{"id":17891,"date":"2022-02-22T11:18:27","date_gmt":"2022-02-22T10:18:27","guid":{"rendered":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=17891"},"modified":"2022-02-22T12:28:46","modified_gmt":"2022-02-22T11:28:46","slug":"gammel-dna-giver-ny-viden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2022\/02\/22\/gammel-dna-giver-ny-viden\/","title":{"rendered":"Gammel DNA giver ny viden"},"content":{"rendered":"

Jeg faldt over DR-dokumentaren \u201dDNA Detektiven\u201d og blev fascineret af, at man i dag kan analysere DNA fra for l\u00e6ngst d\u00f8de organismer.<\/strong><\/p>\n

\"DNA\"<\/p>\n

Jeg havde da godt h\u00f8rt, at 2-3 % af vores arvemasse skyldes sidespring med neandertalerne, og der var da vist ogs\u00e5 noget med DNA fra permaforfrosne mammutter, men jeg h\u00e6ftede mig ikke s\u00e5 n\u00f8je ved det – der er s\u00e5 meget, der kalder p\u00e5 opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n

Men s\u00e5 s\u00e5 jeg dokumentaren. Den f\u00f8lger evolutionsgenetikeren Eske Willerslev og hans gruppes arbejde med at udtr\u00e6kke og analysere \u00e6ldgammel DNA, og den kan ses p\u00e5 DR\u2019s hjemmeside.<\/p>\n

F\u00f8rst da jeg havde set udsendelsen, gik det rigtig op for mig, at dette er en videnskab i rivende udvikling, og at en del historieb\u00f8ger nu skal skrives om.<\/p>\n

Jeg fik appetit p\u00e5 mere og brugte nogle dage af mit otium p\u00e5 at finde artikler og videoer om emnet. Der er masser, og det er sp\u00e6ndende! Nederst i dette indl\u00e6g er der nogle f\u00e5 links til mere viden.<\/p>\n

Kort om fossilt DNA<\/h3>\n

<\/p>\n

F\u00f8rst for 10-12 \u00e5r siden fik man apparatur, som kan sekventere fossilt DNA, alts\u00e5 delvis nedbrudt DNA fra for l\u00e6ngst d\u00f8de organismer (mennesker, dyr, planter osv.).<\/p>\n

N\u00e5r en organisme d\u00f8r, begynder DNA at nedbrydes. Som tiden g\u00e5r, bliver det mere og mere fragmenteret og l\u00f8srevet fra \u201dlynl\u00e5sen\u201d, og der bliver mindre og mindre af det.<\/p>\n

Dertil kommer, at DNA-materialet forurenes af alt muligt som bakterier, svampesporer osv. Har man fx udtaget materiale fra en menneskeknogle, kan der v\u00e6re masser af DNA, som slet ikke er fra mennesket, og som bare skaber \u201dst\u00f8j\u201d.<\/p>\n

S\u00e5 n\u00e5r pr\u00f8ven er taget og analyseret, forest\u00e5r et st\u00f8rre sorteringsarbejde, og dern\u00e6st skal fragmenterne \u201ds\u00e6ttes p\u00e5 plads\u201d som et puslespil med ufatteligt mange brikker. Det er det, man nu mestrer med teknologiske hj\u00e6lpemidler, og DNA-databaser der kan bruges som reference.<\/p>\n

Der er dog en \u00f8vre gr\u00e6nse for, hvor gammelt DNA man kan analysere. Gr\u00e6nsen kan variere afh\u00e6ngigt af fx temperatur og fugtighed, og det \u00e6ldste DNA, man har kortlagt i dag, er fra en hest, der havde ligget i permafrost i ca. 700.000 \u00e5r<\/a>.<\/p>\n

N\u00e5r DNA er kortlagt, kan det fort\u00e6lle forskerne en masse, og som et af mange eksempler kan man se, at de j\u00e6gere\/samlere, der befolkede Europa ved slutningen af den sidste istid, havde m\u00f8rkebrun hud og bl\u00e5 eller gr\u00e5 \u00f8jne. Den nye genetiske disciplin er i rivende udvikling.<\/p>\n

Nogle f\u00e5 eksempler p\u00e5 ny viden<\/h3>\n

Hidtil har historikerne v\u00e6ret usikre p\u00e5, om overgangen fra j\u00e6ger-\/samlerkultur til agerbrug i Europa skyldtes l\u00e6ring ved at belure naboen eller indvandring, og man troede vist mest p\u00e5 det f\u00f8rste.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Analyser af fossilt DNA (be)viser nu, at agerbruget kom til Europa med indvandrere fra Mellem\u00f8sten, mere pr\u00e6cist Anatolien (i dag Tyrkiet). Det tog selvf\u00f8lgelig sin tid at n\u00e5 fra det sydlige til det nordlige Europa.<\/p>\n

Senere blev Europa \u201dinvaderet\u201d af yamnaya-folket fra stepperne nord for Sortehavet og Det Kaspiske Hav. De var lyse i huden, relativt h\u00f8je og det er deres kultur, der har efterladt gravh\u00f8je i det danske landskab. Nutidens europ\u00e6ere er n\u00e6sten alle et miks af det originale j\u00e6ger-\/samlerfolk og indvandrerne fra Anatolien og stepperne.<\/p>\n

Meget mere om den historie i dette foredrag (video 23 min.): Ancient European Population History<\/a><\/p>\n

Man er ogs\u00e5 blevet en del klogere p\u00e5 indianere og inuitters herkomst og udbredelse, og gammelt DNA har givet ny viden om, at klimaforandringer var en del af forklaringen p\u00e5, at mammutter, uldh\u00e5rede n\u00e6sehorn m.fl. udd\u00f8de for ca. 14.000 \u00e5r siden.<\/p>\n

Fossilt DNA har ogs\u00e5 vist, at der for tusinder af \u00e5r siden fandtes pest, tuberkulose, hepatitis-B m.fl., og det kan potentielt have stor v\u00e6rdi for l\u00e6gevidenskaben at vide, hvordan disse sygdomsfremkaldere har udviklet sig gennem historien.<\/p>\n

Man har l\u00e6rt meget mere, og dette er bare en appetitv\u00e6kker for at dele min begejstring. Det bliver sp\u00e6ndende at f\u00f8lge med de kommende \u00e5r.<\/p>\n

Links:<\/strong><\/p>\n