{"id":17339,"date":"2020-09-12T16:21:33","date_gmt":"2020-09-12T14:21:33","guid":{"rendered":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=17339"},"modified":"2020-10-03T10:34:39","modified_gmt":"2020-10-03T08:34:39","slug":"dagens-gang-paa-leros","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2020\/09\/12\/dagens-gang-paa-leros\/","title":{"rendered":"Dagens gang p\u00e5 Leros"},"content":{"rendered":"

En (for os) typisk feriedag p\u00e5 den gr\u00e6ske \u00f8 Leros.<\/strong><\/p>\n

Ud for terrassen st\u00e5r et limetr\u00e6, og blev vi her l\u00e6nge nok, ville vi se frugterne modne. Ikke at det er til at se, men de falder vel af p\u00e5 et tidspunkt – ligesom fignerne der ligner fladtr\u00e5dte hundelorte og kl\u00e6ber til vejen.<\/p>\n

Vi n\u00e5r ikke at se limefrugterne modne, s\u00e5 l\u00e6nge skal vi desv\u00e6rre ikke v\u00e6re her.<\/p>\n

Vi fandt hurtigt den gode rytme med at lave ingenting<\/a>. Heldigvis har vi tidligere set \u00f8ens sev\u00e6rdigheder, s\u00e5 de forpligter ikke. Det er en af fordelene ved at vende tilbage til det samme sted.<\/p>\n

N\u00e5r vi kommer hjem, vil mange sp\u00f8rge: \u201dFik I s\u00e5 set noget?\u201d <\/em>og vi vil sandf\u00e6rdigt svare ja, men det, vi ser, er nok ikke lige det, sp\u00f8rgerne har i tankerne.<\/p>\n

\"Kat<\/p>\n

Borgen, der knejser over \u00f8en, kan man ikke undg\u00e5 at se, men ellers er det mest hverdagen og detaljerne, vi bem\u00e6rker.<\/p>\n

<\/p>\n

Sortkl\u00e6dte kvinder, motorcyklister uden hjelm, tjenere med mundbind eller visir, katte ved affaldscontainerne, katte andre steder, gamle m\u00e6nd p\u00e5 caf\u00e9er, en dreng med skrigbl\u00e5 sko, bygningsdetaljer, h\u00f8ns, geder, katte, f\u00e5r, fiskerb\u00e5de, solbrune b\u00f8rn der bader og solens dans p\u00e5 havet.<\/p>\n

Den skyfri himmel og skarpe sol styrker vores tilb\u00f8jelighed til at s\u00f8ge skygge, bev\u00e6bnet med strikket\u00f8j, b\u00f8ger, krydsord og andre sysler, som ikke h\u00e6ver pulsen.<\/p>\n

Det er dejligt at kunne sidde i det fri uden at v\u00e6re pakket ind til dansk september. Vi har stj\u00e5let en sommerforl\u00e6ngelse.<\/p>\n

Dagens gang<\/h2>\n

Dagen starter ved syvtiden. Jeg laver kaffe p\u00e5 gr\u00e6sk man\u00e9r, tr\u00e6kker skodderne op og s\u00e6tter mig p\u00e5 den sydvendte terrasse. Den rammes f\u00f8rst af solen ca. 08:15, og med 25-26\u00b0 er der dejlig svalt. Haner galer, og i takt med at de v\u00e6kker \u00f8en, kommer andre lyde til.<\/p>\n

Indk\u00f8b og formiddagskaffe<\/h3>\n

Turen op til Platanos er en kende stejl, s\u00e5 vi k\u00f8ber ind om formiddagen, f\u00f8r det bliver alt for varmt. \u00c9n af os tager mundbind p\u00e5 og g\u00e5r ind i forretningerne, mens den anden venter udenfor.<\/p>\n

Jeg f\u00e5r det til at lyde som en shoppingtur, men det er som regel bare h\u00e5ndv\u00e6rksbageren og det lille supermarked. Hos bageren koster et br\u00f8d 1 til 1,2 euro, og pengetransaktionen foreg\u00e5r i disse coronatider med en lyser\u00f8d plastikslev, som bageren m\u00e5ske har hugget fra barnebarnets strandleget\u00f8j.<\/p>\n

Sleven forebygger n\u00e6ppe noget som helst, men den er rekvisit i et spil, som er med til at holde moralen og paraderne oppe. Endnu er der ikke registreret COVID p\u00e5 Leros.<\/p>\n

M\u00e5ske f\u00e5r vi en kop kaffe p\u00e5 Platanos\u2019 torv sammen med m\u00e6nd i post-backgammonalderen (l\u00e6s: gamle!). De konverserer med en s\u00e6tning hvert 5. minut. De er der, n\u00e5r vi kommer, de er der, n\u00e5r vi g\u00e5r.<\/p>\n

