{"id":17073,"date":"2019-11-30T15:29:55","date_gmt":"2019-11-30T14:29:55","guid":{"rendered":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=17073"},"modified":"2019-11-30T16:08:48","modified_gmt":"2019-11-30T15:08:48","slug":"musik-skal-der-til","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2019\/11\/30\/musik-skal-der-til\/","title":{"rendered":"Musik skal der til"},"content":{"rendered":"

Det gamle musikanl\u00e6g d\u00f8de med en langvarig skratten. Nu har vi omsider f\u00e5et et nyt, og jeg er som manden, der f\u00e5r vand efter en \u00f8rkenvandring.<\/strong><\/p>\n

\"Scott

Scott Joplin<\/p><\/div>\n

Det gamle anl\u00e6g var fra CD\u2019ens barndoms\u00e5r, men det tjente os godt og spillede glimrende, indtil …<\/p>\n

Jeg havde travlt med andre ting (is\u00e6r med at male i k\u00e6lderen), men en dag tog jeg mig sammen og k\u00f8bte et nyt anl\u00e6g i HiFi Klubben – s\u00e5dan en forvokset madkasse, der kan en hel masse, samt et par nye kvalitetsh\u00f8jttalere.<\/p>\n

Jeg er som manden, der tilbydes vand efter en \u00f8rkenvandring. Jeg er en dinosaur, det ved jeg godt, men med streaming af musik er jeg ogs\u00e5 (og omsider) tr\u00e5dt ind i det 21. \u00e5rhundrede.<\/p>\n

Streaming<\/h3>\n

<\/p>\n

Jeg startede med Spotify og blev fascineret af udbuddet og mulighederne. Jeg var dog ikke tilfreds med lydkvaliteten. Det er lidt som at lytte gennem en lukket d\u00f8r \u2013 der er ikke den spr\u00f8de detaljerigdom, og det halter med klangfarven.<\/p>\n

Jeg fandt s\u00e5 ud af, at konkurrenten Tidal sender i HiFi (eller bedre), og nu sv\u00e6lger jeg i vellyd og er klar til at betale, n\u00e5r det er slut med de gratis gl\u00e6der efter en m\u00e5ned.<\/p>\n

Jeg fryder mig over Mozarts geni, Chopins nocturner, latinamerikanske rytmer, spr\u00f8d bouzouki, Scott Joplins rags, Mills Brothers\u2019 s\u00f8dsuppe, Mark Knopflers alsidighed og meget andet, som jeg finder p\u00e5 mine musikalske opdagelsesrejser.<\/p>\n

Jeg har t\u00f8rstet l\u00e6nge, og det m\u00e6rkes – jeg kan ikke f\u00e5 nok. Det finder vel et mere moderat leje, men lige nu labber jeg det i mig i en lind streamingstr\u00f8m.<\/p>\n

Der er mere end 60 millioner numre at v\u00e6lge mellem, og der kommer nye til, hurtigere end jeg kan h\u00f8re dem, men fx hiphop springer jeg over, og jeg har arbejdet for l\u00e6nge i sv\u00e6rindustrien til at bryde mig om heavy metal.<\/p>\n

Ragtime<\/h3>\n

Ragtime er et af flere musikalske kapitler.<\/p>\n

Scott Joplins rags var en \u00e5benbaring for mig, da jeg s\u00e5 filmen \u201dDet sidste stik\u201d (The Sting) i 1973 eller 1974, og de f\u00e6nger stadig.<\/p>\n

En af dem, jeg holder mest af, er \u201dSolace: A Mexican Serenade\u201d. Den er lidt atypisk med sin vemodigt dr\u00f8mmende stil. \u201dMexican\u201d skyldes m\u00e5ske bassens tangoagtige rytme.<\/p>\n

Den findes i flere fortolkninger p\u00e5 YouTube, og jeg har ikke fundet en, jeg synes er \u201dlige i \u00f8jet\u201d. Men skidt, her er den, jeg synes bedst om.<\/p>\n