De sidste dage på SicilienTirsdag den 8. maj 2018 Super vejr igen. Morgenmaden er bl.a. yoghurt med citron - smager godt. Morgenturen til havnemolen og Angelina er i fuld sol. Vi drikker kaffen udenfor, endnu er der ikke for varmt i solen. I den disede horisont kan man se konturerne af et stort krydstogtskib. Det sejler stærkt og fortsætter mod syd, så det skal ikke lægge til her. Vi køber brød på hjemvejen. Der er varmt på altanen, men med nedrullet markise går det, og her slapper vi af til ud på eftermiddagen.
Parmesan m.m.Det er tid at købe ost, som skal med hjem, og vi går i supermarkedet, der har en delikatesseafdeling. Jeg beder damen om ca. et kilo parmesan, og det bliver til to stykker på i alt knap 1200 gram og til en pris af knap 14 €. Det er svært at finde samme modnede kvalitet i Danmark. I indkøbskurven ryger også et par stykker chokolade som nødproviant til hjemrejsen. Vi fortsætter til busstoppestedet ved hovedvejen for at tjekke tiderne torsdag morgen. Det er ikke langt. Billetkiosken er lukket pga. "mekaniske vanskeligheder", men rutebilen kører 06:30. Ved den tid skal man sikkert alligevel købe billet af chaufføren, og på busselskabets hjemmeside kan jeg se, at en billet til lufthavnen koster 8,2 €. Det er bedst at have noget nær aftalte penge. Der går en senere morgenbus, men med morgenmyldretid i Catania og lufthavnens ineffektivitet er det alt for risikabelt. Aperitivo
Aftenturen går som vanligt til Angelina ude ved havnemolen, hvor vi får en aperitif, mens solen går ned. Til Helles store fornøjelse kommer en lille, venlig kat og hilser. Hun (katten altså) får et par peanuts, som hun slikker saltet af, indtil Helle kommer i tanker om de danske godbidder, hun har i jakkelommen. Katten betragter mistænksomt og skeløjet den første, men så glider de fint ned. Sidste aften på Taverna NaxosDe 4 svenskere er tilbage og lyder tilfredse. Forleden stod søster uden for køkkenet, viftede med en pose pasta og prøvede at fange Angelos opmærksomhed, da vi planlagde måltidet, men Angelo ville det anderledes. I aften får søster sin vilje, for Angelo kommer med den pose, hun viftede med forleden, og siger, at hun har været efter ham. Hun vil lave den med en grøntsag, vi ikke fanger navnet på. Pastaen har form som øreflipper, hvilket Angelo understreger ved at trække i sit øre. Først får vi dog nogle rigtig gode oliven og soltørrede tomater som antipasti, og derefter kommer "øreflips-pastaen" med spinat eller spinatkål. Små portioner - de kender vores appetit. Her kunne jeg godt blive vegetar, siger jeg til Angelo, og han råber en oversættelse til søsteren.
Helle får igen spatola (fisk) som hovedret, mens jeg får en solid skive tun med stegte løg. Løgene er salte, og der er vist tilsat et par dråber eddike under stegningen, mums! Angelo fortæller med sorg i stemmen, at han kom af med 60 € for reparationen af Vespaen. Tavernen har lukket i morgen onsdag, og han har købt to små flasker til os: En Etna-grappa til mig, og en mandarincello til Helle. Frisk frugt og kaffe med avec. Angelo viser billeder på sin computer. Han sorterer vist ikke, og der er mindst 20 fotos af en flok køer. Da vi går, får vi trykket to appelsiner, en citron og en Giardini Naxos-køleskabsmagnet i hånden. Onsdag den 9. maj 2018 Det er endnu en smuk morgen, og det er balsam for sjælen bare at sidde og glo på det blå hav og den blå himmel. Jeg har sovet dårligt og er træt, men derfor behøver man ikke springe formiddagsturen over, det er dejligt at have ferie. Jeg prøver at få en middagslur, men kan ikke sove. Det gør dog godt bare at ligge en times tid. Ved 14:30-tiden går vi en tur på promenaden. Helle har set en butik, hvor alt koster 1 €, og hun bemærkede at der var klassiske musik-CD'er. Butikken har dog middagslukket, det har de jo hernede. I stedet får vi kaffe på café Chantal. Det