{"id":17849,"date":"2022-01-09T09:38:48","date_gmt":"2022-01-09T08:38:48","guid":{"rendered":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=17849"},"modified":"2022-01-09T10:01:02","modified_gmt":"2022-01-09T09:01:02","slug":"skak-sjusk-i-det-flamske-maleri","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2022\/01\/09\/skak-sjusk-i-det-flamske-maleri\/","title":{"rendered":"Skak-sjusk i Det Flamske Maleri"},"content":{"rendered":"<p><strong>Om skaklige sjuskefejl i romanen Det Flamske Maleri af Arturo P\u00e9rez-Reverte. Advarsel: Mest for skakn\u00f8rder!<\/strong><\/p>\n<p>Kort om bogens plot (citat fra <a href=\"https:\/\/litteratursiden.dk\/anmeldelser\/det-flamske-maleri-af-arturo-perez-reverte\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Litteratursiden<\/a>):<\/p>\n<p style=\"padding-left: 40px;\">Et skakspil, sk\u00e6bnesvangert og fatalt, er centrum i denne roman om Julia, der som kunstrestaurator f\u00e5r den meget prestigefyldte opgave at restaurere et flamsk maleri fra 1471, Skakspillet. To m\u00e6nd sidder b\u00f8jet over et spil skak, mens en kvinde sidder ved vinduet og l\u00e6ser i en bog. En skjult inskription, \u201dHvem myrdede ridderen?\u201d, f\u00e5r Julia til at unders\u00f8ge historien bag billedet.<\/p>\n<p style=\"padding-left: 40px;\">Det viser sig, at den ene spiller, ridder Roger de Arras, blev myrdet to \u00e5r f\u00f8r maleriet, og at han vist havde en aff\u00e6re med kvinden ved vinduet. Symbolikken forst\u00e6rkes af at en hvid springer (ridder i gamle dage) lige er blevet sl\u00e5et af fruens gemal. Sagen er oplagt: Gemalen skaffer sig af med sin rival.<\/p>\n<p>L\u00e6s mere p\u00e5 <a href=\"https:\/\/litteratursiden.dk\/anmeldelser\/det-flamske-maleri-af-arturo-perez-reverte\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Litteratursiden.dk<\/a>.<\/p>\n<p>Jeg l\u00e6ste den prisbel\u00f8nnede roman (i dansk overs\u00e6ttelse) f\u00f8rste gang i 2001 i toget p\u00e5 vej til Rom. Den adspredte mig til et sted mellem Hamburg og M\u00fcnchen. Arturo P\u00e9rez-Reverte skriver godt, og romanen er element\u00e6rt sp\u00e6ndende.<\/p>\n<p>Dengang h\u00e6ftede jeg mig ikke ved de skaklige fejl, nok mest fordi diagrammerne, som viser forskellige skakstillinger, har en elendig kvalitet (i hvert fald i min udgave), s\u00e5 det er sv\u00e6rt at se de sorte b\u00f8nder p\u00e5 sorte felter.<\/p>\n<p>Forleden trak jeg bogen ud af reolen og l\u00e6ste den igen. Denne gang fandt jeg br\u00e6t og brikker frem, stillede stillingen op og det b\u00e5de morede og \u00e6rgrede mig at opdage, at plottet er bygget p\u00e5 skaklig sandgrund.<\/p>\n<p>Skakstillingen p\u00e5 maleriet er denne, og den er helt central for bogens handling:<\/p>\n<div id=\"attachment_17851\" style=\"width: 436px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" aria-describedby=\"caption-attachment-17851\" class=\"size-full wp-image-17851\" src=\"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/stilling1.png\" alt=\"Stillingen p\u00e5 maleriet\" width=\"426\" height=\"426\" srcset=\"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/stilling1.png 426w, https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/stilling1-300x300.png 300w, https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/stilling1-150x150.png 150w\" sizes=\"auto, (max-width: 426px) 100vw, 426px\" \/><p id=\"caption-attachment-17851\" class=\"wp-caption-text\">Stillingen p\u00e5 maleriet<\/p><\/div>\n<p>Opgaven (den skjulte tekst) lyder: <em>\u201dHvem myrdede ridderen?\u201d<\/em>.<\/p>\n<p><!--more--><\/p>\n<p>Det kunne misforst\u00e5s, som hvem ridderen slog ihjel, men det er alts\u00e5 ridderen, der er offer = <em>\u201dHvilken brik blev springeren sl\u00e5et af?