{"id":14843,"date":"2016-08-03T15:46:57","date_gmt":"2016-08-03T13:46:57","guid":{"rendered":"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=14843"},"modified":"2016-08-19T15:43:57","modified_gmt":"2016-08-19T13:43:57","slug":"i-ovnafdelingen-30-aar-paa-cementfabrikken-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2016\/08\/03\/i-ovnafdelingen-30-aar-paa-cementfabrikken-3\/","title":{"rendered":"I ovnafdelingen. 30 \u00e5r p\u00e5 cementfabrikken #3"},"content":{"rendered":"

Jeg starter som driftsmand i kasterenden i ovnafdelingen og bliver senere l\u00e6rt op som kulm\u00f8ller. Det er starten p\u00e5 ni \u00e5r i treholdsskift.<\/strong><\/p>\n

\"Ovn

Ovn 84, 85 og 86. Foto fra Aalborg Portlands arkiv.<\/p><\/div>\n

Kasterenden<\/h3>\n

Efter nogle m\u00e5neder p\u00e5 Cement- og Betonlaboratoriet var der bud fra en formand i den gr\u00e5 ovnafdeling (klinker til gr\u00e5 cement). Jeg kunne f\u00e5 arbejde i kasterenden, som man kaldte klinkertransporten efter ovnene.<\/p>\n

Det var (og er) treholdsskift: 24\/7 \u00e5ret rundt inklusive jul, nyt\u00e5r og hele paletten af helligdage. Cementovne stopper man kun, hvis det er absolut n\u00f8dvendigt.<\/p>\n

Det gav mere i l\u00f8n pga. vagttill\u00e6g m.v., og det var der brug for; Helle var arbejdsl\u00f8s, og studieg\u00e6ldens taxameter tikkede.<\/p>\n

Jeg blev l\u00e6rt op af Elmer, en \u00e6ldre mand, nedslidt og krum. Elmer hostede meget og harkende. Han var en god makker og l\u00e6remester, der satte en \u00e6re i at g\u00f8re tingene ordentligt.<\/p>\n

Som kasterendemand havde man et stort omr\u00e5de, hvor man skulle rundere, og man havde omr\u00e5der, hvor man skulle g\u00f8re rent.<\/p>\n

<\/p>\n

R\u00e5mel<\/h3>\n

Det v\u00e6rste var, n\u00e5r en ovn blev startet og k\u00f8rt op i produktion. De f\u00f8rste timers produktion var r\u00e5mel: Gulligt, underbr\u00e6ndt pulver, som havde det med at blokere nedl\u00f8bene i transporten, s\u00e5 man m\u00e5tte bruge trykluftslanser og jernst\u00e6nger for at f\u00e5 det til at l\u00f8be.<\/p>\n

\"Klinkernedl\u00f8b

Det var nedl\u00f8b som dette, der blokerede<\/p><\/div>\n

Den allerf\u00f8rste dag, jeg var p\u00e5 opl\u00e6ring, lavede ovn 85 r\u00e5mel. Det var varmt arbejde, sveden l\u00f8b, og efter nogle timer sved nakkeskindet noget s\u00e5 forbandet.<\/p>\n

R\u00e5mel er mestendels br\u00e6ndt kalk, og det \u00e6tser, s\u00e5 fra den dag brugte jeg altid halsklud.<\/p>\n

Kulm\u00f8ller<\/h3>\n

Jeg blev ogs\u00e5 l\u00e6rt op som kulm\u00f8ller. Kulm\u00f8lleren havde prim\u00e6rt kulm\u00f8llerne og ovnfyringen som sit ansvarsomr\u00e5de.<\/p>\n

\"Kulpladsen\"

Fabrikskulpladsen med r\u00e5kul til m\u00f8llerne<\/p><\/div>\n

Han skulle bl.a. s\u00f8rge for, at der ikke kom svigt p\u00e5 kulf\u00f8dningen til m\u00f8llerne. Is\u00e6r om vinteren kunne sjaskv\u00e5de kul bygge bro i nedl\u00f8bet til m\u00f8llens t\u00f8rrekammer, og man gik i fast rutefart mellem de tre kulm\u00f8ller for at holde dem i gang.<\/p>\n

