{"id":7199,"date":"2011-08-06T11:15:41","date_gmt":"2011-08-06T09:15:41","guid":{"rendered":"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=7199"},"modified":"2014-12-31T08:57:11","modified_gmt":"2014-12-31T07:57:11","slug":"en-skaebne-vaerre-end-doeden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2011\/08\/06\/en-skaebne-vaerre-end-doeden\/","title":{"rendered":"En sk\u00e6bne v\u00e6rre end d\u00f8den"},"content":{"rendered":"

Der er saft og kraft i et gammelt udtryk som “en sk\u00e6bne v\u00e6rre end d\u00f8den,” men hvor kommer det egentlig fra? Tarzan? Vi l\u00f8fter lidt af sl\u00f8ret.<\/strong><\/p>\n

\"Hades<\/a>

Hades bortf\u00f8rer Persefone. V\u00e6rre end d\u00f8den?<\/p><\/div>\n

N\u00e5r jeg st\u00f8der p\u00e5 gamle udtryk som \u201dp\u00e5 herrens mark\u201d eller \u201den sk\u00e6bne v\u00e6rre end d\u00f8den,\u201d sp\u00f8rger jeg undertiden: \u201dHvor kommer det egentlig fra?\u201d<\/em><\/p>\n

S\u00e5 mens det r\u00f8dgl\u00f8dende aktiemarked holder weekend, har jeg brugt tid p\u00e5 den grumme sk\u00e6bne.<\/p>\n

Vendingen blev i 1800-tallet brugt som eufemisme for voldt\u00e6gt. En kvinde, der ikke kunne g\u00e5 jomfruelig ind i \u00e6gtestanden, var bare f\u00e6rdig<\/strong>. Det var dengang.<\/p>\n

I dag vil teatralske sj\u00e6le m\u00e5ske bruge udtrykket om forf\u00e6rdelige sygdomme, hvor man visner hen uden selv at kunne g\u00f8re en ende p\u00e5 det, og mindre alvorligt kunne det beskrive frygten for, at zapperen g\u00e5r i udu, n\u00e5r Jesper Langballe toner frem p\u00e5 sk\u00e6rmen. Ord og vendinger \u00e6ndrer betydning.<\/p>\n

Den grumme sk\u00e6bnes oprindelse<\/h3>\n

<\/p>\n

Men hvor kommer udtrykket egentlig fra? En s\u00f8gning p\u00e5 dansk giver ikke det store udbytte, s\u00e5 jeg s\u00f8gte p\u00e5 den engelske pendant, \u201da fate worse than death\u201d.<\/p>\n

www.phrases.org<\/a> giver Edgar Rice Burroughs \u00e6ren for, at vendingen blev almindelig i sin nuv\u00e6rende form, da han i sin meget l\u00e6ste \u201dTarzan of the Apes\u201d (1914) skrev, at aben:<\/p>\n

\u201d[…] threw her roughly across his broad, hairy shoulders, and leaped back into the trees, bearing Jane Porter away toward a fate a thousand times worse than death.”<\/p><\/blockquote>\n

Det var lige godt pokkers \u2013 har Tarzan bidraget til den sproglige udvikling?<\/p>\n

Nej, for det passer ikke. Citatet genfindes i hvert fald ikke i den udgave, man kan downloade hos Project Gutenberg<\/a>. Her st\u00e5r:<\/p>\n

\u201d[…] and leaped back into the trees, bearing Jane away.\u201d<\/p><\/blockquote>\n

Punktum. Det st\u00e5r heller ikke i den danske overs\u00e6ttelse, som vi er de lykkelige ejere af; men m\u00e5ske stod det i en anden udgave? M\u00e6rker du litteraturhistoriens vingesus?<\/p>\n

Jeg s\u00f8gte videre og fandt, at vendingen blev brugt i flere victorianske romaner, og mon ikke udtrykket har fundet vej til dansk via overs\u00e6ttelser. En meget tidlig version findes i\u00a0Dorothy Osbornes k\u00e6rlighedsbreve<\/a> til Sir William Temple (nr. 35, 1653):<\/p>\n

\u201c[…] when they killed themselves to avoid misfortunes that were infinitely worse than death.\u201d<\/p><\/blockquote>\n

S\u00e5 kom vi da 358 \u00e5r tilbage, og s\u00e5 gik tiden med det, men vendingens oprindelse forbliver uklar indtil videre, for nu m\u00e5 jeg stoppe, inden l\u00e6sertallet g\u00e5r samme vej som aktiekurserne, og bloggen lider en krank sk\u00e6bne.<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er saft og kraft i et gammelt udtryk som “en sk\u00e6bne v\u00e6rre end d\u00f8den,” men hvor kommer det egentlig fra? Tarzan? Vi l\u00f8fter lidt af sl\u00f8ret. N\u00e5r jeg st\u00f8der p\u00e5 gamle udtryk som \u201dp\u00e5 herrens mark\u201d eller \u201den sk\u00e6bne v\u00e6rre end d\u00f8den,\u201d sp\u00f8rger jeg undertiden: \u201dHvor kommer det egentlig fra?\u201d S\u00e5 mens det r\u00f8dgl\u00f8dende […]<\/p>\n","protected":false},"author":10,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[31],"tags":[436,1184,1818,2000,2253],"class_list":["post-7199","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sprog","tag-dden","tag-litteratur","tag-skaebne","tag-tarzan","tag-voldtaegt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7199","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/users\/10"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7199"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7199\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7199"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7199"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7199"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}