\u201d<\/em><\/p>\n<p>For at finde ud af dette m\u00e5 man analysere stillingen \u201dbagl\u00e6ns\u201d \u2013 alts\u00e5 finde ud af, hvilke(t) tr\u00e6k der sidst blev lavet, for at n\u00e5 frem til den aktuelle stilling. Denne disciplin kaldes retrograd analyse (og ikke \u201dretrospektiv\u201d som i romanens danske overs\u00e6ttelse).<\/p>\n<p>For at eksemplificere retrograd analyse er her en helt simpel opgave:<\/p>\n<div id=\"attachment_17852\" style=\"width: 436px\" class=\"wp-caption aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" aria-describedby=\"caption-attachment-17852\" class=\"size-full wp-image-17852\" src=\"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/retrograd.png\" alt=\"Retrograd analyse\" width=\"426\" height=\"426\" srcset=\"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/retrograd.png 426w, https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/retrograd-300x300.png 300w, https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/retrograd-150x150.png 150w\" sizes=\"auto, (max-width: 426px) 100vw, 426px\" \/><p id=\"caption-attachment-17852\" class=\"wp-caption-text\">Hvad var hvids sidste tr\u00e6k?<\/p><\/div>\n<p>Hvad var hvids sidste tr\u00e6k? Ja, der er kun \u00e9n mulighed, og det er Kb1 til A1. For alle andre tr\u00e6k (Kb2-a1 eller Ka2-a1) g\u00e6lder, at den hvide konge ville v\u00e6re truet i forvejen, alts\u00e5 st\u00e5 i skak, og det er fy-fy: Man <strong>skal<\/strong> parere en skak, ellers er spillet tabt (= skakmat).<\/p>\n<p>Man kan ogs\u00e5 konkludere, at sorts sidste tr\u00e6k var dronningen et eller andet sted fra til B3. Vi kan ikke sige hvorfra, men kan eliminere D3 og andre felter i B-linjen, da hvids konge p\u00e5 B1 ellers ville have st\u00e5et i skak.<\/p>\n<p>Mere kompliceret bliver det med flere brikker som i maleriets stilling.<\/p>\n<p>Julia og vennen C\u00e9car allierer sig med byens st\u00e6rkeste skakspiller, Mu\u00f1oz, for at tolke stillingen, og han ser hurtigt, at det sidste og eneste mulige tr\u00e6k for sort er Db2-c2.<\/p>\n<p>Her skal man lige dv\u00e6le ved maleriets stilling og bem\u00e6rke nogle ting.<\/p>\n<ul>\n<li>Det er hvids tur til at tr\u00e6kke.<\/li>\n<li>Den sorte l\u00f8ber p\u00e5 C8 st\u00e5r i udgangspositionen og har aldrig v\u00e6ret flyttet, for ogs\u00e5 b\u00f8nderne p\u00e5 B7 og D7 st\u00e5r i udgangspositionen.<\/li>\n<li>Det indeb\u00e6rer ogs\u00e5, at det sorte t\u00e5rn, som i udgangspositionen st\u00e5r p\u00e5 A8, enten er sl\u00e5et p\u00e5 A8 (af en hvid springer) eller p\u00e5 B8.<\/li>\n<li>Den sorte bonde p\u00e5 A5 kan kun komme fra C7 og har alts\u00e5 sl\u00e5et to brikker for at komme til A5 (b\u00f8nder sl\u00e5r jo &#8220;p\u00e5 skr\u00e5&#8221;). De slagne brikker kan enten v\u00e6re to hvide officerer eller en bonde (fra B2) og en officer.<\/li>\n<li>Den hvide bonde p\u00e5 C6 kommer enten fra B2, eller den kommer fra G- og\/eller E-linjen ved at sl\u00e5 sorte brikker p\u00e5 F3, E4, D5 og C6.<\/li>\n<li>Det sorte t\u00e5rn p\u00e5 C1 kan ikke have flyttet i sidste tr\u00e6k, for der er ingen ledige \u201dfra-felter\u201d, og ej heller den sorte springer, da den fra B2 eller E3 ville have truet den hvide konge p\u00e5 C4, og hvid havde v\u00e6ret n\u00f8dt til at reagere. Af samme grund kan den sorte dronning heller ikke v\u00e6re kommet fra B3 eller A2.<\/li>\n<li>Det sidste, mulige sorte tr\u00e6k er alts\u00e5 den sorte dronning fra B2 til C2.