Home > Rejser > Ferie i Krakow

Fem dage i Krakow

Torsdag den 15. marts 2007

Jeg læser de første sider af "Kællingen i Krakow", mens vi venter i Københavns lufthavn. Det er passende lekture, for turen går netop til Krakow i det sydlige Polen, hvor fem af de sidste feriedage skal bruges.

Jeg aflagde en kort visit i 2005, og den gav mig appetit på mere. Sterling sælger billige flybilletter, og vi har booket hotel i byens gamle centrum.

Fra gaten i udenrigs kører bussen helt til indenrigs, og flyet kunne såmænd være det, der fløj os fra Aalborg. Besætningen er dog en anden, og sidste mode i redningsveste præsenteres nu med charmerende fransk accent i stedet for uforståelig svensk. Vi lander rettidigt i Krakow kl. 12:20.

Det er billigt at tage bus eller tog til byen, men en taxi kan køre til døren i stedet for banegården. Chaufføren slår ikke taxameteret til, men siger at det er fast takst: 55 zlote. Jeg tvivler på den med fast takst, men 55 er billigt (1 zloty = knap 2 DKK), og officielt ved vi jo heller ikke bedre. Jeg skal ikke blande mig i polsk skattepolitik.

Hotel Wawel i ul. Poselska er et gammelt totalrenoveret palæ, og værelset er klar til indflytning. Det er særdeles nydeligt og rummeligt. Hotel Wawel har navn efter byens gamle kongeborg, og de sprogligt interesserede vil påskønne at vide, at det udtales med enkelt V, åbent A og tryk på sidste stavelse: "Vavæl". For mit vedkommende er det dog ca. 50 år for sent at lære polsk.

Strejftog i den gamle by

Vi pakker ud og spadserer så til byens absolutte centrum, markedspladsen Rynek Glowny. Turen tager en anelse mere end 5 minutter. Pladsen er stor (200 x 200 meter), og i middelalderen må den have været enorm.

Her lå rådhuset engang, men i dag står kun tårnet tilbage med værtshus i kælderen. Ved siden af ligger den gamle markedshal. Her er der mange boder med souvenirs og smykker. Rav er der rigtig meget af, og det er billigt.

Vi går gennem hallen og falder så ind på den hyggelige café, Pod Bialym Orlem, som ligger et stykke inde i en dyb port. Vi får en Zywiec, den lokale øl.

Der er højt til det udskårne træloft, der er store vægmalerier og på det nederste af væggene er der rødt stoftapet med broderede ørne i hvidt. De udskårne stolerygge er stiliserede ørne med kroner på hovederne. Øllet er lidt sødligt med masser af frugt og passende humle.

Klik for større billede

Rundt om hjørnet ligger ulica Florianska med sine mode- og smykkebutikker i den fashionable ende af skalaen. For enden af gaden står et tårn og en stump af den gamle bymur.

En mand spiller virtuost på harmonika i tårnets port, hvor akustikken forstærker. Vi bliver stående lidt og hører Mozart og passager fra Vivaldis 4 årstider. På den gamle bymur ved siden af tårnet falbydes malerier i stilarten 'kulørt glasur'.

Krakows gamle by er nok en af Europas smukkeste. Næsten alle huse og palæer er velholdte, og det er karakteristisk, at husene bliver bredere for neden som for at give fundamentet styrke til at bære de øverste etager.

Gaderne er brostensbelagte, og gadelamper af smedejern og glas sidder på husmurene. Der er mange dybe porte, som fører ind til små gårdspladser, hvor der gemmer sig forretninger og udskænkningssteder.

Der er kun få nyttebutikker. Tøj, smykker, glas, antikviteter, lædervarer og restauranter dominerer, og prislejet er bemærkelsesværdigt lavt sammenlignet med det danske - især tøj er meget billigt. Plakater og opslag viser, at byen har et rigt kulturliv med bl.a. mange koncerter.

Den Zywiec, vi indtog tidligere, er en vanddrivende naturkraft, så vi sætter os på en fortovscafé og køber en halvdyr espresso som toilet-billet. Derefter drysser vi rundt og kigger på de smukke huse og forretningerne, før vi vender tilbage til hotellet lidt over fire.

Jeg forsøger at ringe til restaurant 'Aqua e vino', men får kun kontakt med en polsktalende maskine. Længere henne af gangen øver en hotelgæst sig på at spille blokfløjte, og det lyder ganske forfærdeligt.

Fedekur på Szabla i Szklanka

Vi har været skrækkeligt tidligt oppe og er trætte. Så det er fristende at spise på den polsk/ungarske restaurant, som ligger lige ved siden af hotellet. Vi går ind og reserverer bord til senere og fortsætter så til Aqua e vino, hvor vi reserverer bord til i morgen. Vi spadserer rundt i kvarteret og vender så tilbage til den polsk/ungarske, Szabla i Szklanka, som betyder noget i retning af 'Et sværd og et glas'.

Stedet virker ganske hyggeligt. På en hylde langs bordene står glas med syltede pebre og agurker, og på væggene er der kønne malerier i en enkel stil, og et eller flere glas er med i motivet på dem alle.

Til forret bestiller vi stegt gåselever med pære i Tokay og til hovedret gris med ris i en sauce med svampe og løg. Hertil en ungarsk rød Nagygombos 2003 og noget vand med brus.

Først kommer dog uopfordret nogle tørre skiver brød og tre små skåle med gåsefedt, finthakkede løg og noget tomat(?)chutney med efterbrænder. Vi får ingen tallerkner, så det forventes sikkert, at man krummer på bordet.

Forretten er to store stykker stegt gåselever placeret på tynde afskorpede franskbrødsskiver. Den sprøde pære i sød Tokay yder et spændende modspil til den fede, men perfekt stegte lever.

Hovedretten er et stykke meget mør gris på et leje af paprikakogte ris. Grisen og risen ligger som en ø i en sø af sovs. Saucen smager såmænd godt, men den er som jævnet eller reduceret piskefløde og er meget fed og bastant. Det bliver hurtigt vammelt. Rødvinen er lys, let sødlig og for spinkel til at matche fedekuren, men den er da koldere end brusevandet, som man af uransalige grunde har hældt på en karaffel.

Regningen lyder på 186 PLN. Jeg lægger 200 og ser aldrig byttepenge. Måske er det fordi jeg samtidig tager regningen til mig som souvenir - hvem ved. Jeg giver gerne drikkepenge, men jeg er så gammeldags, at jeg synes gæsten skal afgøre. Vi gør dog ikke noget ved sagen udover at beslutte, at det var første og sidste opfedning på dette sted.

Vi er møre efter en lang dag og går tidligt til ro. Vandhanevandet lugter kraftigt af chlor, og fluor i tandpastaen er overkill.