På altanen i PlatanosMorgen
Fra vores altan er der direkte udsigt til Johanitterborgen højt over Platanos, og huse kravler halvvejs op ad klippen. Haner galer ved solopgang og vækker klokkeren, som ringer med kirkeklokkerne og vækker byen. Hvorfor galer haner ved solopgang? Det gør de bare, og faktisk galer de videre dagen lang - i hvert fald her på Leros. Hvilket gen skal fjernes, eller hvad mangler der i kosten? Solen stiger op over bakkekammen og rammer altanen. Antenner og solfangerne kaster lange skygger på de flade tage. Duer sidder på række på en ledning. På en spinkel antenne overfor ligger en fugl på en græstot af en rede. Hun ruger. MiddagVi har tilbragt en times tid på tagterrassen, indtil lejligheden var gjort ren. Nu sidder vi på altanen og samler kræfter til at holde siesta. På klippetoppen overfor troner den gamle Johanitterborg. Hvordan mon det var i gamle dage, da Johanitterne herskede over øen? Bar ridderne rustninger, som glimtede i solen? Har man kunnet se dem ride på bakkekammen til og fra borgen? Folk boede tæt på borgen, så de kunne søge tilflugt, men nogen må have gået den lange vej ned for at fiske og arbejde i de marker, som der må have været. Og hvad med vand? Er alt blevet transporteret på æselryg? EftermiddagVi sidder i skygge på altanen efter veloverstået siesta. Borgen og byen står badet i lys, og himlen er så blå, så blå. I længden bliver man sikkert træt af det syn og længes efter gråvejr og kulde. For mit vedkommende vil det nok kun tage 2 - 3 år. Kl. 18 ringer kirkeklokkerne igen, og man hører mandsstemmer synge kirkesang. Højttaleranlægget hyler en gang imellem, og lydmanden burde nok passe elektronikken i stedet for at synge. Denne dag har ikke været så idyllisk, som de plejer at være, for en eller anden stakkel arbejder med en lufthammer et sted i byen. Sidste dagFuglen på græstotreden har ruget trofast hele ugen - selv første dag hvor det styrtregnede. Kun en gang imellem har hun forladt reden i nogle få minutter. I går skete der så noget. Hun putter sig ligesom mere samlende og favnende og løfter brystet en gang imellem for at kigge. Nogle krager flyver lavt hen over og jager hende op. En af kragerne snupper en klump i reden og flyver bort, skarpt forfulgt af de andre. Himlen er så blå, så blå.
|
