{"id":18183,"date":"2023-03-23T08:10:50","date_gmt":"2023-03-23T07:10:50","guid":{"rendered":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=18183"},"modified":"2023-03-23T08:11:18","modified_gmt":"2023-03-23T07:11:18","slug":"toerken-i-europa-1540","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2023\/03\/23\/toerken-i-europa-1540\/","title":{"rendered":"T\u00f8rken i Europa 1540"},"content":{"rendered":"

Det begyndte syd for Alperne. Vintervejret i Norditalien var som i juli, og der faldt ikke en dr\u00e5be regn fra november 1539 til midten af april.<\/strong><\/p>\n

T\u00f8rken bev\u00e6gede sig nordp\u00e5 og skulle blive en af de v\u00e6rste, Europa nogensinde har oplevet.<\/p>\n

\"T\u00f8rke\"<\/p>\n

Da jeg for nylig l\u00e6ste og skrev om den aktuelt truende t\u00f8rke i Europa<\/a>, st\u00f8dte jeg flere gange p\u00e5 omtaler af t\u00f8rken i 1540 som \u201dworst case-t\u00f8rken\u201d. Jeg har nu l\u00e6st mere om den begivenhed, og det var et skr\u00e6kkeligt \u00e5r!<\/em><\/p>\n

Her f\u00f8lger et selektivt opkog af det l\u00e6ste. Helt uvidenskabeligt angiver jeg ikke kilder i selve teksten, men sidst i indl\u00e6gget er der links til sider, jeg har brugt. Der kan du l\u00e6se meget mere om fx de metoder, forskerne har brugt til at s\u00e6tte tal p\u00e5 t\u00f8rkens alvor.<\/em><\/p>\n

T\u00f8rken i 1540 var den v\u00e6rste i et ti\u00e5r med t\u00f8rke. Det var alts\u00e5 ikke kun i 1540, den var gal. Fx t\u00f8rrede den engelske flod Trent fuldst\u00e6ndig ud i 1541, men lad os koncentrere os om det v\u00e6rste \u00e5r, 1540. Det kan fort\u00e6lle os noget om, hvad vores naboer i syd m\u00e5ske har i vente.<\/p>\n

Vandmangel<\/h3>\n

Allerede i maj var der vandmangel, og vandstanden i alle floder faldt. Senere blev det s\u00e5 slemt, at man nogle steder kunne passere Rhinen, Elben og Seinen til fods uden at f\u00e5 v\u00e5de f\u00f8dder (og nu ingen vitser om broer, tak!). Det vand, som var tilbage, blev gr\u00f8nt, og fiskene d\u00f8de.<\/p>\n

Forskerne estimerer, at nogle floders vandstand faldt til en tiendedel af det normale, og at Mellemeuropa som helhed kun fik en tredjedel af den normale nedb\u00f8r. Kr\u00f8nikeskriverne har ikke n\u00e6vnt et eneste tordenvejr.<\/p>\n

Der var ikke vand nok til at drive vandm\u00f8llerne, s\u00e5 prisen p\u00e5 mel og br\u00f8d r\u00f8g til himmels.<\/p>\n

Br\u00f8nde og kilder t\u00f8rrede ud, og mange mennesker d\u00f8de af dysenteri pga. forurenet drikkevand. Det sk\u00f8nnes, at ca. 500.000 d\u00f8de pga. t\u00f8rken, men tallet kan v\u00e6re h\u00f8jere og skal ses i lyset af, at befolkningstallet var betydeligt mindre end i dag.<\/p>\n

<\/p>\n

\"T\u00f8rke\"<\/h3>\n

Hede<\/h3>\n

Samtidig var der meget varmt. Det var f\u00f8r termometerets tid, men man mener, at temperaturen var 5-7 \u00b0C over normalen for det 20. \u00e5rhundrede.<\/p>\n

Al fugtighed i jorden fordampede, jordskorpen slog dybe revner, og den nu manglende fordampning bidrog igen til at h\u00e6ve lufttemperaturen.<\/p>\n

Vindruerne modnede meget tidligt, og i Alsace blomstrede frugttr\u00e6erne to gange. I Lindau (by i Bayern, Tyskland) h\u00f8stede man kirseb\u00e6r to gange det \u00e5r.<\/p>\n

