|
Store dovnedag i Larnaca
Helle har sovet dårligt og er for en gangs skyld ikke først oppe. Efter morgenmaden ringer de fra Startour og fortæller, at turen i morgen, "Vin & landsbyer", er aflyst pga. for få tilmeldinger. Hvis vi vil, kan vi dog i stedet komme på en anden tur, "Cypern a la carte" - vi skal bare bløde to pund ekstra pr. næse. Det er selvfølgelig OK, og vi vil hellere på tur end trave hjemløse rundt i Larnaca. Så vi lægger vejen forbi Startour efter først at have hilst på misserne ved turistbureauet. Vi udnævner dagen til store dovne-dag, og bevæbnet med den nytrykte Cyprus Weekly går vi hen til Julios og driver den af en times tid med cypriotisk kaffe og udsigten til de lokale mænd, der diskuterer afstemning, sport, appelsinpriser eller hvad ved jeg. Fra Julios går vi i supermarkedet og køber tre små halloumi-oste, som trænger til et godt hjem i Danmark. Hjemme på værelset lejrer vi os på altanen med bøger, aviser m.m. Coasteren er væk og afløst af en anden og mindre. Måske er det coasteren, jeg kan se i horisonten, for den lå her stadig i morges. Det er blæst op, som det plejer, og halvmørke skyer kommer snigende inde fra land. Med jævne mellemrum kommer der fly på landingskurs. Senere går jeg hen til net-caféen, men den er lukket i åbningstiden. En ældre herre fortæller mig, at der er en anden net-café på et hotel i nærheden af Lazarus-kirken. Han taler 95% græsk og 5% engelsk, men det siver ind alligevel. Jeg takker høfligt for hjælpen og finder da også stedet uden problemer. Hjemme igen grovpakker vi det, der kan pakkes, og går så hen på Hobo. Med cypriotisk kaffe hører det sig til med et glas vand. Det er sympatisk; kommer man urutineret for tæt på bundfaldet i kaffekoppen, er det rart at kunne skylle, og når man har drukket kaffen, er det rart med vandet som alibi for at blive siddende, selvom alibiet næppe er nødvendigt.
Men i dag er blæsten kølig, så vi trækker ikke vandet i langdrag, men slentrer i stedet op i forretningsgaderne og ser på vinduer. Vi bemærker igen, at der i flere vinduer er et skilt med "New Arrivals", og gætter på, at det må være et levn fra den tid, hvor tingene kun kom med skib i ny og næ.
På The Meeting Pub fordrives tiden, til solen er gået ned. Den enlige engelske far med de ikke særligt kønne børn får kotelet med chips, og på Militzis hilser tjeneren, Harris, os velkommen. Der er travlt denne fredag aften, meget travlt. I dag er det Helles tur til at smage Stifado, og jeg får lamme-kleftico. Smørmørt og lækkert som altid. En tjener i fart lægger en regning på bordet og er væk med det samme. Vi har ikke bedt om nogen regning, men måske en bevægelse er blevet misforstået. Jeg fanger en af de ældre tjenere og får bestilt to kaffe. Senere, da vi på begæring får regningen, er kaffen "on the house" med undskyldning for misforståelsen. Og sådan slutter vores sidste aften i Larnaca og på det gæstfrie Militzis.
|
