Home > Rejser > Siracusa 2017
Rejsen til Sicilien 2017
I april/maj var vi næsten tre uger på Sicilien, to uger i Siracusa og fem dage i Giardini Naxos. Dette er om opholdet i Siracusa - om dagene i Giardini Naxos kan du læse her.
Det var vores 9. rejse til Sicilien, og turen gik igen til Siracusa på øens sydøstlige hjørne.
Vi arrangerede rejsen selv og fløj med rutefly fra Aalborg til Amsterdam og derfra til Catania via Rom. Det var en lang tur, og den blev ikke kortere af forsinkelser, men frem kom vi. Jeg har skrevet om selve rejsen på bloggen.
Det praktiske
Flyselskabet var Alitalia. Om man vælger Alitalia eller KLM kan være ét fedt, da de er partnere, men jeg valgte Alitalia, fordi det gav mulighed for en bedre hjemrejsetid.
At de så senere lavede om på flytiderne (og ikke til det bedre), er en anden historie.
Fordelen ved at flyve med KLM/Alitalia, når man bor i Aalborg, er, at billetten gælder hele vejen til Sicilien - man skal ikke tjekke ud/ind i Rom eller Milano.
Ferielejligheden
Klik for større foto
|
Vi lejede igen en ferielejlighed hos Casesicilia i Siracusas gamle by på øen Ortigia.
Lejligheden ligger på 3. sal i Via Salomone 4, som er en stille gade nær Fonte Aretusa. Der er god plads til os, der er en dejlig tagterrasse, og så er der elevator.
Lilla og Massimo er professionelle og venlige, og Lilla har hver gang arrangeret taxi fra lufthavnen i Catania til en yderst rimelig pris (60 € for en lille times kørsel).
Med de forsinkelser, som nemt støder til, er det rart at vide, at man bliver hentet uanset ankomsttidspunkt og bliver kørt til døren.
Tagterrassen er østvendt og har sol til en gang over middag. Det er et herligt sted at sidde om morgenen, hvor mursejlere flyver pibende rundt, og når solen får magt, kan man slå parasollen op.
Jeg har skrevet om Siracusa i andre rejsebeskrivelser, så dette bliver blot spredte glimt. Derudover har jeg på bloggen skrevet om selve rejsen, og om hvordan jeg blev klippet i Siracusa.
På de følgende sider:
Alt i alt må man sige, at det var en rigtig god tur, som levede op til forventningerne, og det er ikke sidste gang, vi besøger Sicilien og får en forsmag på sommeren.
|