>I takt med den tekniske udvikling stilles der st\u00f8rre og st\u00f8rre krav til reduktion af cementovnenes emission af st\u00f8v og gasser som fx NOx.<\/strong><\/p>\n<div id=\"attachment_14459\" style=\"width: 610px\" class=\"wp-caption alignnone\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" aria-describedby=\"caption-attachment-14459\" class=\"wp-image-14459 size-full\" title=\"Skorstene og r\u00f8gfaner\" src=\"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/02\/skorstene.jpg\" alt=\"Skorstene og r\u00f8gfaner\" width=\"600\" height=\"450\" srcset=\"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/02\/skorstene.jpg 600w, https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/02\/skorstene-300x225.jpg 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 600px) 100vw, 600px\" \/><p id=\"caption-attachment-14459\" class=\"wp-caption-text\">Skorstene og r\u00f8gfaner i dag. Kilde: Aalborg Portlands arkiv<\/p><\/div>\n<p>Milj\u00f8 optager sindene, s\u00e5 lad mig understrege, at jeg ikke er talsmand for Aalborg Portland (AP), og at det, jeg skriver om cementproduktion, st\u00e5r helt for min regning.<\/p>\n<p>Da jeg startede som kontrolrumsoperat\u00f8r i 1988, var der vist kun gr\u00e6nser for ovnenes emission af st\u00f8v og NO<sub>x<\/sub>.<\/p>\n<p>Siden har m\u00e5leteknik udviklet sig meget, og s\u00e5 snart det er muligt at m\u00e5le noget nyt, kommer der gr\u00e6nsev\u00e6rdier for, hvor meget der m\u00e5 lukkes ud.<\/p>\n<p>Det er fair nok. Milj\u00f8et skal ikke belastes un\u00f8digt, og med tiden er de tekniske muligheder for at styre emissionerne forbedret. Inden for EU opererer man med nogle normer kaldet BAT, en forkortelse for Best Available Technology.<\/p>\n<h3>Emissionsgr\u00e6nser<\/h3>\n<p>I dag er der gr\u00e6nser for, hvor meget ovnene m\u00e5 lukke ud af f\u00f8lgende, som m\u00e5les kontinuert:<\/p>\n<ul>\n<li>St\u00f8v<\/li>\n<li>NO<sub>x<\/sub><\/li>\n<li>CO<\/li>\n<li>SO<sub>2<\/sub> (svovldioxid)<\/li>\n<li>NH<sub>3<\/sub> (ammoniak)<\/li>\n<li>HCl (saltsyre)<\/li>\n<li>TOC (total organisk kulstof)<\/li>\n<li>Hg (kviks\u00f8lv)<\/li>\n<\/ul>\n<p>Derudover er der gr\u00e6nsev\u00e6rdi for dioxin, som m\u00e5les af et certificeret firma ved stikpr\u00f8vekontrol. Gr\u00e6nsev\u00e6rdien for dioxin kan billedligt sammenlignes med en sukkerknald i Gardas\u00f8en.<\/p>\n<p>CO<sub>2<\/sub> er et kapitel for sig. Virksomheden har f\u00e5et tildelt nogle CO<sub>2<\/sub>-kvoter og skal holde minuti\u00f8st regnskab med, hvor meget der lukkes ud.<\/p>\n<p>Kontinuerlig m\u00e5ling af kviks\u00f8lv og TOC er uhyre kompliceret, og m\u00e5leudstyret er kostbart. M\u00e5lingerne dokumenterer, at AP\u2019s emission er langt under gr\u00e6nsev\u00e6rdierne.<\/p>\n<p><!--more--><\/p>\n<h3>Rensning for st\u00f8v<\/h3>\n<p>Gassen fra cementovne indeholder st\u00f8v, og den passerer derfor gennem et elektrofilter, som fanger st\u00f8vet, f\u00f8r gassen n\u00e5r skorstenen.<\/p>\n<p>Et elektrofilter fungerer p\u00e5 den m\u00e5de, at st\u00f8vet passerer et kraftigt elektrisk felt, hvor det lades negativt, hvorp\u00e5 det s\u00e5 \u201dkl\u00e6ber\u201d til positivt ladede udf\u00e6ldningsplader.