|
VenedigFacts, praktiske rejsetips og turistinformation. Venedig er en fortryllende by. Kanalerne, de flotte huse (palazzi) og fraværet af biler danner den perfekte ramme for romantisk sværmeri, men sværmeri finder du i mine rejsebeskrivelser - denne side er til fakta, praktiske informationer og rejsetips.
LufthavneVenedig har to lufthavne: Marco Polo ("VCE" hovedlufthavnen) og Trevisos lille San Giuseppe lufthavn ("TSF" 30 km fra Venedig). Fra Marco Polo kan man tage bus til Piazzale Roma, og så kan man ikke køre længere - transport herfra er på gå-ben eller ad vandvejen (se Transport). Man kan også sejle med Alilaguna eller tage en vand-taxi (dyrt). Mere bøvlet (og langvarigt) er det fra Treviso lufthavnen. Her må man først med bus til Treviso og så med bus eller tog til Venedig. TogDer kører tog til Venedig, hvor stationen hedder Santa Lucia. Man kan også køre til fastlandsstationen i Mestre og så skifte tog til Santa Lucia eller tage en bus. TransportI det gamle Venedig må man enten gå eller sejle. Her er ingen biler, og cykler er forbudte! Man kan tage med vandbus, "vaporetto", eller hvis har man svært ved at få udgifterne til at slå til, kan man tage en vand-taxi eller en gondol. Nogle steder er der gondoler, "traghetti", som krydser Canal Grande, og sådan en tur med traghetto koster kun ca. en halv Euro - det er turistgondolerne, der tager sig godt betalt. En billet til en af vandbusserne er ikke just billig, og man kan med fordel købe en billet, som gælder en eller flere dage. En anden mulighed er at købe et VeniceCard. Hvis din billet ikke blev stemplet med klokkeslet, da du købte den, så husk at den skal stemples i automaten, før du stiger ombord første gang. Studér også skiltningen grundigt - ellers risikerer du at komme med den rigtige vaporetto, men i den forkerte retning! Man bør absolut prøve at sejle i Venedig, om ikke andet så fordi tingene tager sig anderledes ud fra kanalerne. Men er man rask til bens, er Venedig ikke større, end at man kan gå fra den ene ende til den anden, så man må gøre behovet op med sig selv - det kan jo også have noget at sige, hvor man bor. ParkeringKommer man i bil, er det muligt at parkere ved Piazzale Roma (hvor også busserne kører til), men det frarådes! For det første er der stor risiko for at blive fanget i en trafikprop på vejen, for det andet er det ikke sikkert, der er plads, og for det tredje hvis der er plads, er det hundedyrt. Så for at undgå sorger og spildtid anbefales det at parkere i Mestre på fastlandet og så tage et offentligt transportmiddel til Venedig. Der er flere parkeringspladser i Mestre (f.eks. Viale Stazione 10), og det er også billigere at parkere her. Næsten al gadeparkering koster og/eller er tidsbegrænset. Hvor skal man bo?Hvor man skal bo, er i høj grad et spørgsmål om pengepung - Venedig hører absolut ikke til i den billige ende af skalaen, men det er bestemt muligt at finde noget til en fornuftig pris. Det er billigst at bo i Mestre, men har man råd, bør man så absolut bo i selve Venedig. Så kan man nyde aftenstilheden og byens trylleri, når alle dagturisterne har forladt byen. Check bookingsider på internettet grundigt. Der er masser af Bed- & Breakfast og hoteller i Venedig. Når du har fundet et sted, du synes ser fornuftigt ud, så søg igen efter anmeldelser af stedet - hvad mener andre gæster? Søg evt. på TripAdvisor eller søg på hotellets navn + "reviews". Får stedet dårlige eller meget blandede anmeldelser, som lyder fornuftige, så se dig om efter noget andet - medmindre de ting, som kritiseres, er ligegyldige for dig. Restauranter og spisesteder i VenedigEt italiensk mundheld siger, at i Venedig betaler man meget og spiser dårligt. Det er rigtigt for nogle restauranter, men der er masser af gode spisesteder. Skal du ha' en kop kaffe eller en forfriskning så vurdér behovet for at sidde ned. Sætter du dig ved et bord i stedet for at stå op ved baren, bliver prisen nemt dobbelt op, og det gælder for den sags skyld overalt i Italien. Sætter man sig udenfor en café (f.eks. Florians) på Markuspladsen, skal tegnebogen have udgifts-airbag. For steder vi har besøgt, læs min rejsebeskrivelser Venedig 2004 og Venedig 2007. DrikkepengeEr op til dig. Normalt er drikkepenge inkluderet i regningen, men det er ikke unormalt at runde beløbet op eller efterlade lidt klingende mønt som tak for god betjening (hvis