{"id":17546,"date":"2021-02-20T15:43:57","date_gmt":"2021-02-20T14:43:57","guid":{"rendered":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=17546"},"modified":"2021-02-21T13:58:33","modified_gmt":"2021-02-21T12:58:33","slug":"polybius-og-de-puniske-krige","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2021\/02\/20\/polybius-og-de-puniske-krige\/","title":{"rendered":"Polybius og de puniske krige"},"content":{"rendered":"

Jeg har v\u00e6ret et smut til Middelhavet med Polybius som rejseleder. Rejsens tema var de puniske krige, alts\u00e5 krigene mellem Rom og Karthago.<\/strong><\/p>\n

\"Hannibal

Hannibal krydser floden Rh\u00f4ne. Henri-Paul Motte (commons.wikimedia.org)<\/p><\/div>\n

Jeg l\u00e6rte om de puniske krige i gymnasiet, men det eneste, der rigtig hang ved, var historien (eller skr\u00f8nen) om Cato, der afsluttede alle sine taler i senatet med: \u201dOg i \u00f8vrigt mener jeg, at Karthago b\u00f8r \u00f8del\u00e6gges.\u201d<\/em><\/p>\n

Det var en kende for st\u00f8vet til at konkurrere om min ungdommelige interesse, og s\u00e5 havde det en besk bismag af latin, et terpe-fag jeg ikke kunne fordrage.<\/p>\n

Men s\u00e5 forleden zappede jeg ind i en udsendelse p\u00e5 TV, hvor geologer unders\u00f8gte et stenskred i Alperne for om muligt at afklare, om det var netop det bjergpas, Hannibal benyttede, da han invaderede Italien med krigselefanter og det hele.<\/p>\n

Det lagdelte stenskred skulle if\u00f8lge udsendelsen v\u00e6re beskrevet af Polybius. Og hvem var s\u00e5 Polybius? Jeg s\u00f8gte og fandt<\/a>, og hans historier fandt jeg som e-b\u00f8ger p\u00e5 gutenberg.org.<\/p>\n

Det er snart 50 \u00e5r siden, gymnasiest\u00f8vet lagde sig, og nu var jeg pludselig motiveret til at l\u00e6se de gamle beretninger, om hvordan Rom besejrede Karthago og blev en supermagt.<\/p>\n

<\/p>\n

Det har nok hjulpet, at jeg siden gymnasietiden har v\u00e6ret i Italien mange gange og der oplevet, hvordan fortid og nutid smelter sammen. Og s\u00e5 skal tiden i coronaboblen jo ogs\u00e5 g\u00e5 med et eller andet.<\/p>\n

Polybius<\/h3>\n

Polybius var overklassegr\u00e6ker og levede (cirka) 200 til 118 f.Kr. Han kom til Italien som et af 1000 gidsler. Det med gidsler var almindeligt, det motiverede den slagne part til at overholde aftaler.<\/p>\n

Polybius var en dannet ung mand og god til ridning og jagt. Det behagede den romerske overklasse, og han blev bl.a. husl\u00e6rer for Scipio, der senere udslettede Karthago og fik tilnavnet Africanus den Yngre.<\/p>\n

Polybius blev mange \u00e5r i Rom og skrev bl.a. historiske v\u00e6rker. Hovedparten af hans skriverier er g\u00e5et tabt, men det meste af hans (n\u00e6sten) samtidige historie om tiden 220-146 f.Kr. er bevaret, og han er hovedkilden til det, vi i dag ved om de puniske krige.<\/p>\n

Karthago var en magtfuld f\u00f8nikisk bystat, som l\u00e5 n\u00e6r nutidens Tunis, og med Karthagos fald blev Rom p\u00e5 ret kort tid den dominerende verdensmagt (alts\u00e5 som man s\u00e5 verden dengang).<\/p>\n

Polybius lagde stor v\u00e6gt p\u00e5 ikke bare at berette om h\u00e6ndelserne, men ogs\u00e5 at forklare faktabaseret, hvad der l\u00e5 til grund. Han interviewede om muligt akt\u00f8rer\/deltagere\/\u00f8jenvidner og bes\u00f8gte mange af de steder, hvor begivenhederne havde udspillet sig. Fx tog han turen over Alperne i Hannibals fodspor.<\/p>\n

Han var ogs\u00e5 med, da Scipio Aemilianus (hans tidligere elev) indtog og \u00f8delagde Karthago i 146 f.Kr., men hans beretning herom er g\u00e5et tabt, der er kun fragmenter tilbage.<\/p>\n