<\/p>\n<p>Med mellemrum f\u00e5r udf\u00e6ldningspladerne et lille gok af et slagv\u00e6rk, s\u00e5 kagen af st\u00f8v risler ned i bunden af filteret, hvorfra det transporteres til siloer.<\/p>\n<h3>NO<sub>x<\/sub>-reduktion<\/h3>\n<p>NO<sub>x<\/sub> er en f\u00e6llesbetegnelse for NO og NO<sub>2<\/sub>. En cementovn producerer NO, fordi kv\u00e6lstof (N) i br\u00e6ndslet reagerer med ilt, og ved den h\u00f8je flammetemperatur i br\u00e6ndezonen dannes ogs\u00e5 s\u00e5kaldt termisk NO, hvor luftens indhold af nitrogen og ilt reagerer.<\/p>\n<p>Til daglig lever nitrogen og ilt side om side i atmosf\u00e6ren, men ved meget h\u00f8je temperaturer\u00a0bliver de pludselig forelskede og fusionerer hurtigere end banker efter en finanskrise.<\/p>\n<p>NO<sub>x<\/sub>-reduktionen p\u00e5 ovnene, der producerer hvide klinker, er ret speciel \u2013 det er noget med trinvis forbr\u00e6nding. Metoden er ikke en decideret forretningshemmelighed, men det snerper. Af kvalitetshensyn kan metoden ikke bruges ved produktion af gr\u00e5 klinker.<\/p>\n<p>P\u00e5 den store, semi-t\u00f8rre, gr\u00e5 ovn bruges SNCR (Selective Non Catalytic Reduction), hvor ammoniakvand (tredobbelt salmiakspiritus) spr\u00f8jtes ind efter kalcinatorerne, hvor gassen har en temperatur mellem 870 og 980\u00b0.<\/p>\n<p>Det er temperaturvinduet, hvor ammoniak spalter NO til kv\u00e6lstof og vand. Der er 79 % kv\u00e6lstof i luften, du ind\u00e5nder.<\/p>\n<p>Der bruges typisk mellem 800 og 1400 liter ammoniakvand i timen. Nu kan du jo g\u00e5 ned i brugsen og se, hvad en flaske tredobbelt salmiakspiritus koster, men husk, at du kan f\u00e5 det billigere, hvis du bestiller 6 tankbiler om ugen.<\/p>\n<div id=\"attachment_14594\" style=\"width: 610px\" class=\"wp-caption alignnone\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" aria-describedby=\"caption-attachment-14594\" class=\"wp-image-14594 size-full\" title=\"Tankbil med ammoniakvand\" src=\"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/03\/tankbil-ammoniakvand.jpg\" alt=\"Tankbil med ammoniakvand\" width=\"600\" height=\"400\" srcset=\"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/03\/tankbil-ammoniakvand.jpg 600w, https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/03\/tankbil-ammoniakvand-300x200.jpg 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 600px) 100vw, 600px\" \/><p id=\"caption-attachment-14594\" class=\"wp-caption-text\">Der pumpes ammoniakvand fra tankbil til silo. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.<\/p><\/div>\n<p>Reaktionen sker ved \u201dfysisk kontakt\u201d \u2013 ikke ulig at skyde hagl efter \u00e6nder, der flyver i flok. I starten, hvor NO<sub>x<\/sub>-koncentrationen er h\u00f8j, fungerer det fint med et molforhold p\u00e5 1:1 (1 hagl per and), men n\u00e5r koncentrationen falder, rammer flere og flere ammoniakmolekyler forbi.<\/p>\n<p>Potentialet er en reduktion p\u00e5 noget n\u00e6r 80 %, men s\u00e5 skal m\u00e6ngden af ammoniak \u00f8ges, s\u00e5 molforholdet er h\u00f8jere end 2:1, og den ammoniak, som rammer ved siden af, giver emission af ikke-reageret ammoniak.