Ferie i Giardini Naxos på Sicilien
Vi har været to uger i Siracusa og skal videre til Giardini Naxos med tog. Det sker ikke uden drama, men vi kommer frem. Dette er en dagbog fra turen, og du kan læse med, hvis du gider. Klikker du på et af de små billeder, vises det i en større version i et nyt vindue. Fredag den 4. maj 2018 Op kl. 06 så vi kan nå at pakke og ordne det sidste, inden Peppe henter os 08:10. Peppe står uden for døren og venter, da vi kommer ned. Man kan stole på, at Peppe er der i god tid med sin taxi. Han tager styringen af Helles kuffert og fortæller, at han har sin bror med i bilen - de skal spise morgenmad sammen bagefter. Vi er på stationen i god tid, Peppe får sin tier, og vi siger pænt farvel. Peppe siger, at det er turister som os, de gerne vil have, og jeg tror, han mener det. Med tissepoletten fra sidste år får jeg tisset inden afgang kl. 08:42. Togturen er begivenhedsløs, bortset fra at vi når Giardini 10:56, seks minutter før tid. Vi plejer at være ca. 10 minutter forsinket. Kidnappet30-40 rejsende stiller sig ventende på platformen foran stationen. Hvis der var en taxi, blev den kapret, før vi kom ud. Alfio, vores vært, har lovet at hente os, og jeg sendte ham en SMS med ankomsttidspunktet. Da så mange venter, og han ikke ved, hvordan vi ser ud, skal jeg til at ringe til ham. I det samme spørger en fyr, som også lige skal til at ringe, "Eric?" og jeg svarer "Alfio?" og vi griner og siger pænt goddag. Han fører os hen til bilen, som ikke er særlig stor. Hvis jeg havde haft min kuffert, havde det knebet med plads. Han kører mod Taormina. Det undrer mig noget, og jeg spørger, om han vil på motorvejen - det kan jo godt være, at det er nemmere at smutte udenom. Jeg fanger ikke helt, hvad han svarer, men da vi nærmer os Isola Bella, er jeg sikker på, at noget er galt. Jeg spørger, om han er Alfio fra Appartemento Mikros, og det går op for os alle, at der er sket en forveksling. Det, jeg opfattede som "Eric?", var "(H)Enrique?", og der er sikkert mange, der hedder Alfio eller Alfeo. Han vender bilen, og så går det tilbage mod stationen. Jeg synes, at det er urkomisk, Alfio (eller hvad han nu hedder) morer sig overhovedet ikke. Han snakker med dem, han skulle have samlet op, og siger, at vi er ved stationen om to minutter. Jeg ringer til den rigtige Alfio. Han har ikke fået min SMS med ankomsttiden og troede, at vi først ville komme efter kl. 12 - han kunne ikke se andre tog på Internet, og det undlader jeg at kommentere. Den rigtige Alfio og lejlighedenAlfio kommer efter 10 minutter i en bil med bedre plads end kidnapperens. Der er ikke mange minutters kørsel til lejligheden. Man kunne spadsere, men fortovene er ikke kuffertvenlige.
Vi får lejligheden overdraget. Den er stor, der er 3 soveværelser med plads til i alt 6 personer. Den er veludstyret og har en altan med havudsigt lige over restaurant Conchiglia. Alfio har puttet nogle få fornødenheder i køleskabet - kaffe, vand, juice, yoghurt og mælk. Mælken kunne han godt have udeladt. I en frugtskål er der bananer, appelsiner og nespole (mispel). Alt er fint, og lejligheden ligger centralt, her skal vi nok falde til. Frokost på Taverna NaxosVi går hen til Taverna Naxos ved 12:30-tiden. Der er endnu ingen gæster, og Angelo og søsteren Maria er ved at gøre klar. Vi hilser hjerteligt, og stor er min lettelse, da Angelo trækker kufferten ud fra et baglokale, og jeg kan se, at det vitterlig er min kuffert. Jeg finder bogen, A feeling for Aalborg, og giver den til Angelo. Lidt senere, da Angelo er i køkkenregionen, får Maria æsken med chokolader, og hun bliver glad. Vi sidder udenfor under markisen. Der er et muslingekast til havet, og vi kan høre de bløde dønningers swush, swush, som er så sært beroligende. Vi har bestilt spaghetti al ragout, men forinden kommer Maria med et par hapsere. Der er en slags æggestand med spinat og favabønner og en slags aubergine-lasagna.