Det samme er Livius\u2019 (senere historiker) bortset fra et resume, men fra Appian af Alexandria (95 – 160) ved vi, hvad der skete, og han har (som Livius) formentlig sin viden fra Polybius. Appians grumme historie er ikke p\u00e5 gutenberg.org, men kan l\u00e6ses her<\/a>.<\/p>\n

Om l\u00e6sningen og krigene<\/h3>\n

I starten var jeg geografisk noget p\u00e5 den, fordi mange af de latinske stednavne ikke sagde mig noget. Hvor l\u00e5 fx byen \u201dLilybaeum\u201d? Men s\u00f8gemaskinerne ved n\u00e6sten alt, s\u00e5 jeg fulgte med ved at sl\u00e5 stednavnene op og (om n\u00f8dvendigt) finde lokationen p\u00e5 Google Maps.<\/p>\n

Lilybaeum er s\u00e5m\u00e6nd byen Marsala (p\u00e5 Siciliens vestkyst), der i dag er bedst kendt for hedvinen af samme navn.<\/p>\n

Jeg gik let hen over de mange krige og intriger i Gr\u00e6kenland, Makedonien og Lilleasien og koncentrerede mig om de puniske krige, som var afg\u00f8rende for romerrigets dominans.<\/p>\n

Sp\u00e6ndende er is\u00e6r beretningen om den 2. puniske krig, som indledtes i 218 f.Kr., da Hannibal krydsede Alperne med sin h\u00e6r og knap 40 krigselefanter. En forbl\u00f8ffende bedrift!<\/p>\n

Som et kuriosum kan n\u00e6vnes, at de l\u00e6rde strides om, hvorvidt krigselefanterne var indiske elefanter eller den (mindre og nu udd\u00f8de) nordafrikanske art. Det skal jeg ikke kloge mig p\u00e5, men interessant er, at f\u00f8rerne (mahouterne) if\u00f8lge Polybius var indere \u2013 i den engelske overs\u00e6ttelse: \u201dIndian riders\u201d<\/em>.<\/p>\n

Hannibal kom over Alperne med stort besv\u00e6r og store tab. Han allierede sig med norditalienske stammer, som heller ikke elskede romerne, og de n\u00e6ste 15 \u00e5r h\u00e6rgede h\u00e6ren den italienske halv\u00f8 fra nord til syd.<\/p>\n

Alle elefanterne undtaget \u00e9n var d\u00f8de af kulde og sygdom, men romerne kunne alligevel ikke rigtig stille noget op, is\u00e6r fordi Hannibals kavaleri var overlegent. Rom, alts\u00e5 selve byen, angreb han dog aldrig.<\/p>\n

F\u00f8rst da romerne f\u00f8rte krigen til Libyen (i dag Tunesien) og truede selve Karthago, forlod Hannibal Italien. Karthagos h\u00e6r anf\u00f8rt af Hannibal led det afg\u00f8rende nederlag i 202 f.Kr. ved Zama i n\u00e6rheden af Karthago.<\/p>\n

Bystaten kom dog ret hurtigt til kr\u00e6fter rent \u00f8konomisk og blev af Rom set som en trussel. Det f\u00f8rte til den 3. og sidste puniske krig i 146 f.Kr., hvor Karthago helt bogstaveligt blev \u00f8delagt.<\/p>\n

Eftertanke<\/h3>\n

Det mest fascinerende er m\u00e5ske, at selvom teksterne er mere end 2000 \u00e5r gamle, er de levende og vidner om, at menneskets tankes\u00e6t ikke har forandret sig stort, n\u00e5r man ser bort fra akkumuleret viden, naturvidenskab og teknik.<\/p>\n

En bekymrende stor del af verden styres stadig af gr\u00e5dighed, magtbeg\u00e6r og krigsliderlighed. Det har ikke \u00e6ndret sig, om end metoderne er forfinet noget siden Polybius\u2019 tid.<\/p>\n

L\u00e6sningen har givet appetit p\u00e5 mere af samme skuffe, s\u00e5 nu vil jeg tage hul p\u00e5 Livius\u2019 historie, selvom feinschmeckere siger, at han ikke er s\u00e5 p\u00e5lidelig som Polybius. Livius\u2019 historie kan ogs\u00e5 downloades fra gutenberg.org (s\u00f8g p\u00e5 \u201dLivy\u201d).<\/p>\n

Links:<\/strong><\/p>\n