{"id":18060,"date":"2022-09-21T15:42:21","date_gmt":"2022-09-21T13:42:21","guid":{"rendered":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=18060"},"modified":"2022-09-26T12:12:55","modified_gmt":"2022-09-26T10:12:55","slug":"glimt-fra-telendos","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2022\/09\/21\/glimt-fra-telendos\/","title":{"rendered":"Glimt fra Telendos"},"content":{"rendered":"

Den fredelige feriehverdag her p\u00e5 Telendos byder ikke p\u00e5 store, sammenh\u00e6ngende oplevelser, s\u00e5 her er nogle glimt fra feriens kalejdoskop.<\/strong><\/p>\n

Den kr\u00f8llede permabrandert<\/h3>\n

Vi sidder p\u00e5 Caf\u00e9 Odyssey og nyder en aperitif. Kalymnos\u2019 h\u00f8je klipper gl\u00f8der i den synkende sol og spejler sig i str\u00e6det. Snart ligner vandet blankpoleret kobber, og s\u00e5 slukkes der for farvespillet.<\/p>\n

\"Udsigt

Udsigt Caf\u00e9 Odyssey<\/p><\/div>\n

Den kr\u00f8lh\u00e5rede engl\u00e6nder sidder igen i f\u00f8rste parket ved vandet. Han er gr\u00e5spr\u00e6ngt, og ansigtet er furet, men han kan godt v\u00e6re yngre end 60. Han er spinkel med ansats til mave, og som den sorte puddel, der strejfer p\u00e5 promenaden, tr\u00e6nger hans kr\u00f8llede manke til en klipning.<\/p>\n

<\/p>\n

Han er ikke fuld, kun beruset. Foran ham st\u00e5r et stort, tomt fad\u00f8lsglas, og foran konen st\u00e5r et lille glas, ogs\u00e5 tomt.<\/p>\n

Hendes h\u00e5r er uden fald og orange som falmede guler\u00f8dder. Ansigtet er fladt, blikket og mundvigene s\u00f8ger nedad. Hun venter i tavshed.<\/p>\n

Han rejser sig let vaklende, og hun f\u00f8lger. Sammen g\u00e5r de mod syd. M\u00e5ske skal de have en lur, f\u00f8r permabranderten sp\u00e6des.<\/p>\n

De bundne hunde<\/h3>\n

Lidt oppe ad vejen, hvor vi bor, st\u00e5r der to store hunde bag hegn. De er bundet fast og g\u00f8r af og til, n\u00e5r nogen passerer. Et skilt p\u00e5 st\u00e5ltr\u00e5dshegnet advarer mod det indlysende.<\/p>\n

Deres ensomhedshyl h\u00f8res tydeligt p\u00e5 terrassen.<\/p>\n

Katte<\/h3>\n

Der er mange katte, og de fleste er sm\u00e5. De tigger ved bordene p\u00e5 restauranterne. Helle kan ikke st\u00e5 for de tryglende blikke, og hun har snart en flok om f\u00f8dderne.<\/p>\n

\"Helle<\/p>\n

Nogle f\u00e5 er steriliserede; de har f\u00e5et klippet spidsen af det ene \u00f8re.<\/p>\n

\u00c9n har mistet venstre forben, men klarer sig. \u00c9n har lidt skovkat i sig, hvor hun s\u00e5 ellers har f\u00e5et det fra. Hun hilser mig p\u00e5 min formiddagstur: \u201dWee\u201d. Jeg nulrer hende mellem \u00f8rerne, og vi snakker lidt.<\/p>\n

De hollandske b\u00f8sser<\/h3>\n

De hollandske b\u00f8sser sidder for det meste p\u00e5 Restaurant Rita, drikker kaffe og l\u00e6ser. De var her, da vi kom f\u00f8rste gang i 2008, og har sikkert v\u00e6ret her hvert \u00e5r siden. Fast sommerinventar.<\/p>\n

Den ene har anskaffet sig en e-bogsl\u00e6ser, s\u00e5 noget nyt sker der da.<\/p>\n

Darwin og den sortkl\u00e6dte minimarkedsbestyrer<\/h3>\n

P\u00e5 Rita sidder ogs\u00e5 en \u00e6ldre herre med stort, kridhvidt fuldsk\u00e6g, som n\u00e6sten n\u00e5r ned p\u00e5 brystet. Han er engelsk turist og minder om Charles Darwin.<\/p>\n

Ejeren (eller bestyreren) af det mindste minimarked har ogs\u00e5 fuldsk\u00e6g. Det er ikke l\u00e6ngere sort, men det er hans t\u00f8j til geng\u00e6ld. Han er som for evigt kl\u00e6dt i sorg.<\/p>\n

