Festa i TrecastagniMandag og tirsdag i Giardini Naxos går med stille ingenting. Vi nyder udsigten fra tagterrassen, går ture og spiser på Taverna Naxos.
Onsdag morgen holder Angelo og søsteren ind foran hotellet nogle minutter over 9. Vi skal til Trecastagni, hvor der er festa og kirkelig procession for S. Alfio, og hvor dagens etape af Giro d'Italia passerer senere. Trecastagni ligger på Etnas sydøstlige massiv, nogle hundrede meter oppe med udsigt over lavlandet og Catania ude ved kysten. Angelo finder en parkeringsplads fem minutters gang fra centrum. Det er ikke så let, i dag er der mange mennesker i den lille by. Der er ikke blot kirkelig procession og Giro d'Italia, hele byen er forvandlet til ét stort marked, hvor man sælger alt mellem himmel og jord. Gaden, vi passerer for at komme til torvet foran kirken, er fyldt op med stader, hvor der sælges friske hvidløg og rødløg i bundter. Ih, hvor det dufter! Helle bemærker, at der ikke kan være vampyrer i denne by.
Angelo fører os ind i kirken, der er proppet med mennesker. En præst siger noget salvelsesfuldt, og koret synger. Der er fjernsyn på. I et sideskib er der nogle lokaler med vidnesbyrd om alle de mirakler, kirkens tre helgener har forøvet gennem mange år. Bag en glasvæg er der kopier af legemsdele, der er blevet helbredte, og så er der masser af billeder af mirakler fra 1800-tallet til i dag.
Jeg ved ikke rigtig, hvordan det hænger sammen, men billederne er vel blevet lavet, når folk har givet en donation som udtryk for deres taknemmelighed til kirken og de mirakuløse redninger og helbredelser. Billederne har en naiv stil, som er fastholdt gennem årene. Der er mange - rigtig mange. Helgenerne har haft travlt med mirakler og kan stadig ikke nyde deres otium. Tilliden til lægerne kan ikke være stor, når man kalder helbredelsen et mirakel og takker kirken, men man tænker nok anderledes, når barnetroen er så stærk, eller også er det bare en helgardering. Den kirkelige procession starter først kl. 12, så vi går lidt rundt og ser på markedet. Man kan købe alverdens ting og fødevarer, og som regel er det billigt. Angelo har krudt bagi. Han vil finde et sted, hvor han kan stå og fotografere, når Giro d'Italia passerer gennem byen. Vi finder en plads på torvet foran kirken; her vil vi vente, til festlighederne starter. Vi venter en halv times tid. Der er varmt i solen, og det er lidt hårdt bare at stå. Kvart i 12 siger en præst foran kirken en masse, som indimellem afbrydes af bøn. Det kører naturligvis over et højttaleranlæg, så ingen går glip af noget. Jeg forstår ikke så meget, men han er vist ikke ubetinget tilfreds med, at Giro d'Italia skal passere gennem byen netop i dag, som er kirkens festdag. Der er et stort opbud af politi, og der er afspærringsbånd, som markerer cykelruten, men hvis man er bekymret for sikkerheden, må de mange og tætpakkede mennesker foran kirken være et mareridt. Processionen starter
Præcis kl. 12 begynder kirkeklokkerne at ringe, og alteret, scenen, eller hvad man skal kalde det, ruller ud af kirkens hoveddør. Det er vel nærmest en scene med tag og gevandter bagtil. På scenen står nogle gejstlige, og der er guld og glimmer. Små børn løftes op og velsignes. Der er mange børn, og de er ikke små alle sammen - håndlangerne må have gode armkræfter. Samtidig har man startet et fyrværkeri med bulder og brag. Det er underligt at opleve fyrværkeri i dagslys, men folk får knald for skillingen, og det har altid været populært. Vi har begrænset udsyn, men jeg løfter videokameraet op, og heldigvis er mange af sicilianerne ikke så høje - de fleste ældre er faktisk små. Velsignelserne synes ingen ende at tage, men gør det alligevel til slut, akkompagneret af et crescendo af knaldfyrværkeri. Jeg optog videoen herunder, som med fordel kan ses i HD på fuld skærm, hvis man har en kvik forbindelse.