den altså var god!). SeværdighederDer er meget at se i Venedig, og hvad, man skal se, afhænger selvfølgelig af tiden, man har til rådighed. Markuspladsen med Basilikaen og Dogens palads rangerer selvsagt højt, men det er også her samt på ruten til Rialto og banegården/Piazzale Roma, at turist-mylderet er værst. Man skal faktisk ikke bevæge sig langt væk, før turisterne bliver få, og freden sænker sig. En tur med Vaporetto nr. 1 langs Canal Grande bør man absolut unde sig selv. Herudover kan man i guidebøger se alenlange lister med forskellige seværdigheder, og er man til kirker og kunst, kan man virkelig få sin lyst styret. For os er den største seværdighed imidlertid byen selv og dens unikke atmosfære. Tag nogle sejlture med vandbusserne, gå rundt på må og få, hold øjnene åbne for de mange detaljer og gør hvad der falder dig ind. Har du flere dage til din rådighed, er det absolut værd at besøge øerne Murano, Burano og Torcello. Banker og pengeEt relevant punkt, for Venedig er en dyr by at gæste! Bankernes åbningstid er normalt 08:30-13:30 og 15:30-19:30 mandag til fredag. Husk pas hvis du vil hæve inde i banken. Der er masser af pengeautomater, som accepterer de almindeligste kreditkort som MasterCard, Visa og Diners Club, og da det jo er et turistmekka, kan man også betale med plastic i de fleste forretninger og restauranter - men ikke i alle! VeniceCardEt VeniceCard gælder som partoutkort til vandbusser og fastlandsbusser (f.eks. til/fra lufthavnen med ACTV-bussen), og mod tillæg kan det også give adgang til Alilagunas både. Det giver også gratis adgang til de offentlige toiletter i byen, og så kan man få rabat på visse restauranter og i nogle forretninger. Der er to udgaver: et orange og et blåt. Det orange giver gratis adgang til en række museer og kirker, mens det blå snarere er et dyrt buskort (med rabatterne oveni naturligvis). Så vil man besøge seværdigheder, hvortil der kræves billet, kan det orange være en god idé - også fordi man ofte slipper for at stå i billetkø. Almindelige billetter til museer og kirker koster ofte 4-6 Euro (nogle mere, andre mindre), så man må gøre op med sig selv, hvad der bedst betaler sig. IdentitetskortBorgere i EU har pligt til at bære et identitetskort, når de er i Italien, og andre udlændinge skal slæbe rundt på passet. Nu har vi jo mig bekendt ikke officielle identitetskort i Danmark, så hvis man vil være lovlydig, skal man faktisk have sit pas på sig. Det er jeg nu ikke meget for (lommetyve osv.), så i stedet har jeg en fotokopi af mit pas, og så håber jeg på, at den går. Et kørekort kan vel også bruges, omend det for bil-turister er lige så vigtigt som passet. Kvitteringer & kontrolI Italien er der lov for, at du skal have en kvittering (eller bon) for det, du køber. En sjælden gang hænder det, at man bliver passet op af "skatte-politiet", når man forlader en forretning eller restaurant. Har man ikke en kvittering eller bon, for det man har købt, risikerer forretningsindehaveren en bøde for skatteunddragelse. Hvis du ikke får en kvittering, når du betaler, kan du være ret sikker på, at den forretningsdrivende vil spare det overbebyrdede skattevæsen for arbejde. Der er hyppig billetkontrol i offentlige transportmidler. Har man ikke gyldig billet, bliver man noteret og evt. afkrævet en bøde. I den forbindelse kan man komme ud for svindlere. Hvis du er helt sikker på, at din billet er gyldig, så kræv at se legitimation - og skriv navn m.v. op. Du kan nægte at betale her og nu (det er jo ikke et lovkrav, at man har penge på sig), og hvis vedkommende i den situation begynder at 'slå af på prisen', kan du være helt sikker på, at der er ugler i mosen. Sker det på en vaporetto (vandbus) i Venedig, bør du straks kontakte skibets personale, uanset om svindleren bærer uniform og ser officiel ud. KopivarerPå gader og stræder sælges kopivarer i massevis. Kendte mærkevarer falbydes til spotpris: tasker, ure, solbriller osv. Køb dem ikke! Det ligestilles med hæleri, og bliver du taget i at købe eller gå med en kopivare, kan der falde enorme bøder af. Politiken bragte i 2006 en historie om en dansk turist, som fik en bøde på 10.000 euro for at købe et par kopi-solbriller på gaden. LitteraturVi har ikke læst så farlig meget om byen, men her er nogle få titler:
Til Top - Oversigt rejsebeskrivelser - Andre fakta sider Sidst opdateret 2. juni 2018 |
