{"id":9365,"date":"2012-09-23T15:46:55","date_gmt":"2012-09-23T13:46:55","guid":{"rendered":"http:\/\/\/\/sitestory.dk\/wordpress\/?p=9365"},"modified":"2015-01-01T12:13:44","modified_gmt":"2015-01-01T11:13:44","slug":"afsked-med-graekenland","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sitestory.dk\/wordpress\/2012\/09\/23\/afsked-med-graekenland\/","title":{"rendered":"Afsked med Gr\u00e6kenland"},"content":{"rendered":"

L\u00f8rdag var sidste dag p\u00e5 Telendos, og vi gik vemodig tur langs promenaden. Det er altid lidt trist, n\u00e5r ferien slutter, og man skal af sted.<\/strong><\/p>\n

Med vindstyrke 6 m\u00e6rker man, hvor piv ut\u00e6t et gr\u00e6sk hus kan v\u00e6re. D\u00f8ren gaber en smule og piber, og skodder og vinduer klaprer, selvom de er lukket forsvarligt.<\/p>\n

Guderne skal vide, at jeg ikke er g\u00f8r-det-selv-mand, men nogle af tingene ved gr\u00e6sk selvbyg springer i \u00f8jnene. Der er klassikeren med forkert fald i brusekabinen, og s\u00e5 er der d\u00f8rh\u00e5ndtaget.<\/p>\n

Man monterer et h\u00e5ndtag (formentlig genbrug) og opdager s\u00e5, at det forhindrer d\u00f8ren i at lukke. Man monterer ikke et nyt og mindre h\u00e5ndtag, som passer, n\u00e6h, man tager et stemmejern…<\/p>\n

\"D\u00f8rh\u00e5ndtag\"<\/a><\/p>\n

Men skidt med det, vi har nydt det i fulde drag. Dog bl\u00e6ste det alt for meget i g\u00e5r til at sidde p\u00e5 bal-balkonen, og der var heller ikke skygge at finde, for den flimsede parasol kan h\u00f8jst klare en let brise uden at vende vrangen ud p\u00e5 sig selv.<\/p>\n

S\u00e5 vi tilbragte tiden inden d\u00f8re, n\u00e5r vi ikke sad hos Ritas. F\u00f8rst hen under aften gik vi tur langs promenaden, sad l\u00e6nge p\u00e5 halvmuren ved bystranden og tog vemodigt afsked med de venlige b\u00f8lger.<\/p>\n

Vi fortsatte nord p\u00e5, og jo l\u00e6ngere vi kom, jo kraftigere blev vinden. Men trods det h\u00e5rde vejr, s\u00e5 folk glade ud med det der fjerne blik, som fort\u00e6ller, at de skal v\u00e6re her nogle dage endnu og er fortryllet af Telendos.<\/p>\n

Vi sluttede dagen med en ouzo p\u00e5 Odysseia og tun p\u00e5 familietavernen med de mange generationer. Det var en stor portion, s\u00e5 Helle fik en del nye venner blandt \u00f8ens katte.<\/p>\n

For f\u00f8rste gang sov vi uden gennemtr\u00e6k, og om ikke andet bet\u00f8d det, at jeg v\u00e5gnede uden nye myggestik. Myggene har v\u00e6ret plagsomme i \u00e5r, og det hj\u00e6lper absolut ikke, at man n\u00e6rmest avler dem. I de \u00e5bne vandbeholdere (til vanding m.m.) konkurrerer masser af myggelarver i frisv\u00f8mning. Det var en smal sag at lukke beholderne \u2026<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Retur til Mastichari p\u00e5 Kos<\/h3>\n

P\u00e5 den korte vej til f\u00e6rgen kl. 11 n\u00e5r vi at tage afsked med indtil flere. P\u00e5 den anden side af str\u00e6det holder en taxi. Den er bestilt af Spies til en dame, der skal p\u00e5 hospitalet. Jeg havde regnet med at skulle ringe, men sp\u00f8r’ nu chauff\u00f8ren, om han kan skaffe en vogn mere.<\/p>\n

Han sp\u00f8rger, hvor vi skal hen, og da vi svarer: \u201dPothia harbour,\u201d<\/em> \u00e5bner han bagagerummet, og der er arrangeret kollektiv trafik.<\/p>\n

Kvinden har problemer med det ene kn\u00e6 og kan n\u00e6sten ikke g\u00e5. \u00c5rsagen er ukendt, men det er jo rigtig tr\u00e6ls, n\u00e5r man har ferie. Hun og datteren bliver sat af ved hospitalet og betaler 13 euro. Vi forts\u00e6tter til havnen og slipper med 10. Ren win-win-win.<\/p>\n

Der er en time, til f\u00e6rgen sejler, og den fordrives med gr\u00e6sk kaffe og vand. Foran os ligger et fl\u00e5defart\u00f8j, og som et forsonende tr\u00e6k ved den gr\u00e5 krigsmaskine er der en skibshund, der logrer og leger med de unge m\u00e6nd.<\/p>\n

Det ligner ren ferie. Bes\u00e6tningen er ikke i uniform, og flere kommer ombord b\u00e6rende p\u00e5 cykler med mange gear. Jeg ville gerne tage et billede af skibshunden, men ved bedre. Gr\u00e6kerne ser strengt p\u00e5 den slags, og vovsens m\u00e5de at logre p\u00e5 er garanteret en milit\u00e6r tophemmelighed.<\/p>\n

Overfarten er s\u00f8vndyssende med maskinens banken og skibets vuggen. Klokken n\u00e6rmer sig halvto, da vi ankommer til Kaj & Andrea. Der er varmt. Andrea steger fisk, og det lugter godt, mens vi nyder den velkomst\u00f8l, hun serverer.<\/p>\n

Vi kan v\u00e6lge frit mellem tre lejligheder og tager den i stuen, s\u00e5 vi slipper for at sl\u00e6be kufferter op og ned ad trapper. Vi er blevet snydt for siestaen og skal bare lige \u2026<\/p>\n

Jeg v\u00e5gner 15:30, laver kaffe og s\u00e6tter mig ud p\u00e5 den lille terrasse. Kaj & Andrea er ikke noget super sted, men de er s\u00e5 s\u00f8de, og havet bruser i det fjerne.<\/p>\n

I morgen er det hjem til termot\u00f8jet, men vi skal lige gense det knaldbl\u00e5 hav, nyde varmen, se solen skynde sig ned og nyde en god gr\u00e6sk middag p\u00e5 The Traditional House.<\/p>\n

Og bagefter spiller tidsmaskinen, Bar Number One, os sikkert tilbage til ungdoms\u00e5rene med nostalgi-rock. Der er l\u00e6nge til i morgen og termot\u00f8jet, vi er her lige nu …<\/p>\n

Relateret:<\/strong><\/p>\n