Vejrudsigten spåede regn, men der er strålende sol, og havudsigten er uhindret, til et par tyske damer sætter sig. Der er også kommet et selskab lokale samt nogle forretningsfolk. KuffertenVi spiser og går så hjem med en afstikker i supermarkedet. Dvs. jeg venter med kufferten på en bænk udenfor. Kufferten er gennemrodet. Alle lynlåse er lukket op, og toilettasken er også åben. Måske blev kufferten udtaget til sikkerhedstjek i Amsterdam og nåede derfor ikke frem til tiden. Det er OK med sikkerhedstjek, men behøver de lave sådan et syndigt rod? På den anden side er det ikke sikkert, at det var et sikkerhedstjek, for der er ingen seddel med "Gennemrodet af Van der Gutturalharken". Det får være. Der mangler ikke noget, alt er bare hulter til bulter. Skulle det ske igen, at kufferten kommer forsinket til Catania, henter jeg den selv i lufthavnen. Det er tid til en siesta. Efter den solide frokost med et par glas vin sover jeg som en sten til kl. 17. Jeg sidder på altanen og skriver dette. Det er lidt koldt nu, hvor altanen er i skygge, men udsigten over bugten kan kompensere for meget. Aften på Taverna Naxos
Vi er på Taverna Naxos lidt over otte. Det er så som så med appetitten, men vi bestiller bruschette og cotolette di spatola. Spatola er en lokal fisk, som her serveres som panerede fileter med citron og det tilbehør, man ellers vælger. De laver nogle rigtig gode bruschette på Taverna Naxos, de er nok de bedste, vi har smagt af slagsen med tomat. Der er små stumper rødløg, og det hele har været en tur i ovnen, eller også er fyldet varmet, før det kom på brødet. Sammen med vores bruschette serveres et par kolde aubergine-lasagne-hapsere. Efter fisken kommer Angelo og den anden søster med en stor fødselsdagslagkage. Det er søsterens fødselsdag, og kagen er en sand cremebombe.
Helle når ikke at afværge stykke nummer to, men det gør jeg. Angelo serverer en hjemmelavet limoncello, og vi slutter af med kaffe og en god grappa "dell'Etna". Lørdag den 5. maj 2018 Jeg står op 6:30 til en smuk morgen. Solen har sluppet horisonten og bader Giardini Naxos i lys, så alle ruder glimter. Blå himmel, blåt hav - sådan! Jeg laver kaffe og drikker den på altanen, mens solen gør karriere. Ved halv ti-tiden spadserer vi ud mod havnemolen. Det er vores ritual i Giardini Naxos. Vi gør holdt ved en pengeautomat, men den er ikke til at læse for sollyset. Langs molen er der kommet flere turbåde til, man kan komme til Isola Bella og den azurblå grotte. Fra molen er der en formidabel udsigt til Etna, Giardini Naxos samt Taormina og Castelmola i højderne mod nord. Fiskerbådene har kulørte plastikfodbolde i net, de er nok billigere end almindelige bøjer. Tre mænd står og ruller en langline op.
Vi sætter os uden for Ristorante Angelina. Det hører til morgenritualet at få en espresso eller cappicino her, hvor man kan se ud over havet og ane konturerne af Calabrien mod nordøst. Det var fra Giardini Naxos, at Garibaldi sejlede sin hær fra Sicilien til fastlandet, for næsen af den neapolitanske flåde der patruljerede intensivt i Messinastrædet længere nordpå. Garibaldi samlede Italien, og det er en fantastisk historie. På tilbageturen er pengeskærmen til at læse, og vi hæver. I supermarkedet køber vi æg, yoghurt, rugbrød og en pølse til at stege. Det viser sig at være en fennikelpølse - mums! Resten af dagen går med afslapning. Hen under aften går vi ud til Angelina og får en aperitif. Den søde tjener genkender os og hilser overstrømmende. Taverna NaxosEn meget lille og ung tjener tager høfligt imod, og vi får efter eget valg bord indenfor. Angelo sætter sig for bordenden og spørger, hvad vi vil have. Vi har en plan B, men jeg spørger, hvad han foreslår. Han foreslår involtini (ruller) af fisk, og den køber vi, hvis vi kan få minestrone til forret. Angelo kommer med nogle rå favabønner, som vi skræller og spiser, og dernæst lander to arancini - friterede risboller med fyld af ost og skinke. De er rigtig gode.
Det er minestronen også - der er næsten mere fyld end suppe. Fiskerullerne med salat og frites glider også ned, men så er vi også godt mætte. Vi får en kaffe, jeg med en god grappa til, mens Helle får en mandarincello - ligesom limoncello, men bare med clementiner eller mandariner i stedet for citron. Den er hjemmelavet af en af Angelos venner og smager himmelsk. Som altid kommer Angelo med en stak A4-fotos, som vi skal se. Han er passioneret fotograf, og Sicilien er hans motiv. Igen får vi et par billeder med hjem. Som Alfio havde advaret om, spiller stranddiskoteket lige overfor temmelig højt, men med lukket altandør og en grappa indenbords falder jeg alligevel i søvn.
|