<\/li>\n<\/ul>\n<p>Det vil alts\u00e5 sige, at vi (m\u00e5ske!) kom fra denne stilling:<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-17853\" src=\"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/stilling2.png\" alt=\"F\u00f8r Dc2\" width=\"426\" height=\"426\" srcset=\"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/stilling2.png 426w, https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/stilling2-300x300.png 300w, https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/stilling2-150x150.png 150w\" sizes=\"auto, (max-width: 426px) 100vw, 426px\" \/><\/p>\n<p>S\u00e5 vidt, s\u00e5 godt, men nu begynder l\u00f8jerne.<\/p>\n<p>Mu\u00f1oz kommer med nogle udsagn om, at dronningen viger pga. truslen fra de hvide t\u00e5rne, men det er absurd, fordi stillingen aldrig kunne opst\u00e5 i et rigtigt parti, medmindre begge spillere lod h\u00e5nt om al normal skaklogik og s\u00e5 stort p\u00e5 den materielle balance, strategi og angreb p\u00e5 modstanderens konge.<\/p>\n<p>I og med at stillingen kun kan fremkomme ved \u201dvanvittigt\u201d spil fra begge parter, giver det ingen mening, at man pludselig skulle begynde at tage normale skaklige hensyn s\u00e5som at frygte for dronningens liv.<\/p>\n<p>En mulighed er, at det hvide t\u00e5rn p\u00e5 B5 kommer fra fx H5 og har sl\u00e5et en sort brik p\u00e5 B5. Mu\u00f1oz deducerer, at det ikke kan v\u00e6re en bonde, der er sl\u00e5et p\u00e5 B5, for hvor skulle den komme fra? Det kan heller ikke v\u00e6re den hvidfeltede l\u00f8ber, for den st\u00e5r i sin udgangsstilling p\u00e5 C8.<\/p>\n<p>Det kunne teoretisk v\u00e6re et sort t\u00e5rn eller en sort springer, men da sort har begge springere i behold, og t\u00e5rnet p\u00e5 A8 (i udgangsstillingen) er sl\u00e5et p\u00e5 A8 (af en springer) eller p\u00e5 b8 er det udelukket. Mu\u00f1oz siger:<\/p>\n<p style=\"padding-left: 40px;\">Umuligt. P\u00e5 grund af brikkernes fordeling omkring feltet A8 er det indlysende, at det sorte t\u00e5rn blev sl\u00e5et der i sin udgangsposition, uden at det n\u00e5ede at flytte.<\/p>\n<p>Han konkluderer derfor, at der har st\u00e5et en hvid springer p\u00e5 B4, som gik til C2, hvor den blev sl\u00e5et af den sorte dronning, og dermed har vi morderen: maleriets sortkl\u00e6dte kvinde, Beatriz af Burgund.<\/p>\n<h3>Round up the usual suspects!<\/h3>\n<p>N\u00e5r man skal d\u00f8mme, skal skylden v\u00e6re uden skygge af tvivl, beviserne skal v\u00e6re skudsikre, og det er langt fra tilf\u00e6ldet her.<\/p>\n<p>Stillingen, eller opgaven om man vil, har flere l\u00f8sninger og ikke kun \u00e9n, s\u00e5 hvem var egentlig morderen?<\/p>\n<p>Morderen KUNNE v\u00e6re den sorte dronning, som Mu\u00f1oz n\u00e5r frem til, men beviset er ikke f\u00e6ldende.<\/p>\n<p>For det f\u00f8rste kan morderen i stedet v\u00e6re bonden, der kom fra C7 til A5 med to slag, der erobrede en hvid springer p\u00e5 A5 og\/eller p\u00e5 B6. I det ene af mine eksempler (se senere) tager bonden livet af to hvide riddere og er alts\u00e5 dobbeltmorder!<\/p>\n<p>For det andet kan morderen meget vel have v\u00e6ret fx et sort t\u00e5rn, der har sl\u00e5et en hvid springer p\u00e5 B5.<\/p>\n<p>Det er jo s\u00e5dan, at n\u00e5r en bonde n\u00e5r 1. eller 8. r\u00e6kke, forvandles den til enten dronning, t\u00e5rn, l\u00f8ber eller springer, og det er forholdsvis let at konstruere et partiforl\u00f8b, hvor en eller to sorte b\u00f8nder forvandles til fx t\u00e5rn eller springer p\u00e5 feltet G1 (se eksempel 2 nedenfor).<\/p>\n<p>Mu\u00f1oz\u2019 <em>\u201dUmuligt\u201d<\/em> er derfor s\u00e6rdeles muligt, hvis en eller flere sorte b\u00f8nder forvandles til fx t\u00e5rn.<\/p>\n<p>Man kan alts\u00e5 ikke p\u00e5 grundlag af maleriets skakstilling sige med sikkerhed, hvem der myrdede ridderen. Man kan h\u00f8jst sige: <em>\u201dRound up the usual suspects!