Slentretur i Larnaca

Op 7.30 og til Startours servicenter ved nitiden. Vi bestiller udflugt til Paphos onsdag og vin-tur lørdag. Vi skal hjem lørdag aften, og det er smart at tage på udflugt, så man ikke skal vandre hvileløst rundt hele dagen uden at have en base, fordi man har checket ud på hotellet.

Boulevarden, Grigoris Afxention Ave, fører til den offentlige park med teatret og det lille naturhistoriske museum. På vejen er der ikke så meget at se på. Jeg bemærker dog en anden internetcafé i en sidegade. Den må jeg prøve næste gang - forbindelsen på caféen i går var ekstremt langsom. Trafikken og osen er ret tæt; men parken er en lille oase.

Klik for større foto

Her er volierer med forskellige fugle: høns, kalkuner, ænder, påfugle, en stor pelikan, blege flamingoer og sågar hættemåger. I et bur for sig sidder nogle sørgmodige små rovfugle og signalerer dyb depression. Trist.

Vi hviler lidt på en bænk overfor en telefonboks med solfanger på toppen. En uniformeret skoleklasse bevæbnet med skitseblokke ankommer, og nogle af ungerne tager da også tilløb til at tegne fugle.

Gennem et beboelseskvarter krydser vi tilbage mod centrum. Der bygges meget på Cypern og også her. Der synes ikke at være meget elementbyggeri - søjler og dæk støbes på stedet, og i betonskelettets huller mures væggene op med store teglsten. Til slut pudses murene.

Det ser rimelig solidt ud med gedigen jernbinding i betonen, men der er jo også jordskælv at tænke på, og den manglende præfabrikation af elementer må stimulere beskæftigelsen. Cyperns forbrug af cement er vist helt oppe på 1400 kg/år pr. indbygger, hvor Danmarks er under 400 kg - det siger noget om aktiviteten.

Meget er givetvis spekulation i turisme og det kommende EU-medlemsskab: hoteller, bungalows og lejligheder. Overalt ser man skilte, bannere og annoncer, der lokker med huse og lejligheder. Ejendomsmæglerne må have kronede dage.

Klik for større foto

Vi når forretningskvarteret, men gør lige en afstikker til historisk museum for at besøge den lækre grønthandel, vi husker fra sidst. Men den er væk og erstattet af et rejsebureau. Øv!

Vi går tilbage og køber nogle småting i et lille supermarked, hvorefter vi genfinder "Julios", restauranten i baggården. Det gør godt med en kop kaffe under den blomstrende pergola, og Julios kan huske sukkerdoseringen: ingen sukker til Eric og medium til Helle. Efter en kort smut hjem for at få indkøbene på køl, vender vi tilbage for at få frokost - det er lige om hjørnet.

En larnakat og frokost hos Julios

Vi ved, at frokosten skal være let, hvis vi skal kunne klare aftensmad. Vi får en lækker mixed kebab med salat serveret i et åbent pita-agtigt brød. Det smager rigtig godt.

Farsrullerne er krydret med et strejf af kanel, eller måske er det allehånde? Salaten er superfrisk og krydret med hakket bredbladet persille i stedet for frisk koriander, som ellers er meget brugt hernede. Nogle elsker frisk koriander, men vi foretrækker persillen, der ikke er så dominerende.

Helle siger goddag til en lokal mis, der jagter fluer, og den svarer med spinkel teenage-stemme og slår sig ned indenfor rækkevidde. Med kebab på bordet har Helle og missen let ved at blive venner. Kebab + 1 coke + 1 vand løber op i £ 5,05 - rørende billigt.

Helle returnerer til værelset og siesta, mens jeg går hen på den Internet café, vi så på morgenturen. Forbindelsen er pænt hurtig, men man kan ikke komme fra én side til en anden (f.eks. min webmail!) ved at følge et link.

Pigen bag baren trækker bare på skulderen og siger venligt, men uengageret at hun intet ved om computere. Jeg vil ikke betale 2 pund i timen for at løse deres problem, så jeg skrider.

Efter en tur hjemom går jeg hen på internet caféen, vi besøgte i går. Jeg får checket mail og husker at undersøge, hvordan det gik fodboldkampen mellem AaB og Brøndby i går. Brøndby vandt 4-0. Det vil ikke glæde Helle! Herefter hjem til sen siesta.

Aftenrutinen

Kvart i syv drysser vi ned på The Meeting Pub for at få vores ouzo-aperitif og nyde den blå halve time frem til kl. 19.55, hvor solen er gået ned. Hernede får man drinks af anstændig størrelse og til anstændig pris: en velvoksen ouzo koster et pund (knap 13 kr.), og ingen ser skævt til dig, hvis du tager din tid.

Fra fortovet er der ligesom et par trin op til barens etage, og lige under os sidder et ældre engelsk par og deler en tallerken pommes frites med et stænk af eddike; fish and chips-kulturen - her blot uden fisk og uden fedtet avispapir. Bagefter flotter konen sig med en Irish Coffee.

Der er altså et eller andet med de chips. Udenfor flere af promenadens restauranter kan man på de farvestrålende menukort se, at "alle retter serveres med chips". Er det et specielt engelsk fænomen? Eller er det generelt for turister og deres børn, at de foretrækker chips fremfor Cyperns utroligt velsmagende nye kartofler?

Hos Militzis serveres kun chips til én ret, og det er de friterede blæksprutteringe, men så er chipsene også skårne af rigtige kartofler. Blæksprutte er i øvrigt Militzis' eneste fiskeret, og på menukortet gør man sobert opmærkson på, at det er dybfrost.

Pigen, der serverer på The Meeting Pub, er en skønhed med klassiske ansigtstræk: høje kindben og let krum næse. De fleste cyprioter er kønne mennesker.

Hos Militzis placerer tjeneren os indenfor døren. "I aften er der ikke koldt", siger han. Vi får en skive halloumi til forret. Halloumi er Cyperns specielle salte gede-/fåreost. En skive får lige et par minutter på grillen eller panden, hvilket fremhæver smagen, og osten har en elastisk konsistens, så det siger "gjieuw, gjieuw", når man tygger.

Hertil frisk brød og marinerede oliven. De cypriotiske oliven, vi har smagt, er ikke super: de er små, lidt tørre i kødet og ret salte, men det kan man kompensere for ved at marinere dem i olie med hvidløg og koriander!

Som hovedret får Helle Tavas, en slags biksemad med lam, tomater og kartofler, mens jeg får stifado. Stifado er her mundrette oksekødstykker tilberedt med løg og hvidvin. Meget mørt og meget velsmagende.

Vi kan lige klare isdessert og så en cypriotisk kaffe og et glas af den udmærkede lokale brandy. Sammen med regningen på knap 20 £ serveres endnu en velvoksen brandy "on the house". Det bliver ikke i denne uge, vi efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Mætte og overordentlig tilfredse siger vi godnat til Middelhavet og trisser hjem i seng.