Home > Rejser > Ferie i Paphos

Ferie i Paphos på Cypern

Dette er en rejsebeskrivelse fra en ferie i Paphos, april 2005.

Paphos var hovedbyen på Aphrodites ø i antikken og på romernes tid. I dag er den et yndet rejsemål for især engelske turister. Vejret på Cypern er godt om foråret, og øen blomstrer.

Paphos ligger smukt ud til havet på sydvestkysten, og der er badestrande og restauranter for enhver smag. Der er også fortidsminder, og lidt inde i landet ligger Troodosbjergene med landsbyer og smuk natur.

Ankomst til Cypern

Lørdag den 16. april 2005

ÅRHUS CHARTER har fået den gode idé at flyve direkte fra Aalborg, så det benytter vi os af til denne ferie.

Efter 3 timer og 45 minutter på vingerne lander vi kl. 13:15 lokal tid i Paphos lufthavn, som ligger ud til Middelhavet ca. 10 km fra byen. Jeg hæver penge i ankomsthallens automat: 1 cypriotisk pund = ca. 13,4 kr. incl. gebyr.

Busturen til hotellet tager ca. 20 minutter. Vejret er godt med blå himmel, og vejkanten er et flor af gule og lilla blomster. Vejen passerer vinmarker, olivenlunde og citrusplantager. Der er stor byggeaktivitet, og toppen af de bærende hjørnestolper stritter med armeringsjern, så der kan bygges en ekstra etage på, når en ny generation vokser til.

Hotel Mayfair

Ved 14.30 tiden er vi indlogeret på hotel Mayfair, som ligger midt imellem turist-ghettoen Kato Paphos og Pano Paphos, som er den egentlige by. Engang var Kato Paphos den egentlige by, og det var også romernes hovedsæde, da de regerede på øen, men arabiske pirater fik befolkningen til at fortrække højere op, væk fra havnen.

Vi har fået en lille toværelses lejlighed med tekøkken og altan, hvorfra der er udsigt over hotellets pool-område og byen, som ligger mellem os og havet. Dobbeltsengen er meget smal og designet for de slanke og nyforelskede.

Klik for større foto

Spadseretur i Pano Paphos

Vi går op mod byen - den rigtige by altså: Pano Paphos. Kvarteret, hvor hotellet ligger, er ikke rendyrket turisme; der er almindelig beboelse og småbutikker med skilte på græsk.

Trafikken er hidsig, og fodgængerfelter rutter man ikke med. Vi når centrum, og på en fortovscafé får vi et menukort stukket ud. Vi bestiller toast, men får så at vide, at køkkenet er lukket. Hvorfor fik vi så menukort?

Vi er brødflove og går videre. På en lille kaffebar sidder to lokale mænd og venter tålmodigt på det næste jordskælv, men også her er man ved at lukke. Hele byen synes lukket lørdag eftermiddag.

Vi giver op, vender om og går ind til "The Pie King", som vi vragede i første omgang i håbet om noget mere solidt. Det er et konditori med haveborde udenfor, lidt tilbagetrukket fra vejen og med front mod en lille grøn oase. Bageren er en venlig mand med milde øjne.

Vi får cypriotisk kaffe og lun velsmagende pie (ost til Helle, æble til Eric). Cypriotisk kaffe er som græsk eller tyrkisk kaffe: stærk og god og med grums i bunden - og så serveres der et glas vand til.

Vandet er godt til at skylle med, indtil man har lært at undgå grumset, og når man har lært det kunststykke, er vandet det perfekte alibi for at blive hængende, når kaffen er drukket. Da vi er færdige med vandet og med at hænge, beder jeg om en regning. Den kommer, og bageren siger venligt, at vi da bare skal blive siddende - "på Cypern har vi ikke travlt".

