Home > Rejser > Miniferie København

Miniferie i København 2019

Lørdag den 9. marts 2019

Et glødende søm bankes ind over lænden, da jeg tager bukserne på. Pokkers, hold i ryggen! Og det er i dag, vi skal til København.

Andrea Bocelli giver koncert i Royal Arena på tirsdag, og vi har et svagt punkt for den blinde, italienske tenor med den store stemme.

Det er måske vores sidste chance for at opleve ham levende på en scene, så Helle købte billetter for længe siden, og vi tager af sted lørdag for at få en miniferie ud af det.

Dette er min rejsedagbog fra turen. Her og der er der små billeder, og hvis du klikker på dem, vises billedet i en større version på en ny fane.

I Aalborg lufthavn møder jeg en kollega fra min tid på cementfabrikken. Fabrikken kører stadig, selvom jeg nu er gået på efterløn.

Vi flyver med Norwegian. Jeg havde sparet så mange bonuspoint op, at jeg kun har betalt 261 kr. for de to returbilletter. Det er menneskepris.

Vi har kun håndbagage. Jeg har derfor kun det lille lommekamera med, men de synes ikke at tage det så nøje med håndbagagens mål og vægt. Ingen kontrollerer vægten, og stewardessen mosler indædt for at få en alt for stor kabinekuffert på plads. Om det lykkedes at få den ud, ved jeg ikke.

Vi letter gennem turbulente regnskyer, og så går det nedad næsten med det samme. Vi tjekker ind på hotel Hebron i Helgolandsgade ca. 12:20 og får et værelse straks. Værelset er OK. Madrasserne er gode, og der er sofa, sofabord og skrivebord.

Jeg overnattede mange gange på dette hotel fra slutningen af 70'erne til begyndelsen af nullerne, når skakklubbens divisionshold spillede i København.

Dengang var det et rigtigt missionshotel, tørlagt og med fromme billeder. Til gengæld var det billigt, og det hang sikkert sammen med en kristen eller manglende overenskomst.

Det er fortid nu. Hebron har ikke været missionshotel i årevis, er nu i Best Western-kæden og har fået en tiltrængt ansigtsløftning.

Vi går hen på hjørnet og får en hapser ved pølsevognen og går derfra til Strøget. Det summer af fremmedsprog, kun sjældent hører man dansk. Måske er der ikke så mange danskere, der går sammen og snakker. København er blevet international.

Ved Nytorv drejer vi til venstre og får en cola på Victoria Pub. Det glødende søm fra i morges giver ilinger ned i venstre balle, og vi bliver enige om, at vi er trætte.

Vi går hjem igen. Det gør godt at ligge ned; vi er sandelig på eventyr i København!

Bitterkaffe

Mellem fem og halv seks går vi ud for at få en kop kaffe. Vi falder ind på Espresso House på Vesterbrogade. Jeg har drukket espresso i mere end 40 år, men har aldrig fået så bitter en kop.

Måske er det brændingen, måske er det slet ikke espressobønner, og hvorfor bestilte jeg dog en dobbelt?

På Le Pave

Vi går ad Studiestræde mod Gråbrødretorv. Her er mylderet ikke så intenst som på Strøget, og forretningsvinduerne er af en ganske anden karakter. Til gengæld er fortovet smalt, og man må sno sig.

Vi har reserveret bord på Le Pave, hvor vi har spist ikke så få gange gennem årene, og når vi vender tilbage, er det selvfølgelig fordi, vi har været tilfredse.

Tjeneren taler engelsk med accent, men det er lige meget for os, så længe vi får det, vi bestiller.

Vi indleder med et glas cremant de Loire. Helle får månedens menu: Jordskokkesuppe, tournedos og chokoladekage med mangosorbet. Tournedosen havde kunnet mætte os begge.

Klik for større billede

Jeg får kammuslinger med spinat og blomkålscreme, lammekrone i timiansauce og chokoladekage. Hertil en behagelig Ripasso, og vi slutter af med kaffe.

Betjeningen er rigtig god og opmærksom, og det var et godt måltid. Selvom vi ikke har været vildt tidligt oppe, er vi rejsetrætte, og sengen kalder.