er stadig den meget gamle mand, der passer kassen. Ved siden af Taverna Naxos bliver der arbejdet med at indrette en ny bar. Der er kommet en del af den slags, siden vi var her for første gang i 2006. Hjemme pakker vi kufferter og rydder op. Nu mangler kun det sidste, og vi går hen til 1 €-butikken og køber noget Mozart, Beethoven og Strauss. Alfio ringer påAlfio ringer på. Han har flere af de gode bær med til os. Vi har dog endnu ikke spist den store portion. Vi snakker lidt om næste år og muligheden for en mindre lejlighed. Havudsigten her er dejlig, men vi har jo ikke voldsomt brug for tre soveværelser. Han har en (flere?) mindre lejlighed en gade længere væk fra havet, og den koster kun lidt mere end det halve. Vi skal have studeret hans hjemmeside. Kan man spare fx 30 eller 40 euro, gør det jo ikke noget. Aften på Ristorante Angelina
Ved sekstiden spadserer vi ud på havnemolen og videre ud til Capo Schisò, hvor byens vartegn står, før vi sætter os uden for Ristorante Angelina. Den søde og glade tjener er i joggingtøj og kommer med et askebæger, da han ser os. Et hollandsk par med en gravhund sidder også udenfor og får også et glas vin. En sicilianer stiger af en scooter overfor, og en puddel hopper ned. Gravhunden vil svært gerne hilse, og meget sympatisk går hollænderen over gaden til den anden hund, så den kan få sit ønske opfyldt. Pudlen bliver dog bange, så det er så som så med hilseriet. Da vi har nydt vinen, og solen er gået ned, rykker vi indenfor. Tjeneren er vældig flink, og med sin særdeles afslappede påklædning er han formentlig også ejeren. Han anbefaler husets antipasti med forskellige specialiteter, men vi insisterer på røget sværdfisk, som vi ved smager himmelsk. Til hovedret bestiller vi involtini di spada, sværdfiskeruller, som er en siciliansk specialitet. Hertil får vi tomatsalat, grillet aubergine og en god siciliansk hvidvin, som tjeneren valgte for os, da jeg bad om hans anbefaling. Vi springer kaffen over og nøjes med limoncello. Regningen lyder på nogle og tres, men er rundet ned til 60. Jeg betaler med kort og runder op. Angelina bliver måske stedet, når Angelo går på pension. Hjemme finder Helle en lysestage med tre lys, som hun tager med ud på altanen. De blafrer lidt, men vinden er ikke stærk nok til at blæse dem ud. Vi skal tidligt op, 04:45, så jeg går tidligt i seng. Medvirkende hertil er nu også, at jeg er træt efter at have sovet så dårligt sidste nat. Til lufthavnen og hjemTorsdag den 10. maj 2018
Jeg er oppe at tisse halvfire og kan så ikke falde i søvn igen. Telefonen alarmerer kl. 4:45, og vi går til busstoppestedet 06:15. Rutebilen er der rettidigt, og jeg har næsten aftalte penge - billetterne koster 16,4 €, og jeg får en ticent tilbage. Det er en munter bus med pendlere, som snakker med hinanden og chaufføren. De andre gange, vi har været med en senere bus, er den kørt direkte på motorvejen, men denne kører gennem en række småbyer først og samler pendlere op. Først derefter kører vi på motorvejen. Der er forbavsende lidt trafik i Catania, det er nok for tidligt, og bussen er i lufthavnen kun et par minutter for sent. Sjovt nok kører den til arrivals, så vi må ovenpå. Check in tager 20 minutter, og sikkerhedskontrollen går minsandten også tjept, om end en dame swiper Helles mobil (for narkotika?). Min mobil er magen til, men slipper. Der er god tid til arancini og en cola, og Helle får købt Amaretto Disaronno, den italienske mandellikør. Nu kan vi bare vente. Boarding sker til tiden, men derefter må flyet (Transavia - meget dårlig benplads) vente 45 minutter på en truck, der kan skubbe det baglæns. Det er Catanias lufthavn i en nøddeskal. Heldigvis har vi god tid i Amsterdam til at absorbere forsinkelsen og folde benene ud. Vi kommer hjem til tiden og med begge kufferter. Vi snakker allerede om Sicilien næste år ...
|
