Home > Rejser > København 2019 > Nationalmuseet

Nationalmuseet og vikingeudstillingen

Søndag den 10. marts 2019

Vi er ved morgenbuffeten 08:20. Den er fin, og som i gamle dage er den inkluderet i prisen. Det bliver ellers mere og mere almindeligt med morgenmad som et kostbart tilkøb.

Planen var egentlig at besøge Glyptoteket i dag og Nationalmuseet tirsdag, men Glyptoteket åbner først kl. 11, mens Nationalmuseet åbner kl. 10. Desuden er der gratis adgang til Glyptoteket tirsdag, så vi ændrer planen.

Et gensyn med Statens Museum for Kunst var også på banen, men der er lidt langt i kulden. Temperaturen er over frysepunktet, men vinden er kold, og skyerne har ikke ble på.

Vikingeudstillingen

Vi er på museet lidt over 10 og besøger vikingeudstillingen som det første. Udstillingen er peppet op med billeder og voksfigurer af designeren Jim Lyngvild.

Der er meget, man ikke ved om vikingerne, fx hvordan de gik klædt, men Lyngvigs billeder og figurer er en fantasifuld og flot visualisering af, hvordan vikingerne kunne have set ud. De puster liv i udstillingen og binder den sammen - tilmed for et meget skrabet budget.

Kritikken

Lyngvig og museet har fået voldsom kritik for nyskabelsen, og essensen af kritikken er vel, at Lyngvigs bidrag er uvidenskabeligt, og at Nationalmuseet dermed er blevet kættersk poppet. En del af debatten kan læses på fx pov.international.

Jeg synes, at kritikken skyder over målet. Nogle kritikere skyder endda under lavmålet ved at kritisere, hvad Lyngvild har lavet i andre sammenhænge.

De sår tvivl om fagligheden, men fortier helt at udstillingens forklarende tekster skelner nøje mellem, hvad der (formentlig) er fakta, og hvad der er fantasi eller fortolkning.

Vores indtryk er positivt, og det er kun godt, at udstillingen giver kunder i butikken, for museets budget er rundbarberet, så man måtte afskedige 30 i fjor.

Derefter ser vi kongens kunstkammer, en ustruktureret samling af sjældenheder og kostbarheder. Forskellen på rig og fattig har været afgrundsdyb.

Vi får en cola i museets café og orker ikke vade mere rundt. Nationalmuseet er stort, og man kan hurtigt gå sig træt og se sig mæt. Nu er billetkøen pænt lang.

Hjem til hotellet

På vejen hjem køber vi en sandwich, og vi hænger forstyr venligst ikke-skiltet på døren. Værelset er ikke gjort i stand, men vi vil ikke have dem rendende i den bedste siestatid.

Vi skal til Frederiksberg i aften. Jeg har reserveret bord på en italiensk restaurant og tjekker lige, om ikke det er bus 2A, vi skal med. Det er det, og den går fra hovedbanegården lige over for Tivoli. Det er ganske bekvemt. Det er ikke det rette vejr til at gå rundt; det regner for meget.

Kaffe på Baresso

Regnen stopper dog, og vi går ud ad Vesterbrogade på jagt efter en kop kaffe. Vi skal ikke så langt, før der er en Baresso.

Kaffen er af væsentlig bedre kvalitet end i går på Espresso House, og jeg får en træstamme (kage) til. Der var ikke så meget næring i sandwichen fra 7-eleven, og sukkerkulden truer.

La Vita è Bella

La Vita è Bella (Livet er smukt) er titlen på en fantastisk film af Roberto Benigni og navnet på en italiensk restaurant på Falkoner Allé, Frederiksberg. Vi har været der et par gange før, og det var godt.

Når man kører med bus i en fremmed by, er det altid lidt spændende, om man kommer af det rette sted. Denne bus har heldigvis automatstemme og skærm, som siger til, da næste stop er Falkoner Allé.

Vi er i god tid og studerer et ejendomsmæglervindue på vejen. Priserne er hampre her på Frederiksberg. Der er villaer mellem 10 og 20 mio., og Helle ser en lejlighed på 64 m² til ca. 3 mio. Så ved du det, hvis du ikke kan få udgifterne til at slå til.

Det havde ikke været nødvendigt at reservere bord, for gæsterne er få i dag. Sikkert af samme grund er der kun en ung pige til at servere.

Hun taler til os på engelsk. Min indre djævel ønsker at sige: "Ho prenotato un' tavolo per due alle sette," men fornuften sejrer, og jeg svarer på engelsk.

Risikoen er jo, at hun fremturer på italiensk, og det ville ikke være så godt.

Det engelske gør ikke os noget, men hvor går københavnere hen for at spise, hvis de ikke kan andet engelsk end "hotdog"? Pølsevognen?

Pigen kommer mig i forkøbet, da hun foreslår et glas prosecco som aperitif.

Ud over a la carte kan man vælge mellem to fireretters menuer, og vi vælger tre retter fra den ene. Vi kender vores begrænsning og fravælger kalvemedaljonen. Vinen er bevidst en Valpolicella i den lette ende.

Fravalget var klogt, for vi bliver rigeligt mætte af tre retter. Først er der bresaola med let krydret (purløg vistnok) mascarpone-creme og rucolasalat. Dernæst pastaruller med fyld af ricotta og spinat samt salvie sprødstegt i brunet smør.

Klik for større billede

Pastarullerne ser små ud, men de fylder meget mere! Til dessert får Helle tiramisu og jeg panna cotta med mango.

Avec eller ...

Vi vil gerne have en avec til kaffen, men den unge servitrice får helt tomme glas i blikket, da vi beder om amaretto (Disaronno) til Helle og Vecchia Romagna til mig.

Hun får hjælp af den dansktalende kok, men han kan heller ikke finde ud af det. Til sidst træder Helle i karakter, går op til baren og udpeger de rigtige flasker.

Det er to af de bedst kendte italienske likører/spirituosa, og de stod på hylderne, så der er kikset noget i oplæringen.

Vi går rundt om hjørnet, og efter kort tid kommer bussen, som kører til Rådhuspladsen.