Alternativt slentrer vi ned til Panteli Bay og f\u00e5r kaffe i tamarisktr\u00e6ets skygge med havets dovne d\u00f8nninger som rytmeboks. Slangen i paradiset er bremser med smag for bare ben. Bremserne g\u00e5r brutalt til biddet og mangler myggenes diskrete professionalisme.<\/p>\n

Det er for tidligt for strandg\u00e6sterne, men lokale m\u00e6nd spiller backgammon i timevis over en kop kaffe med vand til. De er senede og har brun l\u00e6derhud; skjorter og T-shirts er forvaskede.<\/p>\n

Platanos og Panteli<\/h3>\n

Platanos er den lokale hovedby. Den ligger for foden af borgklippen et p\u00e6nt stykke over havet. Her er mange trappegader. Byen opstod vel, da faren for piratangreb blev mindre, og befolkningen kunne flytte ud af borgen.<\/p>\n

Gaderne er derfor ikke designet til biler, og det g\u00f8r byen til en trafikal flaskehals mellem Agia Marina i den n\u00e6ste bugt og \u00f8ens st\u00f8rste by, Lakki.<\/p>\n

Panteli, hvor vi bor, var oprindelig et fiskerleje, men har nu bredt sig opad fra bugten og havnen og fylder dalen fra Platanos til havet. Der er huse i dalbunden, og huse der klatrer op ad siderne.<\/p>\n

Haner galer, f\u00e5r br\u00e6ger, og hunde f\u00f8rer langdistancesamtaler som i en Disney-film: Vov \u2013Vuf \u2013 Vov! \u2013 Vuf! – Vovvov! \u2013 Vufvuf! \u2013 Vovvov!\u201d – (og s\u00e5 videre til intet svar) \u2013 Hrmpf! siger s\u00e5 den udholdende, der fik det sidste ord.<\/p>\n

De fleste huse er velholdte, og mange har v\u00e6ret til salg siden finanskrisen. Elforsyningen g\u00e5r via luftledninger og gamle tr\u00e6master med porcel\u00e6nsisolatorer. Intet under, at der nemt kommer str\u00f8msvigt, n\u00e5r det stormer.<\/p>\n

Vi vender dampende hjem fra formiddagsturen og s\u00e6tter os p\u00e5 husets nordside. Her er der skygge til ved tretiden.<\/p>\n

Tiden g\u00e5r med strikket\u00f8j, krydsord, l\u00e6sning. Jeg har l\u00e6st gamle, uforpligtende Poirot-historier, og m\u00e5ske kaster jeg mig over Sherlock Holmes som det n\u00e6ste. Der er noget ved tids\u00e5nden p\u00e5 Leros, som passer fint med de gamle historier, selvom de udspilles i en ganske anden ramme.<\/p>\n

Frokost<\/h3>\n

For det meste sm\u00f8rer vi bare nogle madder eller laver en salat, men det h\u00e6nder, at vi g\u00e5r ned til Panteli Bay og bestiller gr\u00e6sk salat eller omelet p\u00e5 Zorbas. Ved terrassens hj\u00f8rnebord er der skygge, brise og udsigt til bugten.<\/p>\n

\"Frokost<\/p>\n

\u00c9n portion gr\u00e6sk salat til deling er nok, og omeletten med skinke, ost, l\u00f8g og tomat er velsmagende og letford\u00f8jelig<\/p>\n

Vi vender hjem, og snart er det tid til siesta. Ved tretiden begynder solen at forsvinde fra terrassen, og vi rykker derud. Den er mere privat end husets front.<\/p>\n

Aften<\/h3>\n

Ved syvtiden slentrer vi ned til bugten igen. Liggestolene er nu skiftet ud med safaristole, og vi nyder en aperitif i strandkanten, mens lyset bl\u00e5ner og svinder. Fiskerb\u00e5de t\u00f8ffer ud til nattens arbejde.<\/p>\n

\"Safaristol<\/p>\n

Vi t\u00f8ffer hen til Psaropoulos for at spise, snart er himmel og hav helt sorte.<\/p>\n

Kalispera! <\/em>hilser Apostolis, der uopfordret har reserveret et bord til os. M\u00e5ske frister dagens special, ellers v\u00e6lger vi fra menuen. Maden er gr\u00e6sk, solid og velsmagende.<\/p>\n

Kalinichta! <\/em>Hilser Apostolis, da vi g\u00e5r hjem.<\/p>\n

Vejen er sparsomt belyst, men det er umuligt at fare vild. Vi starter aircooleren, og mens den g\u00f8r det indledende arbejde med 26\u00b0 som endem\u00e5l, nyder vi stilheden p\u00e5 terrassen.<\/p>\n

Og s\u00e5 er det tid at g\u00e5 i seng. Det har v\u00e6ret en h\u00e5rd dag.<\/p>\n

Relateret:<\/strong><\/p>\n