|
Søndag den 18. september 2011 Rejsen til Telendos
Vi skal til Telendos igen, den lille klat af en ø vest for Kalymnos. På Telendos er der inderlig fred - ingen biler og kun få turister. Færgen sejler fra Tilos søndag 11:15, og vi venter på molen, mens passagerer går fra borde. En uniform beder mig rykke lidt til siden, så jeg skubber kufferten en halv meter op mod en bunke bagage, som tilhører et engelsk rejseselskab. "Dette er et privat selskab!" - snerrer en kvinde af kontroltypen. Nu kunne jeg fx svare, at det er vi også, men jeg er så velopdragen og siger, at uniformen bad mig om det. Det var nok det eneste svar, der kunne lukke munden på hende. Fra Kos by til MastichariPå molen i Kos by holder en taxi, og han er ledig, da han hører, at vi skal helt til Mastichari. Det er en god tur til 30 €. Han skal dog lige have noget bagage med for nogle cyklister. Med cyklisternes oppakning i bagagerummet kører han os til havnen i Mastichari, hvorfra der går færger til Kalymnos. Han kører stærkt, og jeg ånder lettet op, når en forankørende bus tvinger farten ned.
Færgen sejler kl. 16:20, så vi skal slå knap tre timer ihjel på den hyggelige taverne nede ved havnen, hvor blæksprutter hænger til mørning i solen, og hvor man også kan købe færgebilletter. Færgen bakker nogle få meter, og så får en alarm besætningen til at fare rundt med bekymrede miner. Vi lægger til igen - et eller andet er galt. Vi finder aldrig ud af, hvad problemet var, men kommer af sted med et kvarters forsinkelse. Ankomst til TelendosDa taxien runder bjergtoppen, hvorfra hårnålesving går ned mod Myrties, ser vi Telendos knejse ude i bugten som Matterhorns lillebror. Det er betagende smukt.
Da vi hopper af den lille færge på Telendos, får vi turens chok: George's Restaurant er lukket. Her har vi spist så mange gode måltider, og værten, Nikos, var som personifikationen af Telendos. Hvad er der mon sket? Er de mon blevet i Australien? Skiltet er væk, og ditto er en god del af terrassens overdækning. En kabeltromle vidner om håndværkeraktivitet, men alt er tilskoddet. Senere finder jeg ud af, at familien ganske rigtigt er blevet i Australien. Datteren, Maria, skal opereres i ryggen, og de har større tillid til de australske læger end til de græske. Planen er at vende tilbage til Telendos. Vi går op til Seaview Studios og banker på døren til Mikes' og Annas privatbolig. Mikes lukker op. Han er ikke så høj, lidt trivelig og så taler han med bred australsk accent. Vi får lejlighed nr. 3 i nederste etage. Den er renskuret som sædvanlig og et par klasser over den, vi havde på Tilos. Madrasserne er af bedre kvalitet, lagnerne er kraftigere, ja selv toiletpapiret er mere eksklusivt. Fra den intime terrasse er der en vidunderlig udsigt over strædet til Kalymnos på den anden side. Over lejlighedens eneste dør ud står der "FIRE EXIT". Det er nok et EU-krav ligesom terrorsikring af havne. Jeg gad vide, hvordan Telendos' mole er terrorsikret. Det er nok gjort så godt og snedigt, at ingen kan se det. Da vi har pakket ud, går vi ned til det lille minimarked, hvor den gamle mand stadig residerer i sin stol bag kasseapparatet. I dag har han dog ikke mønter liggende foran sig som jetoner. Vi køber et par fornødenheder og slår os ned på terrassen med en ouzo. Ikke længe efter stikker Hanne Stegemüller hovedet over skillevæggen og hilser. Vi aftaler at spise sammen kl. 8. Jeg kender Hanne fra blogosfæren, men det er første gang, vi mødes sådan rigtigt. Hanne blev "Telendos-ramt" sidste år og er nu vendt tilbage. På familierestauranten
En ung mand serverer på den lille familierestaurant. Hanne og Helle får lammekoteletter, og jeg får souvlaki. Forinden har vi dog delt et par portioner hjemmelavede dolmades, som er svøbt i kålblade. De minder mest af alt om små hvidkålsdolmer, men fyldet er mere krydret end normalt i det danske køkken, og det slår os, at der må være et sprogligt slægtskab mellem "dolmer" og "dolmades". En meget lille og meget indladende mis tigger ved bordet. Den er ikke bleg for at hoppe op på skødet af os og gør det adskillige gange, selvom den bliver smidt ned igen. Den er meget kær, men uopdragen. Det har været en lang dag, og efter en kort stjernestund på terrassen går vi i seng. Herunder links til de følgende sider. Du kan også navigere fra menuen i top og bund.
|
