{"id":17590,"date":"2021-04-25T13:51:24","date_gmt":"2021-04-25T11:51:24","guid":{"rendered":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=17590"},"modified":"2021-04-25T13:51:24","modified_gmt":"2021-04-25T11:51:24","slug":"nordens-kridtgrav-og-tunnelen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2021\/04\/25\/nordens-kridtgrav-og-tunnelen\/","title":{"rendered":"Nordens kridtgrav og tunnelen"},"content":{"rendered":"

Cementfabrikken Nordens gamle kridtgrav er i dag et rekreativt omr\u00e5de i Aalborgs velhaverkvarter, men gemmer ogs\u00e5 landets l\u00e6ngste minegang.<\/strong><\/p>\n

\"Nordens

Nordens kridtgrav<\/p><\/div>\n

Med for\u00e5rets komme spirer min lyst til at cykle. M\u00e5let var endnu en gang barndomslandet i Aalborgs vestby, men s\u00e5 kom jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 den gamle kridtgrav i velhaverkvarteret Hasseris.<\/p>\n

Ikke at vi boede i Hasseris, da jeg var kn\u00e6gt, men kridtgraven var inden for drengecyklens aktionsradius, n\u00e5r jeg k\u00f8rte p\u00e5 opdagelse.<\/p>\n

Kridtgraven var dengang lukket omr\u00e5de, men har nu i adskillige \u00e5r v\u00e6ret et yndet bade- og feststed for unge – i sommerm\u00e5nederne naturligvis.<\/p>\n

Cementfabrikken Norden lukkede i 1972, og kommunen overtog kridtgraven i 1974. I 1980\u2019erne blev den \u00e5bnet for offentligheden, og i 1994 blev den til rekreativt omr\u00e5de med stier, b\u00e6nke osv.<\/p>\n

Medvirkende til kommunens beslutning var sikkert, at hegnet ikke kunne holde de unge mennesker ude \u2013 hver sommer lavede de huller i hegnet og sneg sig ind.<\/p>\n

S\u00f8en<\/h3>\n

<\/p>\n

S\u00f8en er 600 m lang, 200 m bred og 10 \u2013 12 m dyb. Det er livsfarligt at bade i gamle mergel- og kridtgrave, hvor vandet er dybt og stillest\u00e5ende. Bare en halv meter under overfladen kan vandet v\u00e6re isnende koldt.<\/p>\n

Der har da ogs\u00e5 v\u00e6ret et par h\u00e6ndelser i Nordens kridtgrav. I 2006 druknede en 21-\u00e5rig mand, og i 2013 var det t\u00e6t p\u00e5 for to unge. De fik krampe, men blev heldigvis reddet af en triatlet i v\u00e5ddragt.<\/p>\n

Det meste af vejen rundt om s\u00f8en er der stejle, utilg\u00e6ngelige skr\u00e6nter, men p\u00e5 nogle hundrede meter er der relativt fladt, og der er gangsti og b\u00e6nke. Det synes popul\u00e6rt at spadsere eller l\u00f8be i omr\u00e5det.<\/p>\n

Se kridtgravens placering<\/a> p\u00e5 Google Maps.<\/p>\n

Tunnelen<\/h3>\n

I halvtresserne var kridtgraven ved at v\u00e6re udt\u00f8mt, og adgangen til andre kridtforekomster ved Sorth\u00f8j\/Thulebakken var sp\u00e6rret af villabebyggelse. I 1954 begyndte man derfor at grave en tunnel, som skulle r\u00e6kke de 1200 meter under<\/em> villakvarteret; men projektet blev aldrig fuldf\u00f8rt, og som sagt stoppede produktionen i 1972.<\/p>\n

Tunnelen n\u00e5r ca. 250 meter ind og ender blindt s\u00e5dan cirka 20 meter under Hasseris Kirke. Den er ikke tilg\u00e6ngelig i dag for andre end vandflagermus, der ynder at overvintre den slags steder.<\/p>\n

Efter sigende er det landets l\u00e6ngste minegang, men jeg har ikke faktatjekket.<\/p>\n

P\u00e5 Jernbanehistorisk Forum<\/a> skrev Thomas Boberg Nielsen den 24. december 2018 flg.:<\/p>\n

\u201dJeg er opvokset i Hasseris og havde en skolekammerat, der boede oven p\u00e5 tunnellen p\u00e5 Bundg\u00e5rdsvej. Der var adgang strengt forbudt til kridtgraven og tunnellen. S\u00e5 det var jo interessant. Da jeg var omkring 13 \u00e5r (dvs. ca. i 1972) stjal vi os indenfor i tunnellen, der p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt ikke var afl\u00e5st (det er den vist nu til dags). Tunnellen er “kedelig” – det g\u00e5r ligeud hele vejen og den ender, som skrevet andet sted, blindt. Det eneste interessante er, at der undervejs er en “skakt” op i det fri og skakten var udstyrret med en stige. Det s\u00e5 ud til at skakten var ret dyb. Allerede p\u00e5 det tidspunkt s\u00e5 stigen ret rusten ud, og vi turde ikke klatre op ad den. Hvor i Hasseris luftskakten har udmunding, ved jeg ikke. Vi tog ingen billeder p\u00e5 turen.\u201d<\/p>\n

Men der findes nogle billeder fra 1950\u2019erne i Aalborg Stadsarkiv, bl.a.:<\/p>\n

Billede nr. B43967<\/a> Tunnel med jernbanespor (liggende billede)<\/p>\n

Billede nr. B16238<\/a> Tunnelarbejde<\/p>\n

Billede nr. B16222<\/a> Tunnelarbejde<\/p>\n

Alt det med tunnelen anede jeg intet om, da jeg sad p\u00e5 en b\u00e6nk og fotograferede blish\u00f8ns og vandets spejlinger. Det gik f\u00f8rst op for mig, da jeg kom hjem og s\u00f8gte oplysninger. Det var overraskende – og om ikke sjovt s\u00e5 interessant.<\/p>\n

\"Blish\u00f8ne\"<\/p>\n

Da jeg k\u00f8rte hjemad, fulgte jeg nogle stier nord for kridtgraven. Stierne gik gennem et parcelhuskvarter, som i mine drenge\u00e5r var marker og b\u00f8hland. Barndomslandet er historie i mere end \u00e9n forstand.<\/p>\n

Man kan l\u00e6se mere om tunnelen, Norden og andre cementfabrikker i Aalborg i den glimrende bog \u201dAalborg og cementen<\/a>\u201d af Henning Bender og Morten Pedersen (tilg\u00e6ngelig online som PDF).<\/p>\n

\/Eric<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Cementfabrikken Nordens gamle kridtgrav er i dag et rekreativt omr\u00e5de i Aalborgs velhaverkvarter, men gemmer ogs\u00e5 landets l\u00e6ngste minegang.<\/p>\n","protected":false},"author":10,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3155,2869],"tags":[316,1084,3305,3304],"class_list":["post-17590","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-aalborg","category-cement","tag-cement","tag-kridtgrav","tag-norden","tag-tunnel"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17590","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/users\/10"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=17590"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17590\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17598,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17590\/revisions\/17598"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=17590"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=17590"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=17590"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}