{"id":14609,"date":"2016-03-10T15:55:01","date_gmt":"2016-03-10T14:55:01","guid":{"rendered":"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=14609"},"modified":"2016-03-10T18:03:07","modified_gmt":"2016-03-10T17:03:07","slug":"processtyring-og-kvalitetskontrol-paa-cementfabrikken","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2016\/03\/10\/processtyring-og-kvalitetskontrol-paa-cementfabrikken\/","title":{"rendered":"Processtyring og kvalitetskontrol p\u00e5 cementfabrikken"},"content":{"rendered":"

I gamle dage blev maskiner styret p\u00e5 stedet, men i dag styres det meste af en cementfabrik fra et centralt kontrolrum.<\/strong><\/p>\n

Oprindeligt blev maskiner startet, styret og stoppet lokalt. En br\u00e6ndermester styrede sin ovn fra br\u00e6nderpladsen, hvor br\u00e6ndslet blev indfyret.<\/p>\n

Ved at kigge ind i ovnens flammehav, kunne han vurdere p\u00e5 farvetonen, om temperaturen var i orden. V\u00e6gten af en liter klinker kunne ogs\u00e5 sige noget om br\u00e6ndezonens tilstand, og hvis det stod h\u00f8jt, kunne laboratoriet m\u00e5le fri kalk, dvs. det CaO der ikke har reageret.<\/p>\n

\"Kontrolrum

Decentralt kontrolrum cementm\u00f8lle 5 i 1961. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.<\/p><\/div>\n

Siden kom der sm\u00e5, decentrale kontrolrum, og senere blev de p\u00e5 Aalborg Portland (AP) samlet i to centrale kontrolrum, CK1 og CK2.<\/p>\n

Fra CK1 styrede man cementm\u00f8llerne samt\u00a0ovnene, som laver hvide klinker. Fra CK2 styrede man kridtgrav, slemmeri og de gr\u00e5 ovne.<\/p>\n

\"CK2

CK2 i 1977. Kontroltavler. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.<\/p><\/div>\n

Billedet ovenfor er fra 1977, men det s\u00e5 stadig s\u00e5dan ud (n\u00e6sten), da jeg startede som operat\u00f8relev i maj 1988.<\/p>\n

Hen ad vejen afl\u00f8ste PLC-styring og computere de gamle kontroltavler, og i nullerne blev CK1 og CK2 lagt sammen til \u00e9t, stort kontrolrum.<\/p>\n

<\/p>\n

Med computere og udviklingen af m\u00e5leteknikker kan man overv\u00e5ge langt flere parametre, end man kunne fra de gamle kontroltavler, hvor der simpelthen ikke var fysisk plads. P\u00e5 et computerbaseret styresystem kan man bare lave et nyt sk\u00e6rmbillede.<\/p>\n

Kontrolrumsoperat\u00f8rerne starter, styrer, stopper og overv\u00e5ger stort set alle maskiner p\u00e5 fabrikken. De holder \u00f8je med motorernes belastning, produktion, flows, temperaturer, tryk, kvalitetsdata, emissioner og meget andet.<\/p>\n

Men ikke alt kan overv\u00e5ges fra et sk\u00e6rmbillede, og der er regelm\u00e6ssig kontakt med driftspersonalet, der m\u00e5ske skal stille en pr\u00e6cis diagnose og m\u00e5ske gribe ind manuelt og fx fjerne en fysisk obstruktion.<\/p>\n

\"Cementfabrikkens

Cementfabrikkens kontrolrum for f\u00e5\u00a0\u00e5r siden. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.<\/p><\/div>\n

Og s\u00e5 kan man sige om kontrolrummet, at hvis operat\u00f8rerne ikke rigtig har noget at lave, s\u00e5 k\u00f8rer det godt!<\/p>\n

Normalt er der 3 operat\u00f8rer p\u00e5 vagt til at styre (n\u00e6sten) hele fabrikken. Dog er der gerne 4 i dagvagten p\u00e5 hverdage. Kontrolrummet er bemandet 24\/7 \u00e5ret rundt.<\/p>\n

Kvalitetskontrol<\/h3>\n
\"Robot-laboratorium\"<\/a>

Robot-laboratorium. Klik for st\u00f8rre foto. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.<\/p><\/div>\n

