Tag-arkiv: Skak-DM

Til skak-DM i Svendborg

I nogle af påskedagene var vi i Svendborg som turister og tilskuere til DM i skak. Her lidt om turen.

Gammelt bindingsværkshus i Svendborg

Den ulækre medpassager

Han sidder overfor, da vi finder vores pladser i togets stillezone.

Han er mindst 2 meter høj og ikke slank. Det halvlange røde hår er fedtet, skægget uplejet. Han trækker vejret tungt gennem munden, når han ikke snøfter og hoster.

Larmende fortærer han en sandwich, og vi har frit indblik i mundens maskinrum. Mayonnaise sætter sig klatvis i skægget, og andre madrester drysser, så maven kunne tjene som foderbræt. Måske har han en diagnose, men det formår ikke at vække vores sympati.

Heldigvis gør et ældre ægtepar krav på pladsen i Hadsten, og vi får appetit til at spise den medbragte klemme.

Mellem Horsens og Fredericia må vi med togbus. I fjor var det mellem Aalborg og Aarhus, så de bliver vel færdige, når de kan starte forfra. Resten af turen til Svendborg går uden forsinkelse.

Skak på Hotel Svendborg

Læs resten

Skak og gastronomi i Svendborg

Vi besøgte Svendborg i fire af påskedagene. Vi så på byen, fulgte med i skak-DM og spiste godt.

Fra torvet i Svendborg

Fra torvet i Svendborg

Der er mange gamle huse i Svendborgs centrum, og de ser velholdte ud. De fleste nyere huse er bygget i en stil, som nænsomt matcher det gamle. Det er stort set kun bankerne, der ikke har råd til at falde ind i bybilledet.

Læs resten

Sviptur til Svendborg – 1. del

Vi tog til Svendborg i påskedagene for at lege turister og for at følge afslutningen på DM i skak.

Vi havde samme plan i 2020, men så kom en virus forbi. Turen blev lagt på køl, men nu skulle det være.

Jeg havde været i Svendborg nogle få timer i sommeren 2019, og det var nok til at give mig appetit på et længere besøg, og så var skak-DM en udmærket lejlighed. Helle havde aldrig besøgt byen.

Svendborg torv

Svendborg Torv

Hverken Helle eller jeg har spillet turneringsskak siden 2006, så det var samtidig en lejlighed til at hilse på andre skak-dinosaurer ved DM, som blev spillet på Hotel Svendborg i byens centrum.

Med togbus langfredag

Læs resten