Home > Rejsebeskrivelser > Madeira 2003 > Markeder i Funchal
Rejsedagbog fra en ferie på Madeira. Lørdag den 22. februar 2003.
Grøntsags- og fiskemarkedet i Funchal
Efter morgenmaden går vi en rundtur på grøntsags- og fiskemarkedet og tager os mere tid til at studere varerne end sidst.
Klik for større foto.
Et supermarked
Vi går også en tur i et lokalt supermarked. Ikke fordi vi mangler noget, men mere for at få et indtryk af de lokale og de varer, der udbydes. Det er et temmelig stort supermarked, og de har mange forskellige ting lige fra vinkelslibere og vadsække til klipfisk og kattemad. Priserne på alle importvarer (bortset fra vin) er næsten på dansk niveau.
Det koster dyrt at importere, og når man betænker, at lønningerne ligger et godt stykke under dansk niveau, er det klart, at det for den jævne madeiraner må være dyrt. Helle køber en gedeost, som må være portugisisk, og vi vender tilbage til hotellet for at få osten i minibarens køleskab og for at checke email. Planen er derefter at tage bussen op til Monte.
Klik for større foto.
|
Men stoppestedet for nr. 20/21, som kører til Monte, er ikke så let at finde, og da det endelig lykkes, ser skyerne på bjergtoppen så truende ud, at vi beslutter at udskyde denne udflugt til søndag. I stedet slentrer vi rundt i byen, og i en af de små gader får vi en tunsandwich på en fortovsrestaurant.
Der er altså noget særligt ved en skive frisktillavet tun, en "tuna steak". Katten derhjemme ville gå i koma! På havnen er der liv. I marinaen ligger The Beatles gamle yacht, som er lavet til restaurant. Der er dejlig lunt.
Driverliv og aften i Zona Velha
Vi er i dovne-humør, så vi tilbringer resten af eftermiddagen på værelset med at læse. Ved halvsyvtiden tager vi os sammen og tager ind til centrum for at spise. Vi går den vej ad marinaen, hvor man meget aggressivt prøver at kapre kunder til restauranterne. Den aggressive facon er direkte frastødende, og desuden er prisniveauet klart højere end i den gamle bydel. Jeg tvivler stærkt på, at kvaliteten følger prisen i dette tilfælde.
Efter en aperitif havner vi igen på Estrala do Mar. Maden hos Arsenio var egentlig bedre, men vi har ikke mentalt overskud til at dele de sortklædte kvinders sorg i aften. Vi får grillet sværdfisk og en delikat Vinho Verde, hvorefter vi tager hjem til mere afslapning. Hvor kan man da sove meget, når man har ferie!
|