Kvaliteten af alle mellemprodukter og den f\u00e6rdige cement analyseres i produktionslaboratoriet, og hvis noget afviger fra styringsm\u00e5l eller gr\u00e6nser, griber operat\u00f8ren ind og justerer kursen.<\/p>\n

Pr\u00f8ver kan v\u00e6re stikpr\u00f8ver eller repr\u00e6sentative pr\u00f8ver for en periode. Stikpr\u00f8ver tages manuelt, mens repr\u00e6sentative pr\u00f8ver opsamles af automatiske pr\u00f8veudtagere.<\/p>\n

De fleste pr\u00f8ver sendes med r\u00f8rpost til laboratoriet, hvor en robot modtager dem og putter dem i de rigtige maskiner. Noget analyseres fuldautomatisk, andet kr\u00e6ver en indsats fra laboranten.<\/p>\n

Andre analyser er modtagekontrol. Lever kvaliteten af et r\u00e5materiale op til det, leverand\u00f8ren har lovet?<\/p>\n

Nogle pr\u00f8ver behandles p\u00e5 AP\u2019s laboratorium under R&D, og de analyser bliver ikke brugt til direkte proceskontrol. Det kan fx v\u00e6re referencem\u00e5linger, som produktionslaboratoriet kalibrerer ind efter, tungmetalsanalyser, XRD, v\u00e5dkemiske analyser, elektronmikroskopi m.m. – de kan en masse, og jeg har ikke det fulde overblik.<\/p>\n

\"Laboratorium

Laboratorium i 1914. Presse til styrkepr\u00f8vning. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.<\/p><\/div>\n

Styrkepr\u00f8vning af cementer varetages af et tredje laboratorium, som st\u00f8ber cylindre, der senere trykpr\u00f8ves i en hydraulisk presse, til de kollapser.<\/p>\n

Afsluttende<\/h3>\n

Fra jeg startede som kontrolrumsoperat\u00f8r i 1988, er der sket en kolossal udvikling p\u00e5 omr\u00e5det for m\u00e5le- og analyseteknik. Der er i dag er langt flere parametre, og dydens smalle sti er ikke s\u00e5 lidt smallere, end den var.<\/p>\n

Det er fint nok; man har f\u00e5et flere og bedre redskaber til at optimere proces, kvalitet og driftsomkostninger.<\/p>\n

Men selvom cementfremstilling er en kemisk industri med strenge kvalitetskrav, er det ogs\u00e5 en sv\u00e6rindustri med enorme maskiner, med store materialeflows og med store kr\u00e6fter, som skal holdes i stramme t\u00f8jler.<\/p>\n

Nok s\u00e5 mange m\u00e5linger kan dog ikke fjerne behovet for manuelt, h\u00e5rdt arbejde, hvis fx en transport blokerer, eller et anl\u00e6g havarerer.<\/p>\n

Jeg har gennem \u00e5rene bes\u00f8gt en del cementfabrikker i Europa, og selvom de m\u00e5ske kun har en eller to ovne, er det tilfredsstillende at se, at visse driftsproblemer er universelle for industrien \u2013 det er ikke bare os, der bakser med dem.<\/p>\n

Det er heller ikke utilfredsstillende at se og genkende problemer, som vi har l\u00f8st p\u00e5 den ene eller den anden m\u00e5de og lagt bag os. Innovation og udvikling sker p\u00e5 mange niveauer.<\/p>\n

Og s\u00e5 ser man ogs\u00e5 ting, som andre klarer bedre, end vi g\u00f8r \u2013 s\u00e5 er det med at suge til sig.<\/p>\n

En cementfabrik er en sp\u00e6ndende arbejdsplads, og Aalborg Portland er mere kompleks end de fleste cementfabrikker pga. virksomhedens lange historie og anl\u00e6g fra forskellige tekniske tidsaldre.<\/p>\n

Det var s\u00e5 det (forel\u00f8big) sidste indl\u00e6g om cementproduktion. Vil du vide mere om Aalborg Portlands historie, kan jeg anbefale \u201dAalborg og cementen<\/a>,\u201d der kan l\u00e6ses online hos Henning Bender, som er en af forfatterne.<\/p>\n

\/Eric<\/p>\n

Relateret:<\/strong><\/p>\n