Fange hos Sioux-indianerne

Der er mange gamle og gratis e-bøger på gutenberg.org. Jeg faldt over Fanny Kellys beretning om sit fangenskab hos sioux-indianerne i 1864.

Soldansen

Soldansen – illustration fra bogen.

Det er juli 1864, 12 år før slaget ved Little Big Horn. Solen bager på Wyomings prærie, og det lille vogntog bevæger sig vestpå, mod landet der flyder med mælk og honning.

Da overfaldes de af sioux-indianere. Nogle dræbes, tre undslipper (bl.a. Fannys mand), og Fanny tages til fange. De går/rider i dagevis, til de når indianernes lejr i South eller North Dakota.

Hun tilbringer godt fem måneder i fangenskab uden (efter eget udsagn) at lide alvorlig overlast, ja den sidste tid, hvor hun er ”flyttet” til sortfodsindianerne (også sioux), behandles hun faktisk godt, og skal fx ikke arbejde som de andre kvinder.

Læs resten

Hvad skufferne gemte

I sidste indlæg skrev jeg om mindernes kommode, i dag handler det om håndgribelige minder i kælderens kommodeskuffer.

I et pludseligt anfald af virketrang sætter jeg mig for at rydde op i et par skuffer i kælderkommoden.

Det er skuffer, som gennem årene har modtaget og værnet om nips og småting, vi ikke lige vidste, hvad vi ellers skulle gøre af.

Kodak Instamatic

Øverst ligger mit første kamera, et Kodak Instamatic. Jeg fik det, da jeg gik i realen. Hvorfor jeg har gemt det, aner jeg ikke. Det har næppe været forsætligt.

Det tog såmænd nogenlunde billeder, point and shoot (se billedet af Poul længere nede), men nu ryger det ud med næste portion elektronikaffald.

Den gamle bæltepung kommer jeg ikke til at bruge igen og heller ikke tobaksdåsen, hvorpå der står ”Yatzy-afgift!”.

Læs resten

Fra mindernes kommode

Om skakminder og da jeg mødte dansk skaks grand old man, H. Norman-Hansen, som var topscorer, da Danmark vandt sølv ved skakolympiaden i 1927.

Tiden skal gå med noget, så man ikke får coronakuller, og jeg har lagt mine gamle skakpartier i en database, så de kan gennemspilles på computeren.

1207 af slagsen. Det er ikke dem alle – nogle er gået tabt, og en del partier med kort betænkningstid har jeg ikke skrevet op.

Ja, grin du bare, men processen har åbnet mange skuffer i mindernes kommode, for jeg var aktiv ved brættet i 36 år.

Jeg er stadig medlem af Nørresundby Skakklub, men har ikke spillet aktivt siden 2006. Jeg mistede simpelthen spillelysten, og lysten til at bruge mine weekends på holdkampe var også til at overse de sidste år.

Nogle få partier står ætset i erindringen, andre er en nå-ja-oplevelse, men flertallet havde jeg helt glemt. Det er der vel ikke noget underligt i, for de ældste er 51 år gamle og ikke noget at prale af.

Holger Norman-Hansen

Et af de partier, jeg afgjort kan huske, er mit møde med Holger Norman-Hansen i 1980, da Nørresundby Skakklub mødte Studenterforeningen i 1. division.

Kampen blev spillet i Aarhus, og 81-årige Norman-Hansen var taget med fra København, hvor Studenterforeningen har hjemme.

Læs resten