Vi føler os fristet, men vejret er knap så godt nu: det er blæst op, og der er lidt koldt. Så vi vender næsen hjemad og køber ind i et supermarked på vejen - i turistkvarteret er der åbent. Supermarkedet er velassorteret i frugt og grønt, og kødet i slagterafdelingen ser appetitligt ud. Levende snegle prøver at etablere en infrastruktur i en stabel røde plastickasser.

Ved 5-tiden nyder vi en lokal øl, Keo, i hotelbaren, og kl. 18 starter infomødet, hvor guiden fra Aarhus Charter, Søren, fortæller om stedet og om bureauets arrangementer. Vi bestiller plads på et par udflugter: en tur til Nicosia mandag og en landsbytur onsdag.

Aften i Kato Paphos

Vi går ned mod havnen for at finde et sted, hvor vi kan nyde solnedgangen. Et stykke af vejen er gravet op og er uden fortov. Strækningen mod havnen er et sandt minefelt af barer og restauranter med "fiskere" udenfor, som kaster snøren ud for at fange gæster: "Good evening!" prøver de indsmigrende, men når ikke mere før vi er forbi.

Solen skynder sig ned ved ottetiden, og vi når ikke til strandvejen i tide; da vi endelig har fundet en bar med havudsigt og bestilt to ouzo, har Vorherre trukket rullegardinet ned, så himmel og hav er gået i sort. En trøst er det dog, at ouzoen er Keos den gode, hvor anisolien danner fedtede fnug på glassets inderside, når den har afgivet sin skarpe smag.

Restaurant Alkion

Der er fyldt pænt op med turister på restaurant Alkion i restaurantgaden. Axel og Nina fra italiensk-holdet har sagt, at stedet ikke er værst. Fiskeren udenfor er en midaldrende engelsk dame.

Vi bestiller en 3-retters menu til 8,5 £ og en lokal rødvin til 7,95. Halloumi (salt grillet fåre-/gedeost) til forret, kleftico (langtidsstegt lam) til Helle og stifado (oksekød i vin og løg) til mig.

Kødet er meget mørt og velsmagende; det er de bagte kartofler også, og vi ville hellere have haft flere af dem end de kønsløse kogeposeris. Vinen smager fint, men er bestemt ikke tør, som etiketten og vinkortet påstår - tværtimod er den decideret sød.

Ingen ryger. Et lille skilt på væggen deklarerer "No Smoking", men der står askebægre på alle borde. Jeg spørger tjeneren, hvad der ligger bag disse modstridende signaler, og han forklarer, at de bare vil gøre alle tilpas, nu hvor de er kommet med i EU. Efter dette salomoniske svar lufter jeg piben i det fri.

Ved siden af os sidder et engelsk par med teenagedatter. Far får spaghetti med ketchup og drikker øl til, og mor kandiderer med sin nedringede lilla bluse til det cypriotiske mesterskab i kavalergang.

Helle får yoghurt med honning til dessert, mens jeg får frisk frugt. Regningen er på ca. 24 £. Jeg har hørt danskere sige, at det er dyrt at spise ude i Paphos. Jeg kan ikke rigtig følge dem - hvor i Danmark får man tre retter mad med vin til for 150-200 kr.?

Selvfølgelig kan man finde billige steder i Danmark, men man kan jo ikke bare sammenligne pris - kvaliteten må også tages i betragtning, og der er pokker til forskel på f.eks. hakkebøf med industrielt fremstillet whiskysovs og pommes frites og så cypriotisk kleftico, der har simret i egen sky i timevis, så det falder fra hinanden, når man hilser på det.

Nå, vi er godt møre efter en lang dag, og sengen lokker. Forinden overtaler jeg dog Helle til en godnatdrink i hotellets bar. Der er optræden med country & western-musik, og gæster i alle aldre lokkes på dansegulvet af et par piger med Stetson-hatte, støvler og bare navler. Vi finder et bord længst væk fra larmen. Her er der ganske vist storskærm med fodbold, men af to onder… Vi nyder vores drink og går så i seng.