<\/p>\n<p>AP\u2019s gr\u00e6nsev\u00e6rdi for emission af ammoniak er en tredjedel af BAT (angiveligt af hensyn til Vildmosen), og det s\u00e6tter en gr\u00e6nse for, hvor meget afgiftspligtig NO<sub>x<\/sub> der kan fjernes.<\/p>\n<p>Til den lange, gr\u00e5 v\u00e5dovn, ovn 85, udviklede AP en teknik til at spr\u00f8jte ammoniakvand ind gennem den roterende ovnskal, hvor gassen inde i ovnen har den rette temperatur.<\/p>\n<p>Det ans\u00e5 man ellers (dengang) for en umulig opgave. Det er ikke et problem at spr\u00f8jte ammoniakvand ind, nej tricket er at f\u00e5 det frem til de fastmonterede lanser, n\u00e5r ovnen roterer. Den historie f\u00e5r I m\u00e5ske en anden gang.<\/p>\n<p>Ammoniakvand skal h\u00e5ndteres med stor forsigtighed. Siloen er dobbeltv\u00e6gget, og alt skal v\u00e6re af rustfri st\u00e5l, da almindeligt st\u00e5l spises som salmiakpastiller p\u00e5 ingen tid.<\/p>\n<p>Ud over gr\u00e6nsev\u00e6rdien er der ogs\u00e5 afgift p\u00e5 NO<sub>x<\/sub>, og det koster adskillige millioner om \u00e5ret. AP\u2019s konkurrenter betaler ikke NO<sub>x<\/sub>-afgift.<\/p>\n<p>Der er NO<sub>x<\/sub>-afgift i Sverige, h\u00f8rer jeg nogen sige, og det er rigtigt, men pengene g\u00e5r ikke i statskassen; de bruges til at bel\u00f8nne de virksomheder, der er dygtigst til at reducere udledningen.<\/p>\n<h3>SO<sub>2<\/sub> og fjernvarme<\/h3>\n<p>Der er store krav til br\u00e6ndslet p\u00e5 ovnene, der producerer klinker til hvid cement. Det m\u00e5 nemlig ikke indeholde aske med fx jern og mangan, som \u00f8del\u00e6gger hvidheden.<\/p>\n<p>Man kunne bruge olie eller gas, men det er alt for dyrt, og i stedet bruges petcoke, som er et affaldsprodukt fra olieraffinaderier.<\/p>\n<p>Petcoke indeholder en del svovl, som oxyderes til SO<sub>2<\/sub>, og derfor skal gassen fra de hvide ovne renses.<\/p>\n<p>Det bliver den i v\u00e5dskrubbere, hvor gassen overbruses med kridtslam. Kridt reagerer med SO<sub>2<\/sub> og bliver til gips (CaSO<sub>4<\/sub>). Gipsen udskilles, og det meste tils\u00e6ttes cementen for at styre afbindingsforl\u00f8bet.<\/p>\n<p>Ved svovlrensningen \u201dfanger\u201d man samtidig overskudsvarme fra gassen, som opvarmer fjernvarmevand fra Aalborgs fjernvarmeforsyning. AP forsyner vist op mod 30.000 husstande med fjernvarme.<\/p>\n<p>Processen giver ogs\u00e5 noget spildevand, der genbruges som procesvand.<\/p>\n<p>SO<sub>2<\/sub> er som NO<sub>x<\/sub> p\u00e5lagt afgift.<\/p>\n<h3>Naboer<\/h3>\n<p>Da Aalborg Portland blev stiftet i 1889, l\u00e5 fabrikken langt uden for byen. Den ligger samme sted i dag, men byen er blevet st\u00f8rre, s\u00e5 fabrikken i dag har naboer.<\/p>\n<p>De kan forst\u00e5eligt nok blive irriteret af st\u00f8j og m\u00e5ske st\u00f8v p\u00e5 bilen.<\/p>\n<p>Virksomheden g\u00f8r, hvad den kan for at begr\u00e6nse generne, men jeg har endnu til gode at se en cementfabrik, hvor det ikke st\u00f8ver nu og da.<\/p>\n<p>For nogle \u00e5r siden klagede nogle naboer over st\u00f8v p\u00e5 deres biler, og de fik en gratis bilvask som plaster p\u00e5 s\u00e5ret.<\/p>\n<p>Uddelingen af vaskebilletter\u00a0blev dog stoppet, da st\u00f8vet\u00a0viste sig at v\u00e6re sand fra Sahara! Under ganske s\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder kan siroccoen b\u00e6re fint sand op i de \u00f8vre luftlag og helt til Nordeuropa.