{"id":17192,"date":"2020-04-27T13:41:28","date_gmt":"2020-04-27T11:41:28","guid":{"rendered":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=17192"},"modified":"2020-04-27T13:51:05","modified_gmt":"2020-04-27T11:51:05","slug":"klimasyndig-mad-og-aedle-vine","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2020\/04\/27\/klimasyndig-mad-og-aedle-vine\/","title":{"rendered":"Klimasyndig mad og \u00e6dle vine"},"content":{"rendered":"

I g\u00e5r lavede vi oksefilet og smagte p\u00e5 gamle stjernevine fra Bordeaux \u2013 den \u00e6ldste en Pichon-Longueville (Pauillac-M\u00e9doc) fra 1953.<\/strong><\/p>\n

\"Pichon<\/a>

Klik for st\u00f8rre foto<\/p><\/div>\n

Tilgiv os, for vi har klimasyndet!<\/p>\n

Forleden k\u00f8bte Helle en brasiliansk oksefilet (6 kg) p\u00e5 tilbud, og i g\u00e5r skar jeg en steg, som r\u00f8g i sous viden, og resten blev sk\u00e5ret i passende portioner til fryseren.<\/p>\n

Oksefilet \u2013 og s\u00e5 endda brasiliansk \u2013 er jo klimamad af v\u00e6rste skuffe, men f\u00f8r du nedsmelter i forargelse s\u00e5 overvej lige, om ikke vores coron-aflyste rejse til Sicilien har givet lidt kredit p\u00e5 CO2<\/sub>-kontoen.<\/p>\n

Jeg lover ogs\u00e5 at sone. Jeg skal s\u00f8rge for, at b\u00f8nner, kik\u00e6rter og quinoa vil udg\u00f8re en st\u00f8rre del af vores fremtidige proteinindtag. Det var bodsgangen, og kan vi s\u00e5 komme videre med historien?<\/p>\n

<\/p>\n

Vi brugte oksefileten som anledning til at smage et par gamle stjernevine fra k\u00e6lderen: En Pichon-Longueville (Pauillac-M\u00e9doc) fra 1953 og en Ch\u00e2teau Lafite-Rotschild 1967.<\/p>\n

Vinenes historie<\/h3>\n

For ca. 25 \u00e5r siden flyttede Helles for\u00e6ldre til noget mindre, og Helle fik nogle gamle, franske supervine af sin far, Harry.<\/p>\n

Harry var tjener og forlod for mange \u00e5r siden den navnkundige Restaurant Italiano i Aalborg til fordel for et job som l\u00e6rer p\u00e5 tjener- og kokkeskolen.<\/p>\n

Hans speciale var vin og spiritus, og som jeg har forst\u00e5et, var det skik, at afgangseleverne gav l\u00e6reren i dette fag en flaske som afskedsgave, og kvaliteten skulle gerne vise, at de havde fulgt med i timerne.<\/p>\n

Det var i hvert fald noget i den dur. Desv\u00e6rre for Harry delte hustruen ikke hans interesse for kvalitetsvin, s\u00e5 de fleste flasker samlede st\u00f8v, indtil et udvalg fik ophold i vores k\u00e6lder, hvor de s\u00e5 fortsatte med at samle st\u00f8v.<\/p>\n

I dag er det mig en g\u00e5de, hvorfor vi ikke tog hul p\u00e5 dem tidligere, men det gjorde vi alts\u00e5 ikke, n\u00e5r vi ser bort fra en enkelt flaske Ch\u00e2teau Lafite for en 10 \u00e5r siden eller s\u00e5.<\/p>\n

M\u00e5ske var det veneration, og m\u00e5ske spillede det ind, at vinene med stor sikkerhed ville v\u00e6re \u201dover the hill\u201d. Netop derfor burde vi selvf\u00f8lgelig have handlet hurtigt, for det kunne jo kun blive v\u00e6rre med \u00e5rene.<\/p>\n

S\u00e5dan er der flere beslutninger i mit liv, jeg fortryder. Jeg kan fx pege p\u00e5 indtil flere skaktr\u00e6k, som ikke f\u00f8rte noget godt med sig, men nu kom jeg vist v\u00e6k fra vinsporet.<\/p>\n

Nu skulle det v\u00e6re<\/h3>\n

Nu skulle det alts\u00e5 v\u00e6re! Jeg udvalgte to af de \u00e6ldste vine og \u00e5bnede den \u00e6ldste f\u00f8rst – den fra 1953.<\/p>\n

Jeg var meget forsigtig, men alligevel kn\u00e6kkede den m\u00f8re prop. Jeg pr\u00f8vede at f\u00e5 det sidste op med proptr\u00e6kkeren, men den borede bare et hul. Det lykkedes mig at f\u00e5 det sidste op med en p\u00e5l\u00e6gsgaffel, og s\u00e5 kunne jeg dekantere flaskens indhold.<\/p>\n

Vinen var murstensr\u00f8d med en brunlig tone og smagte hverken af prop eller eddike, men den smagte heller ikke som supervin \u2013 kun etiketten vidnede om fordums storhed. Faktisk var vinen lige til at h\u00e6lde i vasken.<\/p>\n

Den opm\u00e6rksomme vil bem\u00e6rke (\u00f8verste billede), at vinen er k\u00f8bt hos Smedegaard, Reberbansgade 7 i Aalborg. Det er der, hvor \u201dL\u00e6sehesten\u201d (brugte b\u00f8ger, blade m.m.) nu har ligget i mange \u00e5r. Den opm\u00e6rksomme ser ogs\u00e5, at telefonnummeret er femcifret.<\/p>\n

Derefter \u00e5bnede jeg en Chateau Lafite-Rothschild fra 1967. Ogs\u00e5 denne prop kn\u00e6kkede, og jeg m\u00e5tte skubbe resten ned i flasken. Helle holdt en si til at fange korksmulder, mens jeg dekanterede.<\/p>\n

\"Ch\u00e2teau<\/a>

Klik for st\u00f8rre foto<\/p><\/div>\n

Vinen var blevet lys. Ikke s\u00e5 lys som ros\u00e9, men n\u00e6sten, og den kunne faktisk drikkes. Det var ikke den store oplevelse, men man kunne da smage, at det var vin af en slags.<\/p>\n

Vi lod karaflen st\u00e5 p\u00e5 k\u00f8kkenbordet, og jeg \u00e5bnede en norditaliensk hj\u00e6lpepakke, en Canaja 2013. Den har ikke den store personlighed, men er venligsindet og samtidig kraftig nok til at matche en oksefilet.<\/p>\n

Stegen var helt perfekt, og med en sous vide er det ogs\u00e5 legende let at lave \u00e6gte bearnaise, der ikke skiller. Et vellykket syndigt m\u00e5ltid.<\/p>\n

De resterende stjernevine<\/h3>\n

N\u00e5r vi skal have resten af stegen i morgen, m\u00e5 vi hellere smage en eller flere af de gamle supervine. Jeg er ikke optimist, men n\u00e6rer et vist h\u00e5b til Saint-\u00c9milionen fra 1983.<\/p>\n

Men hvis du er samler og er hurtig, kan du endnu n\u00e5 at byde ind p\u00e5:<\/p>\n