Miniferie og Bocelli-koncert i KøbenhavnHelle er fan af Andrea Bocelli, den blinde, italienske tenor, og jeg lytter også med fornøjelse. Han er en af de store. Tirsdag den 21. februar 2017 gav han koncert i Forum, København. Vi købte billetter og valgte at lave en miniferie ud af det, hvor vi rejste ud søndag og tog hjem onsdag. Dette er en slags dagbog fra turen, som jeg skriver for at fastholde erindringen. Læs bare med, og klikker du på et af de små billeder, vises det i en større udgave. Ankomst til KøbenhavnHotellet ligger i Løngangsstræde, det er centralt. Der er musik i elevatoren, heldigvis skal vi kun til 4. sal. Værelset er kompakt, men sengene er gode.
Vi trænger til en kop kaffe efter rejsen sydpå og går ind på en café i nærheden. "Welcome," siger servitricen. Vi er kommet til metropolen. Aalborg Portland, hvor vi arbejder, leverer i øvrigt cement til metropolmetroen, men det er en anden historie. Espressoen er god, og der serveres mandelkage og vand til. To unge mænd ved nabobordet drikker rødvin og pusler om deres smartphones. De taler engelsk, når de taler. Vi går en tur på Strøget. Der er gråt og diset, men i det mindste regner det ikke. Det svirrer med fremmede sprog. Her og der ligger der hjemløse. Jeg er kommet her lejlighedsvis i ca. 40 år, og hver gang synes jeg, der er flere hjemløse end sidst. De er i hvert fald blevet mere synlige. Ved Kongens Nytorv er der nogle store betonelementer. De forhindrer ikke indkørsel, men jeg gætter på, at de kan skubbes på plads som terrorsikring mod lastbiler. Både Rådhuspladsen og Kongens Nytorv er i øvrigt byggepladser på x'te år. Det er ikke nogen fryd for øjet, men det var glasuhyret på Rådhuspladsen så sandelig heller ikke. På Le Pave
Vi har bestilt bord på Le Pave, en fransk restaurant på Gråbrødretorv. Her har vi spist en del gange gennem ca. 20 år og er aldrig blevet skuffet. Vi vælger månedens menu. Brødet er velsmagende, og skorpen knaser. Torsken i sprød filodej med pastinakpuré er perfekt. Hovedretten er oksemørbrad med grøntsager og svampe. Mørbraden er perfekt stegt. Det er ikke den møreste mørbrad, vi har fået, men det er godt. Saucen må være reduceret med lidt balsamico, og de små, grønne bønner er sprøde, præcis som de skal være. Billederne herunder mangler lidt skarphed, men ét sølle stearinlys giver ikke meget lys, og blitz gør maden "kold".
Hertil får vi en Gigondas 2014, en saftig vin. Fransk vin smager af mere end frugt, og kendere kunne sikkert fortælle, hvilken mark den kommer fra. Desserten er himmelsk chokoladekage med mangois og et glas portvin, vi ikke har bestilt. Vi runder af med espresso og stavrer hjem. I morgen skal vi ud at se noget mere på byen.
|
