Home > Rejsebeskrivelser > Rom 2011 > Da busserne holdt op med at køre

Da busserne holdt op med at køre i Rom

Roms kollektive transport er rimeligt velfungerende, og så er den billig: En busbillet koster kun 1 euro.

Endnu billigere er det, hvis man benytter rabatsystemerne, og som turist er det oplagt at købe et ugekort til 16 euro, som gælder til både busser og metro.

Prisen medvirker sikkert til, at mange kører med bus og metro. På nogle ruter står man som sild i en tønde, og man må planlægge at bevæge sig mod udgangen i god tid, før man skal af.

Busserne kan være så propfulde, at dørene knap kan lukke. Det kan være ubehageligt, men lommetyven ville skrive "Perfekt!" i sin arbejdspladsvurdering.

Vi har altid boet nær hovedbanegården, Termini, hvorfra der også udgår mange busser. Når vi skal til centrum eller over Tiberen til Trastevere, tager vi som regel bussen til Largo di Torre Argentina (Argentinapladsen) og samme vej tilbage.

Pladsen er et trafikknudepunkt og ligger ikke langt fra Piazza Venezia, den gamle jødiske ghetto, Pantheon og Campo dei Fiori.

Demonstrationen

Fredag den 11. marts ved middagstid har vi været en tur i Trastevere, og nu vil vi hjem.

Mange venter på en bus på Argentinapladsen. Der kommer et par 64'ere, men de er propfulde. Alle venter med større og større utålmodighed, og den græsk katolske pater ved min side kigger ofte på sit armbåndsur.

Efterhånden tørrer trafikken ud, og der kommer næsten ingen biler forbi. Antallet af forbipasserende motorcykelbetjente stiger, og en helikopter cirkler.

Vi har nu ventet i tre kvarter og bliver enige om, at et eller andet må have sat en prop i trafikkens flaskehals. Der er langt hjem, men vi begiver os af sted til fods.

Ved Piazza Venezia får vi forklaringen. Her er politiafspærringer, faner og megafoner. En stor demonstration er ved at marchere ind foran det pompøse monument, som ligner en gammeldags skrivemaskine i hvid marmor.

Klik for større billede

De få forkølede faner, vi så i morges nær Piazza della Repubblica, har vokset sig til en kæmpedemonstration. Der står Syndicale di Base på flagene - det er vist en fagforening.

Vi går i modstrøm, først ad Via dei Fori Imperiale og dernæst ad Via Cavour. Der er mange demonstranter, og på bannere kan man se, at de kommer fra hele landet - sågar helt fra Palermo på Sicilien.

Vi ved ikke, hvad de demonstrerer imod eller for, men med Berlusconi som ministerpræsident kan jeg forestille mig adskillige værdige sager. De skaffer sig i hvert fald opmærksomhed ved at bremse midtbyens trafik.

Demonstrationen foregår ganske fredeligt, men politiopbuddet er massivt, og som bagtrop (eller "fejeblad" som Helle udtrykker det) går en flok carabinieri foran tre mandskabsvogne.

Hvor demonstrationen har passeret, raser de frigjorte biler ud med ophobet dyttetrang, til vi når Piazza dell'Esquilino og Bar Fantini.

Det gør godt med en forsinket panino-frokost og en iskold fadbamse. Det tager tid, før vi er dampet af efter spadsereturen, men så føles det også køligt at sidde udenfor i skyggen.

Hjem til en vejfortjent siesta. Åh, hvor gør det godt at få benene op!