<\/p>\n<p>Den historie har vi grinet en del af siden. I Siracusa p\u00e5 Sicilien har jeg set byen pudret med fint st\u00f8v fra Sahara, og det ligner cementst\u00f8v, s\u00e5 fejltagelsen var forst\u00e5elig.<\/p>\n<p>N\u00e6ste indl\u00e6g er om formaling til det fine pulver, de fleste kender som cement.<\/p>\n<p>\/Eric<\/p>\n<p><strong>Relateret:<\/strong><\/p>\n<ul>\n<li><a href=\"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2016\/02\/27\/om-cementproduktion\/\">Om cementproduktion<\/a><\/li>\n<li><a href=\"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2016\/02\/28\/kridt-og-kalksten-til-cementproduktion\/\">Kridt og kalksten til cementproduktion<\/a><\/li>\n<li><a href=\"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2016\/03\/01\/flere-raamaterialer-til-cement\/\">Flere r\u00e5materialer til cement<\/a><\/li>\n<li><a href=\"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2016\/03\/02\/lange-vaadovne-til-cementproduktion\/\">Lange v\u00e5dovne til cementproduktion<\/a><\/li>\n<li><a href=\"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2016\/03\/04\/toerre-og-semi-toerre-cementovne\/\">T\u00f8rre og semi-t\u00f8rre cementovne<\/a><\/li>\n<li><a href=\"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2016\/03\/05\/braendsler-til-cementproduktion\/\">Br\u00e6ndsler til cementproduktion<\/a><\/li>\n<li><a href=\"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2016\/03\/08\/formaling-af-klinker-til-faerdig-cement\/\">Formaling af klinker til f\u00e6rdig cement<\/a><\/li>\n<li><a href=\"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2016\/03\/10\/processtyring-og-kvalitetskontrol-paa-cementfabrikken\/\">Processtyring og kvalitetskontrol p\u00e5 cementfabrikken<\/a><\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I takt med den tekniske udvikling stilles der st\u00f8rre og st\u00f8rre krav til reduktion af cementovnenes emission af st\u00f8v og gasser som fx NOx.<\/p>\n<p>\nDa jeg startede som kontrolrumsoperat\u00f8r i 1988, var der vist kun gr\u00e6nser for ovnenes emission af st\u00f8v og NOx.\n<\/p>\n<p>\nSiden har m\u00e5leteknik udviklet sig meget, og s\u00e5 snart det er muligt at m\u00e5le noget nyt, kommer der gr\u00e6nsev\u00e6rdier for, hvor meget der m\u00e5 lukkes ud. (&#8230;)<\/p>\n","protected":false},"author":10,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2869],"tags":[2887,2888,2889,2381],"class_list":["post-14593","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-cement","tag-emissioner","tag-nox","tag-so2","tag-stov"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14593","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/users\/10"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=14593"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14593\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14649,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14593\/revisions\/14649"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=14593"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=14593"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=14593"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}