Overv\u00e5gningsflyet<\/h3>\n

Forleden aften kredsede et fly over Kalymnos. Rundt og rundt. Hvad de kredsede for, ved jeg ikke, men m\u00e5ske var de p\u00e5 udkig efter gummib\u00e5de. Der er ikke langt fra Tyrkiet til Kalymnos.<\/p>\n

Potha Beach<\/h3>\n

I vandet ved bystranden er der meget \u00e5legr\u00e6s, og det bryder jeg mig ikke om at g\u00e5 i for at n\u00e5 ud, hvor vandet har sv\u00f8mmedybde. Derfor pr\u00f8ver jeg Potha Beach.<\/p>\n

\"Potha

Potha Beach<\/p><\/div>\n

Man skal ud til Verdens Ende, hvor strandpromenaden bliver til en sti og drejer mod vest, gennem l\u00e5gen og et stykke ud, f\u00f8r man kan klatre ned til den lille strand.<\/p>\n

Stien er tydelig, men uvejsom sine steder, og man kan nemt forstuve en ankel eller det, der er v\u00e6rre. Jeg h\u00f8rer en n\u00e6rme sig bagfra og ser, at det er en ung mand med sikre f\u00f8dder.<\/p>\n

Jeg tr\u00e6der til side, s\u00e5 han kan passere, og han kvitterer med et \u201dThank you\u201d. Da jeg forsigtigt klatrer ned til stranden, har han allerede bredt sit gule h\u00e5ndkl\u00e6de ud.<\/p>\n

Jeg g\u00e5r i vandet. Klippegrunden oph\u00f8rer f\u00f8rst et stykke ude, s\u00e5 \u00e5legr\u00e6sset kan ikke f\u00e5 fat n\u00e6r stranden. Der er fin sv\u00f8mmedybde, man skal blot passe p\u00e5 ikke at st\u00f8de ind i de store sten, som ligger her og der.<\/p>\n

Da jeg kommer op og f\u00e5r brillerne p\u00e5, er den unge mand ikke at se nogen steder, hverken p\u00e5 stranden eller i vandet. Det gule h\u00e5ndkl\u00e6de ligger der stadig.<\/p>\n

Jeg solt\u00f8rrer og klatrer s\u00e5 op til stien, hvor man har det store overblik. Det gule h\u00e5ndkl\u00e6de ligger med en sten p\u00e5 hvert hj\u00f8rne, men den unge mand er v\u00e6k.<\/p>\n

Jeg g\u00e5r hjem med en snert af d\u00e5rlig samvittighed og passerer bystranden p\u00e5 vejen, hvor liggestolene pr\u00e6senterer en overflod af nordeurop\u00e6isk k\u00f8d, som ikke ligger der for at komme i vandet.<\/p>\n

Det lokale perspektiv<\/h3>\n

En dag p\u00e5 strandpromenaden m\u00f8der jeg indehaveren af familiefiskerestauranten \u2013 ham den ikke s\u00e5 h\u00f8je, men trivelige.<\/p>\n

Kalimera,<\/em> siger vi begge. Han sp\u00f8rger p\u00e5 amerikansk man\u00e9r, hvordan vi har det, og s\u00e5dan udveksler vi behageligheder.<\/p>\n

Jeg sp\u00f8rger ham, hvad der skete med restaurant Zorbas, hvor vi spiste de fleste gange, da vi var her for 9 \u00e5r siden.<\/p>\n

\u201dDe lukkede,\u201d svarer han uden at uddybe det indlysende. Jeg borer ikke.<\/p>\n

Han sp\u00f8rger, hvorn\u00e5r vi var her sidst, og da jeg svarer \u201d2013,\u201d siger han, at s\u00e5 meget er \u00e6ndret siden da, \u00e5h s\u00e5 meget.<\/p>\n

For mig ser alt ud til at v\u00e6re ved det gamle, bortset fra Zorbas naturligvis, men da vi har taget afsked, og jeg forts\u00e6tter ud ad promenaden, bliver det klart for mig, at meget selvf\u00f8lgelig har forandret sig.<\/p>\n

Nogen m\u00e5 v\u00e6re d\u00f8de, b\u00f8rn er vokset op, nogen har m\u00e5ske k\u00f8bt en ny b\u00e5d, og et af de store tamarisktr\u00e6er p\u00e5 promenaden er f\u00e6ldet. Hvem ved, m\u00e5ske er der ogs\u00e5 kommet ny pr\u00e6st?<\/p>\n

Det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om perspektiv.<\/p>\n

Relateret:<\/strong><\/p>\n