Mange husdyr blev slagtet for at skaffe f\u00f8de, andre d\u00f8de af t\u00f8rst, sult eller hedeslag.<\/p>\n

Med heden og t\u00f8rken kom (som i dag) ogs\u00e5 skovbrande. Brandene h\u00e6rgede kontinentet og tog mange byer med i forbifarten. Lutheranere og katolikker holdt det gode fjendskab ved lige med gensidige beskyldninger om ildsp\u00e5s\u00e6ttelse.<\/p>\n

Ogs\u00e5 England blev ramt. Vandet i Themsen faldt s\u00e5 meget, at saltvand fra havet stod op forbi London. Ogs\u00e5 her d\u00f8de mange af dysenteri, og i 1541 l\u00f8b floden Trent fuldst\u00e6ndig t\u00f8r.<\/p>\n

Om Danmark gik ram forbi, har jeg ikke kunnet finde ud af, men for Europa var 1540 et r\u00e6dsels\u00e5r.<\/p>\n

Lidt om videnskaben bag det man ved<\/h3>\n

Til at vurdere m\u00e6ngden af nedb\u00f8r har forskerne bl.a. brugt dendrologi, et klimaatlas baseret p\u00e5 tr\u00e6ers \u00e5rringe (se fx Videnskab.dk: Klima-atlas lavet af tr\u00e6ringe<\/a>).<\/p>\n

Som udtryk for temperaturerne har de bl.a. set p\u00e5, hvorn\u00e5r vinh\u00f8sten startede. Wikipedia n\u00e6vner, at druerne var modne den 12. august, men siger ikke hvor \u2013 m\u00e5ske har det v\u00e6ret i Alsace.<\/p>\n

Konklusionen er imidlertid klar: Temperaturen i april-juli (i Frankrig og Schweiz) var signifikant h\u00f8jere end i 2003. Nogen vil nok huske 2003 som et s\u00e6rdeles varmt \u00e5r. Vi var i Rom juni 2003 og svedte tran – det var den varmeste juni siden 1782, skrev lokalaviserne.<\/p>\n

Endelig st\u00f8tter forskerne sig til skriftlige kilder, som der er mange af.<\/p>\n

Klimaforandringer<\/h3>\n

Der er delte meninger om, hvad der udl\u00f8ste t\u00f8rken i 1540, men uden at sige for meget har der v\u00e6ret et meget stabilt h\u00f8jtryk, som form\u00e5ede at holde Atlantens lavtryk stangen.<\/p>\n

Nord\u00f8st for h\u00f8jtrykket, i Rusland, var der lavtryk, og historiske kilder beretter her om store m\u00e6ngder regn og misv\u00e6kst.<\/p>\n

Tr\u00e6ernes \u00e5rringe fort\u00e6ller, at t\u00f8rkelignende tilstande var mere almindelige i 1500-tallet end i det 19. og 20. \u00e5rhundrede, og det bekr\u00e6fter bare, at ikke alle klimaforandringer er menneskeskabte. Det vidste vi jo godt.<\/p>\n

Men de \u201dnaturlige\u201d klimaforandringer kan forv\u00e6rres af de menneskeskabte. T\u00f8rken i 2022 (Syd- og Mellemeuropa) var slem, men denne vinters sparsomme nedb\u00f8r varsler en endnu v\u00e6rre t\u00f8rke i 2023, en t\u00f8rke der kan v\u00e6kke mindelser om 1540. Og hvad venter derefter?<\/p>\n

Folk vil ikke d\u00f8 som fluer af dysenteri, men for landbrug, energiforsyning (vandkraft, k\u00f8levand til atomreaktorer) samt flodtransport kan det f\u00e5 meget alvorlige konsekvenser.<\/p>\n

P\u00e5 sin vis er vi mere s\u00e5rbare, end man var i 1540. Vi er i hvert fald mange flere, der skal have noget at spise, og samfundsmotoren er helt afh\u00e6ngig af en sikker str\u00f8mforsyning.<\/p>\n

Vi f\u00e5r se. Der er jo ikke s\u00e5 meget, vi kan g\u00f8re. Er man religi\u00f8s, kan man selvf\u00f8lgelig bede, men messer og processioner pr\u00f8vede de allerede i 1540 uden p\u00e5viselig effekt.<\/p>\n

Links:<\/strong><\/p>\n