Der var tre lange, gr\u00e5 v\u00e5dovne<\/a> (ovn 84, 85 og 86), og de havde hver deres kulm\u00f8lle. Ovn 86 blev senere afstillet\u00a0og hugget op. Ovn 84 blev i starten af nullerne konverteret til at lave\u00a0klinker til hvid cement og hedder nu ovn 76.<\/p>\n

Selvant\u00e6ndelse<\/h3>\n

Kul kan selvant\u00e6nde, is\u00e6r formalet og t\u00f8rret stenkul med relativt h\u00f8jt gasindhold (typisk 25-35 %).<\/p>\n

Engang kunne vi h\u00f8re, at det “poppede” i stigr\u00f8ret efter kulm\u00f8lle 3, og det blev v\u00e6rre – der var ild i skidtet. Brandv\u00e6snet blev tilkaldt, og de fyldte m\u00f8llen med skum. I hele m\u00f8llerummet l\u00e5 der skum til kn\u00e6h\u00f8jde. Sikken et svineri!<\/p>\n

I dag er der CO-m\u00e5ling efter kulm\u00f8llerne og i kulsiloer. Stiger CO-niveauet, f\u00e5r man et forvarsel og kan reagere, f\u00f8r det g\u00e5r galt – fx ved at t\u00f8mme siloen eller s\u00e6tte nitrogen p\u00e5 som “opluftning”.<\/p>\n

Opt\u00e6nding af ovne<\/h3>\n

Kulm\u00f8lleren t\u00e6ndte roterovnene, n\u00e5r de skulle varmes op efter et stop. Store ovne skal varme i 24 timer, f\u00f8r produktionen starter, de mindre, hvide ovne kan n\u00f8jes med 18. Det har bl.a. noget med varmeudvidelse at g\u00f8re, men det f\u00f8rer for vidt at forklare her.<\/p>\n

F\u00f8rst skulle en gaslanse t\u00e6ndes som pilotflamme. Oliedysen skulle indstilles til rette m\u00e6ngde og forst\u00f8vning (spredning), og olielanse med\u00a0dyse skulle renbl\u00e6ses med damp.<\/p>\n

S\u00e5 stod man i en tunnel f\u00e5 meter fra ovnens \u201dford\u00f8r\u201d og \u00e5bnede en manuel hane: 1-2 tons i timen fuelolie dr\u00f8nede gennem olielansen, blev forst\u00f8vet af dysen og ant\u00e6ndte nogle meter inde i ovnen.<\/p>\n

Jeg var noget nerv\u00f8s f\u00f8rste gang, men det gik godt. F\u00f8r man t\u00e6ndte, skulle man vurdere tr\u00e6kket p\u00e5 ovnen. Var der for meget tr\u00e6k, ville flammen ikke “h\u00e6nge,” og var der for lidt, kunne r\u00f8g sl\u00e5 bagud.\u00a0Det sidste er ubehageligt, r\u00f8gen indeholder\u00a0hverken parfume eller vitaminer.<\/p>\n

Senere blev ventilbetjeningen flyttet l\u00e6ngere v\u00e6k fra ovnen, uden for tunnellen. Det skyldtes mest det med r\u00f8gen, og s\u00e5 blev flugtvejen bedre.<\/p>\n

Kommunikation<\/h3>\n

Man var udstyret med en persons\u00f8ger, s\u00e5 fx kontrolrummet kunne komme i kontakt, hvis der var et problem. Blev man kaldt, bippede persons\u00f8geren, og p\u00e5 et display kunne man se det nummer, man skulle ringe til.<\/p>\n

Senere blev det til walkie talkie (Storno-radioer), og i dag bruger man mobiltelefoner. M\u00f8detiderne var 6, 14 og 22, og der gik \u00e5r, f\u00f8r de blev \u00e6ndret til 7, 15, 23.<\/p>\n

I n\u00e6ste afsnit kommer jeg i l\u00e6re som kontrolrumsoperat\u00f8r.<\/p>\n

\/Eric<\/p>\n

Relateret:<\/strong><\/p>\n