\u201d<\/em><\/p>\n<h3>Eksempelpartier<\/h3>\n<p>Her f\u00f8lger to konstruerede partier, som beviser min p\u00e5stand, og man kan nemt lave flere.<\/p>\n<p>Det ene viser, hvordan bonden p\u00e5 A5 kan v\u00e6re dobbeltmorder, og det andet viser, hvordan bonden p\u00e5 C6 kan v\u00e6re kommet fra G2 ved at sl\u00e5 sorte officerer, som er kommet via bondeforvandling.<\/p>\n<p>Det sidste eksempel dokumenterer ogs\u00e5, at det hvide t\u00e5rn p\u00e5 B5 sagtens kan have sl\u00e5et et sort t\u00e5rn (eller en anden sort, forvandlet officer), og at Mu\u00f1oz tog fejl, da han afviste denne mulighed.<\/p>\n<p>De kunstige partier har jeg konstrueret i en fart, og de kan givetvis v\u00e6re kortere. Glem alt om lighed med normale, \u201dfornuftige\u201d partiforl\u00f8b \u2013 det lader sig ikke g\u00f8re. Hvis du vil gennemspille partierne med et skakprogram p\u00e5 computeren, kan du <a href=\"https:\/\/sitestory.dk\/chess\/flamske-maleri.pgn\">downloade dem i PGN-format<\/a>.<\/p>\n<p><strong>Eksempel 1:<\/strong><\/p>\n<p>1. a4 e6 2. a5 Lc5 3. b4 f6 4. bxc5 g6 5. a6 h6 6. c6 e5 7. Sf3 f5 8. Sxe5 g5<br \/>\nSc4 h5 10. Sb6 h4 11. Sxa8 g4 12. Sb6 f4 13. c3 f3 14. gxf3 g3 15. hxg3 Se7<br \/>\ngxh4 Sd5 17. f4 Sxf4 18. h5 Tg8 19. h6 Tg5 20. h7 Tb5 21. h8=S Tb3 22. La3<br \/>\nTxa3 23. Sg6 Tb3 24. Ta5 Tb2 25. Tg5 Sd5 26. Se5 Ke7 27. Sec4 cxb6 28. Sa5 bxa5<br \/>\nTg3 Kd6 30. e4 Se3 31. Ke2 Kc5 32. Kd3 De7 33. De1 Sd1 34. Th2 Kb5 35. Th5+<br \/>\nKa4 36. Tgg5 Da3 37. Tb5 Tc2 38. Tb6 Tc1 39. Thb5 Db2 40. Kc4 Dc2 *<\/p>\n<p><strong>Eksempel 2:<\/strong><\/p>\n<p>1. Sf3 f5 2. Se5 f4 3. Sc4 e5 4. Sb6 e4 5. Sxa8 f3 6. gxf3 g5 7. fxe4 g4 8. Sb6<br \/>\nh5 9. Sc4 h4 10. a4 g3 11. b4 g2 12. b5 g1=T 13. La3 Tg6 14. Ld6 Se7 15. Lg3<br \/>\nhxg3 16. b6 cxb6 17. a5 g2 18. a6 g1=T 19. h4 T1g5 20. c3 Td5 21. exd5 Tc6<br \/>\ndxc6 Sd5 23. h5 Txh5 24. Ta4 Lb4 25. e3 La5 26. Sxa5 bxa5 27. Tg4 De7 28. e4<br \/>\nSe3 29. Ke2 Tb5 30. Kd3 Tb2 31. De1 Sd1 32. Thg1 Da3 33. T1g2 Ke7 34. Th2 Kd6<br \/>\nThh4 Kc5 36. Th3 Kb5 37. Tg5+ Ka4 38. Thh5 Tc2 39. Tb5 Tc1 40. Tb6 Db2<br \/>\nKc4 Dc2 42. Thb5 Db2 43. Lg2 Dc2 44. Lh3 Db2 45. Lf1 Dc2 *<\/p>\n<h3>Afslutning<\/h3>\n<p>Jeg synes stadig, at romanen er velskrevet og f\u00e6ngende, og jeg kan ogs\u00e5 anbefale de to andre af P\u00e9rez-Revertes b\u00f8ger, jeg har l\u00e6st (F\u00e6gtemesteren og Dumas-Klubben), men det er uheldigt, at det helt centrale i romanens plot, nemlig analysen af skakstillingen, er s\u00e5 bef\u00e6ngt med fejl.<\/p>\n<p>Det svarer til mangelfuld og\/eller fejlbeh\u00e6ftet research i almindelighed. Kort sagt sjusk, og det tjener ikke forfatteren (eller hans konsulent) til \u00e6re.<\/p>\n<p>\/Eric<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Om skaklige sjuskefejl i romanen Det Flamske Maleri af Arturo P\u00e9rez-Reverte. Advarsel: Mest for skakn\u00f8rder!<\/p>\n","protected":false},"author":10,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,28],"tags":[2784,3336,2793],"class_list":["post-17849","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bger","category-skak","tag-bger","tag-retrograd-analyse","tag-skak"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17849","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/users\/10"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=17849"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17849\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17870,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17849\/revisions\/17870"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=17849"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=17849"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=17849"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}