Søndag den 19. september 2010

Græsk driverliv

Hohlaka Beach
Klik for større foto

Morgenturen går til Hohlaka Beach neden for udsigtspunktet.

Helle sætter sig i skygge på trappen, mens jeg går helt ned. Det er stenstrand, og der bliver vist hurtigt dybt. Bølgerne fra det åbne hav er større end på østkysten. Liggestole og parasoller står ensomme side om side. En solbrændt mand sidder på en sten i skyggen af klippen.

En lille brun hund møder mig på trappen. Hun er hvalpet og glad og følger os hele vejen til havnepromenaden. Eller rettere: vi følger hende. Hun løber et stykke i forvejen, snuser rundt, kigger op med flagrende tunge og venter så til vi kommer, før hun løber igen.

Da vi passerer nogle andre hunde, fortæller de meget bestemt vores lille ven, at hun ikke er velkommen her. Hun piber, stikker halen ind og er vist glad for at have to mennesker i ryggen mod de galsindede artsfæller.

Vi slentrer ud til familiestedet før bystranden og får en cola. Det lufter så dejligt hernede ved vandet. Flere generationer hygger sig inde ved siden af med børnene i centrum.

Nikos griller gyros
Klik for større foto

På tilbagevejen passer Nikos os op. Vi så godt, at der var gang i en stor roterende grill, da vi gik forbi den anden vej, men nu skal vi altså se den på nært hold. 15 kg velduftende kød på spid drejer langsomt rundt over trækullene.

Nikos er vist lidt stolt og vil have mig til at tage et billede. Jeg tager nogle stykker, mens han filer af den store gyros og ser græsk ud. Der er dækket langbord op til et svensk frokostselskab, men der skal nok blive noget til overs til i aften, lover Nikos. Det håber vi, for smagsprøverne er saftige og velsmagende.

Hjemme er der bare for varmt på balkonen, så vi flader ud inden døre, indtil det bliver tid til frokost og siesta. Man har vel ferie og kan gøre, som man lyster.

Livet på stranden

Lidt over fire er det tid til en dukkert. Bystranden er et glimrende sted på denne tid af dagen, fordi sandstranden er i skygge af tamarisktræerne. Tre græske mødre sidder på stranden, og to af de yngste børn har gravet et hul, som de prøver at fylde med vand. Sådan kunne myten om Sisyfos være opstået.

To børn er godt på vej til Kalymnos på en gul vandcykel, og to andre svømmer efter dem. En af mødrene bliver nervøs (lidt sent synes jeg) og råber sig hæs for at få møgungen til at vende om.

Ungen reagerer ikke, men synes nu også at have styr på det. Selvom havet er roligt som et plankegulv, er jeg mere nervøs for dem, der svømmer efter vandcyklen.

Uden briller kan jeg ikke følge dramaet visuelt, men jeg kan så udmærket høre den mere og mere hysteriske moder, og Helle giver mig beroligende bulletiner. Således underholdt plasker vi rundt på lavt vand og bliver afsvalet og forfrisket.

De to mindste har omsider indset det håbløse i at fylde hullet med vand. De skal nok blive til noget. Vandcyklen har nu fire passagerer og har sat kurs mod Telendos. Moderen har mistet stemmen.

På balkonen

På balkonen er temperaturen faldet til behagelige 29 grader i skyggen. Vi må hellere få prøvesmagt den spanske rødvin, Nikos gav os i går. Varm rødvin er en kardinalsynd, så vi har lagt den i køleskabet. Når først den er i glasset, får den hurtigt den rigtige temperatur.

Det er en tempranillo, og den er ikke værd at samle på: for meget syre og svovl. Nikos' karaffelvin er bedre, selvom den ikke er så kraftig. Men det siger vi nu kun, hvis han spørger.

Hen under aften samles småfugle i træerne nedenfor og giver koncert. De kvidrer som 100 græske kvinder med småbørn. I det bløde lys er udsigten så smuk, at det skærer i hjertet.

Gyros

Vi er lige henne at hilse på kattekillingerne ved Zorbas, før vi sætter os i første parket hos George's. Som ventet er gyros på listen med today's specials. Vi springer klogeligt forretten over.

Nikos flamberer saganaki med ouzo
Klik for større foto

Det kommer som en anretning på en stor tallerken: gyros, chips, tomatskiver, skiver af rødløg og tzatziki. Kødet er godt, men er blevet en anelse tørt af genopvarmningen. Det er ikke så drivende saftspændt som den luns, vi smagte i formiddags.

Der er ikke mange gæster i aften - heller ikke hos Rita. Der er meget lunt og meget stille. En håndfuld grækere forlader Telendos med færgen kl. 8. De har nok været på søndags-familiebesøg.

Nikos serverer en cremebombe til dessert sammen med kaffen og den med stjernerne. Derefter forsvinder han, og sønnen tager over. Han må lige høre, hvad vi har fået, før han kan skrive regningen. Måske er Nikos bukket under for trætheden.

Vi er også trætte. Det må være siestaen, der tærer på kræfterne. Vi overkommer lige at sidde en stund på balkonen og kigge stjerner. Jeg tror, der er fuldmåne om få dage.