Forlænget weekend i København

Lørdag den 15. december 2007

Portieren på Hotel du Nord har røde øjne og rusten stemme. "Julefrokost!" siger jeg til mig selv, men måske er han bare forkølet. Vores værelse vil være klar kl. 14, så vi deponerer bagagen og går en tur.

Vi har været i København mange gange i årenes løb og er nu tilbage på forlænget weekend. Vi har set de fleste seværdigheder før og har ingen specifikke planer udover at besøge et museum eller to, gå ture i byen og få noget godt at spise.

Forbi Tivoli til Rådhuspladsen

Mange venter for at komme ind i Tivoli, da vi passerer på vores vej til Rådhuspladsen. Vi besøgte Tivoli i december for nogle år siden, og der var så overfyldt, at man dårligt kunne bevæge sig. Medmindre du trives som fisk i en stime, er der rarere om sommeren.

På Rådhuspladsen er der en butik med brugte bøger. Der er nogle interessante titler, men de står allerede på hylderne hjemme. På næste hjørne er der en boghandel med nye bøger, og jeg køber fire Steven Saylor romaner - kriminalhistorier som udspilles i det gamle Rom.

Der står et højt juletræ på Rådhuspladsen, og nogle indianere i fuld fjerdragt spiller musik. På vejen tilbage til hotellet dropper vi ind i Scala for en forfriskning. Den unge servitrice må søge vejledning hos en kollega, da jeg bestiller en dobbelt espresso. En dobbelt whisky havde næppe sået samme tvivl.

Hotelværelset er nydeligt og sengene komfortable. Det er på hjørnet af Istedgade og Colbjørnsensgade nær hovedbanegården, men trafikstøjen trænger ikke gennem vinduerne. Nabolaget er trist, men der er mange hoteller her, og det er centralt.

Strøget, Europas længste gågade

Vi går en tur ned ad Strøget, den lange gågade fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Dette er Danmarks shopping-gade nr. 1 - altså hvis du er til modetøj og den slags.

Der er vildt mange mennesker. Du må følge strømmen, og man kan nemt komme væk fra hinanden. Det er absolut ikke stedet at være, hvis man vil flygte fra juleræset. En mand lægger sin arm om Helles skulder og spør':

"Er Københavnercaféen ikke lige dernede?"

"Det ved jeg virkelig ikke," svarer Helle, og manden får et chok, da det går op for ham, at det ikke er hans kone. Hun kommer til gengæld frem bagfra iført en lignende frakke med hætte, og vi får os alle et godt grin.

Vi kan høre hornmusik. Først tror jeg, det er Frelsens Hær, men det viser sig at være et hornorkester med mænd, som bærer nissehuer og spiller julesange. Vi bliver stående et par numre og går så videre. Et øjeblik efter løber vi ind i en kollega fra cementfabrikken i Aalborg - verden er lille.

Kulkaféen

En sidevej fører os væk fra vrimlen, og snart er vi i nærheden af Kulkaféen i Teglgårdsstræde 5. Vi er tørstige, og det er et hyggeligt kældersted med gamle møbler og levende lys. Nogle fyre drikker øl ved baren. Vi finder et hjørne med dybe lænestole, lytter til den gode blues og nipper til colaen.

Vi har en aftale

Vi har en aftale kl. 18 med en ven på City Pub på Vesterbrogade. Jesper var til julefrokost i går og er næsten kommet sig. Han arbejder som økonom i Forsvaret (det passer også på pengene). For ikke så længe siden kom der en åbning for forfremmelse, og han blev sendt til nogle psykologiske tests, som er standardprocedure i systemet.

Det gik rigtig skidt, siger han. Han var for ærlig og beskrev sig selv som en flink fyr, hvad han jo også er. Selvfølgelig fik han efterfølgende at vide, at han ikke havde klaret det så godt.

Han ser lidt tungsindig ud efter at have fortalt denne historie. Jeg siger trøstende, at det er bedre at være ærlig end at få et job ved at give sig ud for at være noget andet, end man er. "Åh, jamen jeg fik skam jobbet", siger Jesper. Så meget for psykologiske tests.

Vi spiser på Restaurant Mostar

Jeg har reserveret bord på Restaurant Mostar, Gl. Kongevej 41, 1610 København V. ikke langt fra Planetariet og Det Ny Teater. Vi havde lyst til at udveksle minder fra vores skakture til Slovenien, og et jugoslavisk måltid var en passende ramme. Imidlertid var Restaurant Dubrovnik i Studiestræde lukket pga. privat selskab, så jeg fandt denne ret nye restaurant, som ejes og drives af en fyr fra Mostar.

Jesper og jeg får meza til forret: krydret pølse, røget kød, skinke, ajvar, tzatiki og andet. Den lækre ajvar kunne være hjemmelavet. Helle får andeleverpaté med rosmarinkrydrede æbletern stegt i smør. Det er lækkert. Hertil et stort glas hvidvin fra Bosnien-Herzegovina.

Til hovedret snupper Jesper en steak, mens vi får stykker af lam. Det helstegte, gyldne lam blev båret op ad trappen fra underetagen for lidt siden. Vi deler en rød Vranac fra Montenegro.

Toilettet er på underetagen. Her er også restaurant, og der sidder en del mænd, som godt kunne være restauratørens landsmænd. Der dufter lifligt af sljivovica. Dessert er en citron/lime tærte med granatæblekærner. Den smager godt, men er en smule tør. Vi slutter af med kaffe og pæresnaps.

Café Svejk

Jesper overtaler os til at besøge stamværtshuset, Café Svejk (Smallegade 31, 2000 Frederiksberg). Det er ikke langt, siger han, men lader sig heldigvis let overtale til at tage bussen.

Café Svejk har specialiseret sig i tjekkisk øl og importerer det selv. Det er forrygende godt øl - næsten for godt. Vi får en tjekkisk brændevin på huset. Den har en distinkt smag af kanel, som må skylles ned med mere øl. Over midnat fanger vi en taxi og kører hjem til hotellet. Zzzz.