Botanisk Have og La PazVi vågner halv seks og står op. Der er mørkt og koldt. Det er underligt med den kulde, når solen har varmet sådan om dagen. Det er helt anderledes end på fx de græske øer - det må være havet, der fungerer som et reservoir af kulde. Vi laver bacon og æg til morgenmad, og 10 minutter efter vi er færdige med at spise, står solen op over bjergkammen og bader altanen i lys og varme. Vi går ud lidt i ti, og lige oppe på hovedvejen holder en taxi med kvindelig chauffør. Den snupper vi, og jeg beder om at blive kørt til Botanisk Have. Planen er egentlig ikke at besøge haven, vi vil blot gå en tur i La Paz, og det skal helst være nedad! Der er temmelig meget trafik, og vi holder en del i kø. Chaufføren vinker til modkørende kollegaer, men ikke dem alle - det er nok kun dem fra det selskab, hun selv kører for. Turen koster kun 5 euro. En tilsvarende tur hjemme ville koste det firdobbelte - mindst. Botanisk HaveVi beslutter os for alligevel at besøge haven, nu vi er her. En billet koster 3 euro, eller 2 hvis du er lokal. Vi går lidt rundt på må og få. Det er mest i skygge pga. de mange træer og høje buske. Haven indeholder et imponerende antal planter fra alle verdensdele, og de arbejder på at udvide havens areal fra de nuværende 20.000 m2 til 60.000.
Haven blev egentlig anlagt, så planter fra kolonierne kunne akklimatiseres, inden de blev fragtet hjem til Spanien, men planterne trivedes så godt, at haven blev permanent. I dag er der planter fra hele verden. Gennem La PazFra Botanisk Have går vi til højre og nedad. La Paz er en køn bydel med masser af grønt og huse i kanarisk stil. Dvs. ikke så høje, typisk med tegltag og træværk a la balkoner og skodder. Der er en del hoteller, og en del skilte på tysk. For eksempel siger "Spanische Sprache für Senioren" en del om det tyske turistsegment.
Husene er pæne og velholdte, men denne "støttemur" i nærheden af Botanisk Have sladrer om, at byggeriet ikke nødvendigvis er af god kvalitet. Vi fortsætter nedad mod hotel Casablanca, og lige før trappen, der går ned til Palmealleen, er der en lille bar/café. Her får vi espresso, men bliver ikke siddende så længe - der er for varmt i solen. Kaffen er ellers billig: 1 euro per kop. Herfra går vi hjem. På trappen ned til palmealléen sidder en tigger med en hund, og der står en mand med 4-5 papegøjer. Man kan sikkert blive fotograferet. Lejligheden er ikke gjort ren endnu, men da vi har spist frokost, kommer der to damer, og de gør rent i en ruf. På caféEfter frokost, afslapning og siesta smutter jeg i Hyperdinoen og køber ind. Derefter går vi ned på cafeen med serbiske specialiteter, Cafeteria Advans i Cologan 3. Vi bestiller en karaffel lokal hvid og får adgangskoden til cafeens WIFI. Computeren er meget længe om at åbne Google Mail. Der skal scannes for virus og tjekkes for opdateringer. Der er ingen post af betydning. Jeg er lige gået på efterløn og var mest spændt på, om der var noget fra A-kassen, som der skulle reageres hurtigt på. Derefter tjekker Helle håndboldresultater, og vi sidder bare og snakker og glor på de forbipasserende. En blind mand på hjørnet overfor bremses af to betonpiller, men han kender vejen. En due kæmper forgæves med en tabt popcorn - den er for stor at sluge hel og for elastisk til at blive hakket i stykker. Svinekæber i portvinssauce på La CazuelaMusta er på arbejde, og der er bedre styr på tingene, men alligevel glemmer han vandet, og (formentlig) fordi vi ville dele tapassene, får vi kun en portion svinekæber til deling, selvom jeg klart bestilte to. Det kniber med sprogfærdighederne. Det gør nu ikke noget - én portion til deling er rigeligt til os. Kæberne i portvinssauce er meget møre og velsmagende.
|