Giro d'ItaliaAngelo finder os, og vi går ad en mindre befærdet gade, som også er flankeret af markedsboder. Vi får lidt at spise, nogle stående arancinier m.m., og så finder vi hen, hvor cykelløbet skal passere. Indimellem gør vi holdt, når Angelo møder en bekendt. Så skal der hilses, og vi skal præsenteres. Så er det høfligt at sige "piacere" (fornøjelse).
Jeg havde ikke troet, at jeg nogensinde ville vente i vejkanten for at se nogle dyre cykler passere, men nu er vi her, og så må man tage det som en oplevelse. Vi står på vores poster 13:30, men de førende ryttere passerer først omkring 13:55, og nogle minutter senere kommer hovedfeltet. Det er lige før, at antallet af motorcykelbetjente er højere end antallet af cykelryttere, og det har været varmt at stå i den stikkende sol. Så længe at vente for få sekunders aktivitet. Værre må det dog være for rytterne, der vistnok skal helt til Messina - det er langt. Vi finder tilbage til bilen og er i Giardini Naxos ved tretiden. Helle og jeg er godt møre af at stå så længe i solen, og det bliver til en sen siesta. AftenVi nyder aperitiffen på tagterrassen med udsigt over bugten, det kan næsten ikke være smukkere, og så går vi på Angelina for at spise. Tjeneren har været her i alle de år, vi er kommet i Giardini Naxos (siden 2006), men som regel spiser vi på Taverna Naxos, og Angelina må nøjes med at servere kaffe, når vi holder pause under morgenturen, og vino til solnedgangen.
Til forret får vi en gang røget laks og en gang røget sværdfisk. Så kan vi dele. Vi har bestilt flaskevin, tjeneren har anbefalet en hvid Corvo, og den er ikke ringe. I det hele taget producerer Sicilien glimrende vine, det er bare ikke så mange, der når til Danmark. Til hovedret får vi involtini di spada, ruller af sværdfisk. Fyldet er noget à la brødkrumme med parmesan. Det smager rigtig godt, og selvom tre, små ruller til hver ikke syner af meget, fylder de godt. Som tilbehør får vi noget, der bedst kan beskrives som aubergine-lasagne. Mums! Vi er for mætte til dessert og nøjes med kaffe og avec. Hjemrejse fredag den 12. majVi tjekker ud og betaler. Jeg har ikke fået antydning af undskyldning for, at hotellet uretmæssigt hævede 1250 € på min konto, og jeg får heller ikke en nu. Tværtimod prøver han at snyde mig for 10 €. Går den, så går den - patetisk. Kalaskisò er et fint sted, hvis man kan lide at bade i koldt vand, men hold øje med, om de uretmæssigt hæver penge på dit betalingskort. Jeg kan se på Tripadvisor, at andre har været ude for det samme. Vi tager rutebilen til Catanias lufthavn. Vi er i god tid, og det er godt, for køen til sikkerhedskontrollen er meget lang.
Flyveturen hjem Catania-Milano, Milano-Amsterdam, Amsterdam-Aalborg er lang, men forløber udramatisk. Helles kuffert er dog ikke med flyet, da vi lander i Aalborg, og vi må melde den savnet. Det tager tid, og alle taxier er kørt, da vi kommer ud ved midnatstid. Jeg må ringe. Helles kuffert kommer næste dag hen under aften. I kufferten ligger en seddel, hvor der står, at den er inspiceret i Amsterdam af en med et halsbrækkende navn. Flasken med kanellikør er intakt, og kontrollanten har heller ikke forgrebet sig på den sicilianske pecorino, mandelsmåkagerne, den kandiserede ingefær og hvad der ellers er af specialiteter. Og således blev også enden god. Det er ikke sidste gang, vi besøger Sicilien.
|
